Skip to main content

VERSO 20

TEXT 20

Texto

Tekst

na jāyate mriyate vā kadācin
nāyaṁ bhūtvā bhavitā vā na bhūyaḥ
ajo nityaḥ śāśvato ’yaṁ purāṇo
na hanyate hanyamāne śarīre
na jāyate mriyate vā kadācin
nāyaṁ bhūtvā bhavitā vā na bhūyaḥ
ajo nityaḥ śāśvato ’yaṁ purāṇo
na hanyate hanyamāne śarīre

Sinônimos

Synonyms

na — nunca; jāyate — nasce; mriyate — morre; — ou; kadācit — em tempo algum (passado, presente ou futuro); na — nunca; ayam — este; bhūtvā — tendo vindo a existir; bhavitā — virá a ser; — ou; na — não; bhūyaḥ — ou está de novo vindo a ser; ajaḥ — não nascido; nityaḥ — eterno; śāśvataḥ — permanente; ayam — este; purāṇaḥ — o mais velho; na — nunca; hanyate — é morto; hanyamāne — sendo morto; śarīre — o corpo.

na — aldrig; jāyate — fødes; mriyate — dør; — eller; kadācit — på noget tidspunkt (fortid, nutid eller fremtid); na — aldrig; ayam — denne (sjæl); bhūtvā — efter at være blevet til; bhavitā — vil blive til; — eller; na — ikke; bhūyaḥ — eller bliver til igen; ajaḥ — ufødt; nityaḥ — evig; śāśvataḥ — permanent; ayam — denne; purāṇaḥ — den ældste; na — aldrig; hanyate — han dræbes; hanyamāne — bliver dræbt; śarīre — når kroppen.

Tradução

Translation

Para a alma, em tempo algum existe nascimento ou morte. Ela não passou a existir, não passa a existir e nem passará a existir. Ela é não nascida, eterna, sempre-existente e primordial. Ela não morre quando o corpo morre.

For sjælen findes der aldrig nogensinde hverken fødsel eller død. Han er ikke blevet til, han bliver ikke til, og han vil ikke blive til. Han er ufødt, evig, altid eksisterende og oprindelig. Han dræbes ikke, når kroppen dræbes.

Comentário

Purport

Qualitativamente, a pequena parte atômica fragmentária do Espírito Supremo é una com o Supremo. Ao contrário do que se passa com o corpo, ela não sofre mudanças. Às vezes, a alma é chamada estável, ou kūṭa-stha. O corpo está sujeito a seis tipos de transformações. Ele nasce do ventre do corpo da mãe, permanece por algum tempo, cresce, produz alguns efeitos, definha gradualmente, e acaba caindo no esquecimento. A alma, entretanto, não passa por essas mudanças. A alma não nasce, porém, como aceita um corpo material, o corpo nasce. A alma não nasce nesta ocasião, e a alma não morre. Tudo o que nasce também morre. E porque não tem nascimento, a alma, portanto, não tem passado, presente ou futuro. Ela é eterna, sempre-existente e primordial — isto é, não há na história indício de quando foi que ela veio a existir. Com base no corpo, buscamos a história do nascimento, etc., da alma. Ao contrário do corpo, a alma jamais fica velha. É por isso que os assim chamados anciãos sentem que existem com o mesmo alento de sua infância ou juventude. As mudanças do corpo não afetam a alma. A alma não se deteriora como uma árvore, ou alguma entidade material. Tampouco tem a alma algum subproduto. Os subprodutos do corpo, a saber, os filhos, são também almas individuais diferentes, que, devido ao corpo, aparecem como filhos de um homem em particular. O corpo se desenvolve devido à presença da alma, mas a alma não tem ramificações nem sofre mudanças. Portanto, a alma está livre das seis mudanças corpóreas.

FORKLARING: Kvalitativt set er den lille atomiske fragmentariske del af den Højeste Ånd ét med den Højeste. Denne lille del gennemgår ingen forandringer, som kroppen gør det. Somme tider kaldes sjælen den konstante eller kūṭa-stha. Kroppen gennemgår seks forvandlinger: Den bliver født fra en moders liv, forbliver et stykke tid, vokser, frembringer biprodukter, sygner gradvist hen og forsvinder til sidst for at blive glemt for altid. Sjælen gennemgår imidlertid ikke sådanne forandringer. Sjælen bliver ikke født, men fordi han antager en materiel krop, fødes kroppen. Sjælen fødes ikke på dette tidspunkt, og sjælen dør ikke. Alt, der bliver født, dør også. Og da der ingen fødsel er for sjælen, har han heller ingen fortid, nutid eller fremtid. Han er evig, altid eksisterende og oprindelig, dvs. på intet tidspunkt i historien blev han til. Det er kun under indtryk af kroppen, at vi forsøger at spore tilbage i historien, hvornår sjælen blev født osv. Sjælen bliver heller ikke på noget tidspunkt gammel ligesom kroppen. Det såkaldte gamle menneske føler sig derfor stadig lige så ung i sinde, som da det var barn eller ung. Kroppens forandringer påvirker ikke sjælen. Sjælen bliver ikke nedbrudt som et træ eller noget andet materielt. Sjælen frembringer heller ingen biprodukter. Kroppens biprodukter i form af børn er også forskellige individuelle sjæle, og på grund af kroppen viser de sig som et bestemt menneskes børn. Kroppen udvikler sig på grund af sjælens tilstedeværelse, men sjælen får hverken børn eller ændrer sig. Derfor er sjælen fri for kroppens seks ændringer.

No Kaṭha Upaniṣad (1.2.18), também encontramos uma passagem semelhante, que diz:

I Kaṭha Upaniṣad (1.2.18) findes der en lignende passage:

na jāyate mriyate vā vipaścin
nāyaṁ kutaścin na babhūva kaścit
ajo nityaḥ śāśvato ’yaṁ purāṇo
na hanyate hanyamāne śarīre
na jāyate mriyate vā vipaścin
nāyaṁ kutaścin na babhūva kaścit
ajo nityaḥ śāśvato ’yaṁ purāṇo
na hanyate hanyamāne śarīre

O teor e significado deste verso e desta passagem do Bhagavad-gītā são os mesmos, mas aqui neste verso há uma palavra especial, vipaścit, que significa erudito ou conhecedor.

Indholdet og betydningen af dette vers er det samme som i verset i Bhagavad-gītā, men her i dette vers er der et særligt ord, vipaścit, der betyder lærd eller med viden.

A alma é cheia de conhecimento, ou sempre cheia de consciência. Logo, consciência é sintoma da alma. Mesmo que alguém não encontre a alma dentro do coração, onde ela está situada, ainda assim, ele pode se dar conta da presença da alma pela simples presença da consciência. Às vezes, devido às nuvens ou por alguma outra razão, não vemos o Sol no céu, mas sempre há alguma claridade, e portanto temos a convicção de que é dia. Logo que há uma réstia de luz no céu de manhã cedo, podemos compreender que o Sol está no céu. Similarmente, encontramos consciência em todos os corpos — seja homem, ou animal — e assim podemos entender a presença da alma. Esta consciência da alma é, porém, diferente da consciência do Supremo porque a consciência suprema conhece tudo— passado, presente e futuