Skip to main content

VERSO 39

TEXT 39

Texto

Tekst

eṣā te ’bhihitā sāṅkhye
buddhir yoge tv imāṁ śṛṇu
buddhyā yukto yayā pārtha
karma-bandhaṁ prahāsyasi
eṣā te ’bhihitā sāṅkhye
buddhir yoge tv imāṁ śṛṇu
buddhyā yukto yayā pārtha
karma-bandhaṁ prahāsyasi

Sinônimos

Synonyms

eṣā — toda esta; te — para você; abhihitā — descrita; sāṅkhye — em estudo analítico; buddhiḥ — inteligência; yoge — em trabalho sem resultado fruitivo; tu — mas; imām — este; śṛṇu — ouça apenas; buddhyā — com inteligência; yuktaḥ — ajustada; yayā — pela qual; pārtha — ó filho de Pṛthā; karma-bandham — cativeiro da reação; prahāsyasi — pode libertar-se de.

eṣā — alt dette; te — for dig; abhihitā — beskrevet; sāṅkhye — gennem analytisk studium; buddhiḥ — intelligens; yoge — i arbejde uden frugtstræbende resultater; tu — men; imām — til dette; śṛṇu — lyt blot; buddhyā — gennem intelligens; yuktaḥ — sammenkædet; yayā — hvorigennem; pārtha — O Pṛthās søn; karma-bandham — reaktionens trældom; prahāsyasi — du kan blive befriet fra.

Tradução

Translation

Até agora, descrevi este conhecimento a você através do estudo analítico. Ouça agora enquanto eu o explico em termos de trabalho sem resultados fruitivos. Ó filho de Pṛthā, quando você agir segundo este conhecimento, poderá livrar-se do cativeiro decorrente das ações.

Indtil nu har Jeg beskrevet denne kundskab for dig gennem et analytisk studium. Lyt nu, når Jeg forklarer den i forhold til at arbejde uden frugtstræbende resultater. Ved at handle på denne viden kan du befri dig selv for arbejdets trælbinding, O Pṛthās søn.

Comentário

Purport

Segundo o Nirukti, ou dicionário védico, saṅkhyā significa aquilo que, ao referir-se a um assunto, descreve-o em minúcias, e sāṅkhya diz respeito àquela filosofia que descreve a verdadeira natureza da alma. E yoga envolve o controle dos sentidos. A proposta feita por Arjuna segundo a qual não se deve lutar baseava-se no prazer dos sentidos. Esquecendo-se de seu dever principal, ele queria suspender a luta, pois pensava que, não matando seus parentes e familiares, ele seria mais feliz do que gozando o reino após vencer seus primos e irmãos, os filhos de Dhṛtarāṣṭra. Em ambos os casos, os princípios básicos visavam ao prazer dos sentidos. Tanto a felicidade proveniente da vitória contra eles quanto a felicidade decorrente de ele ver os parentes vivos, baseiam-se no gozo pessoal dos sentidos, mesmo que se relegue a sabedoria e o dever. Kṛṣṇa, portanto, queria explicar a Arjuna que, matando o corpo de seu avô, ele não estaria realmente matando a alma. Por isso, Ele explicou que todas as pessoas individuais, inclusive o próprio Senhor, são indivíduos eternos; eles foram indivíduos no passado, são indivíduos no presente, e continuarão a ser indivíduos no futuro, porque todos nós somos eternamente almas individuais. Simplesmente sujeitamo-nos a várias mudanças de roupa corpórea, mas na verdade conservamos nossa individualidade, mesmo após libertar-nos do cativeiro da roupa material. Um estudo analítico da alma e do corpo foi explicado mui ilustrativamente pelo Senhor Kṛṣṇa. E este conhecimento que faz a análise de diferentes pontos de vista da alma e do corpo, foi descrito aqui como sāṅkhya, nos termos do dicionário Nirukti. Esta sāṅkhya nada tem a ver com a filosofia sāṅkhya do Kapila ateísta. Muito antes da sāṅkhya do impostor Kapila, a filosofia sāṅkhya foi apresentada no Śrīmad-Bhāgavatam pelo verdadeiro Senhor Kapila, uma encarnação do Senhor Kṛṣṇa, que a explicou à Sua mãe, Devahūti. Ele explicou claramente que o puruṣa, ou o Senhor Supremo, é ativo e que Ele cria, lançando Seu olhar sobre a prakṛti. Isto é aceito nos Vedas e no Gītā. A descrição dos Vedas indica que o Senhor lançou o olhar sobre a prakṛti, ou natureza, e fecundou-a com almas atômicas individuais. Todos esses indivíduos estão trabalhando no mundo material em busca do prazer dos sentidos, e sob o encanto da energia material, pensam ser os desfrutadores. Esta mentalidade atinge o ponto máximo quando, desejando a liberação, a entidade viva procura tornar-se una com o Senhor. Esta é a última armadilha de māyā, ou ilusão da gratificação dos sentidos, e é somente após muitos e muitos nascimentos envoltos em atividades para o prazer dos sentidos que uma grande alma se rende a Vāsudeva, o Senhor Kṛṣṇa, completando então sua busca da verdade última.

FORKLARING: Ifølge den vediske ordbog, Nirukti, betyder saṅkhyā “det, der beskriver ting i detaljer”, og sāṅkhya refererer til den filosofi, der beskriver sjælens virkelige natur. Og yoga involverer beherskelse af sanserne. Arjunas ide om ikke at kæmpe var baseret på sansetilfredsstillelse. Han glemte sin vigtigste pligt og ønskede at trække sig fra kampen, for han troede, han ville blive mere lykkelig ved ikke at slå sine slægtninge ihjel end ved at nyde kongeriget efter at have besejret sine fætre og brødre, Dhṛtarāṣṭras sønner. I begge tilfælde var sansetilfredsstillelse det grundlæggende princip. Både glæden ved at sejre og glæden ved at se sine slægtninge i live er baseret på personlig sansetilfredsstillelse, selv om det foregår i et selvopofrelsens navn af visdom og pligt. Kṛṣṇa forklarede derfor for Arjuna, at selve sjælen ikke ville dø, hvis han dræbte sin bedstefaders krop, og Han forklarede, hvordan alle individuelle personer indbefattet Herren Selv er evige individuelle personer. De var individuelle personer i fortiden, de er individuelle personer nu, og de vil fortsætte med at være individuelle personer i fremtiden, for vi er alle for evigt individuelle sjæle. Vi udskifter blot vores kropslige klædedragt på forskellige måder, men bevarer i virkeligheden vores individualitet selv efter befrielsen fra bindingen til den materielle klædning. Herren Kṛṣṇa har således givet et meget anskueligt analytisk studium af sjælen og kroppen. Denne beskrivende viden om sjælen og kroppen fra forskellige synsvinkler omtales her som sāṅkhya med Nirukti-ordbogens formulering.

Arjuna já aceitou Kṛṣṇa como seu mestre espiritual, rendendo-se a Ele: śiṣyas te ’haṁ śādhi māṁ tvāṁ prapannam. Conseqüentemente, Kṛṣṇa vai passar a falar-lhe do processo de trabalho em buddhi-yoga, ou karma-yoga, ou em outras palavras, a prática de serviço devocional apenas para a satisfação dos sentidos do Senhor. Esta buddhi-yoga é claramente explicada no Décimo Capítulo, décimo verso, como sendo comunhão direta com o Senhor, que, como Paramātmā, está situado no coração de todos. Mas essa comunhão não se efetua sem o serviço devocional. Alguém que está portanto situado em serviço devocional ou em serviço transcendental amoroso ao Senhor, ou em outras palavras, em consciência de Kṛṣṇa, alcança esta fase de buddhi-yoga pela graça especial do Senhor. Por conseguinte, o Senhor diz que apenas àqueles que, por amor transcendental, vivem ocupados em serviço devocional Ele outorga o conhecimento puro acerca da devoção com amor. Desse modo, o devoto pode facilmente alcançá-lO no sempre bem-aventurado reino de Deus.

Denne sāṅkhya har intet med ateisten Kapilas sāṅkhya-filosofi at gøre. Længe før bedrageren Kapila og dennes sāṅkhya blev sāṅkhya- filosofien forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam af den rigtige Kapila, Herren Kṛṣṇas inkarnation, der fortalte den til Sin mor, Devahūti. Der forklarede Han tydeligt, at puruṣa, den Højeste Herre, er aktiv, og at Han skaber ved at se over prakṛti. Dette bliver bekræftet i Vedaerne såvel som i Bhagavad-gītā. Beskrivelsen i Vedaerne angiver, at Herren kastede Sit blik over prakṛti eller naturen og befrugtede den med atomiske individuelle sjæle. Alle disse individuelle personer handler i den materielle verden med sansenydelse for øje, og fortryllet af den materielle energi tror de, at de er nydere. Denne mentalitet slæber de med sig lige indtil den sidste fase af befrielse, hvor det levende væsen ønsker at blive ét med Herren. Dette er māyās sidste fælde eller sansetilfredsstillelsesillusion, og det er kun efter mange, mange liv i en sådan sansenydelse, at en stor sjæl overgiver sig til Vāsudeva, Herren Kṛṣṇa, og dermed fuldbyrder sin søgen efter den højeste sandhed.

Portanto, a buddhi-yoga mencionada neste verso é o serviço devocional ao Senhor, e a palavra sāṅkhya mencionada nesta passagem nada tem a ver com a sāṅkhya-yoga ateísta enunciada pelo impostor Kapila. Ninguém deve, pois, interpretar que a sāṅkhya-yoga aqui mencionada tenha alguma relação com a sāṅkhya ateísta. Tampouco tal filosofia exerceu influência alguma naquela época; e o Senhor Kṛṣṇa não iria preocupar-Se em mencionar tais especulações filosóficas ímpias. A verdadeira filosofia sāṅkhya é descrita pelo Senhor Kapila no
Śrīmad-Bhāgavatam, mas mesmo esta sāṅkhya nada tem a ver com os presentes assuntos. Aqui, sāṅkhya significa descrição analítica do corpo e da alma. O Senhor Kṛṣṇa fez uma descrição analítica da alma só para trazer Arjuna ao nível da buddhi-yoga, ou bhakti-yoga. Logo, a sāṅkhya do Senhor Kṛṣṇa e a sāṅkhya do Senhor Kapila, como é descrita no Bhāgavatam, são a mesma coisa. Todas elas são bhakti-yoga. O Senhor Kṛṣṇa disse, portanto, que só a classe de homens menos inteligentes faz distinção entre sāṅkhya-yoga e bhakti-yoga (sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ pravadanti na paṇḍitāḥ).

Ved at overgive sig til Kṛṣṇa har Arjuna allerede accepteret Ham som sin åndelige mester: śiṣyas te ’haṁ śādhi māṁ tvāṁ prapannam (Bg. 2.7). Følgelig vil Kṛṣṇa nu fortælle ham om procedurerne i buddhi-yoga og karma-yoga, eller hvordan man med andre ord praktiserer hengiven tjeneste alene for at tilfredsstille Herrens sanser. Denne buddhi-yoga vil blive tydeligt forklaret i kapitel 10, vers 10, som direkte samvær med Herren, der sidder som Paramātmā i alles hjerter. Men dette samvær kan ikke finde sted uden hengiven tjeneste. Den, der befinder sig i hengiven tjeneste eller transcendental kærlighedstjeneste til Herren eller med andre ord i Kṛṣṇa-bevidsthed, opnår ved Herrens særlige nåde dette stadie af buddhi-yoga. Herren siger derfor, at det kun er dem, der altid er engageret i hengiven tjeneste med transcendental kærlighed, som Han belønner med ren viden om hengivenhed i kærlighed. På den måde kan den hengivne let nå Ham i Guds evige, lyksalige rige.

Naturalmente, a sāṅkhya-yoga ateísta nada tem a ver com bhakti-yoga; não obstante, os não inteligentes alegam que o Bhagavad-gītā faz alusão à sāṅkhya-yoga ateísta.

Således er den buddhi-yoga, der omtales i dette vers, Herrens hengivne tjeneste, og ordet sāṅkhya, der nævnes her, har ikke noget at gøre med den ateistiske sāṅkhya-yoga, der blev udbredt af svindleren Kapila. Man skal derfor ikke misforstå og tro, at den sāṅkhya-yoga, der bliver omtalt her, har noget at gøre med den ateistiske sāṅkhya. Den filosofi havde ingen indflydelse på den tid, og Herren Kṛṣṇa ville heller aldrig have nedladt Sig til at omtale den slags gudløse filosofiske spekulationer. Virkelig sāṅkhya-filosofi bliver beskrevet af Herren Kapila i Śrīmad-Bhāgavatam, men selv den sāṅkhya har intet at gøre med de ting, der diskuteres her. I dette tilfælde sigter sāṅkhya til en analytisk beskrivelse af kroppen og sjælen. Herren Kṛṣṇa gav en analyse af sjælen udelukkende for at lede Arjuna til buddhi-yoga eller bhakti- yoga. Således er Herren Kṛṣṇas sāṅkhya og Herren Kapilas sāṅkhya, som den bliver beskrevet i Śrīmad-Bhāgavatam, én og samme ting. De er begge bhakti-yoga. Derfor sagde Herren Kṛṣṇa (Bg. 5.4), at kun den mindre intelligente klasse af mennesker skelner mellem sāṅkhya-yoga og bhakti-yoga (sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ, pravadanti na paṇḍitāḥ).
Naturligvis har ateistisk sāṅkhya-yoga intet at gøre med bhakti-yoga, men ikke desto mindre hævder de uintelligente, at der refereres til den ateistiske sāṅkhya-yoga i Bhagavad-gītā.

Deve-se, portanto, compreender que buddhi-yoga significa agir em consciência de Kṛṣṇa, com bem-aventurança plena e conhecimento acerca do serviço devocional. Aquele que trabalha só para a satisfação do Senhor, sem se importar com o grau de dificuldade encontrado na execução de seu trabalho, age sob os princípios de buddhi-yoga e encontra-se sempre em bem-aventurança transcendental. Por meio desta ocupação transcendental, a pessoa, pela graça do Senhor, alcança automaticamente toda a compreensão transcendental, e assim sua liberação é de fato completa, sem que precise empreender outros esforços para adquirir conhecimento. Há uma grande diferença entre trabalho em consciência de Kṛṣṇa e trabalho para obter resultados fruitivos, especialmente quando se trata da satisfação dos sentidos obtida por alguém que busca conquistar felicidade familiar ou material. Buddhi-yoga é, portanto, a qualidade transcendental do trabalho que executamos.

Man må således forstå, at buddhi-yoga vil sige at arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed i fuld lyksalighed og viden om hengiven tjeneste. Den, der udelukkende handler for at tilfredsstille Herren, uanset hvor besværligt et sådant arbejde måtte være, handler ifølge buddhi-yogaens principper og befinder sig altid i transcendental lyksalighed. I en sådan transcendental aktivitet opnår man enhver transcendental forståelse ved Herrens nåde, og således er ens befrielse komplet i sig selv, uden at man behøver at anstrenge sig yderligere for at erhverve sig viden. Der er stor forskel på at arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed og at arbejde for frugtstræbende resultater, især når det kommer til sansenydelse i form af familiemæssig eller materiel lykke. Buddhi-yoga er derfor den transcendentale kvalitet i det arbejde, vi gør.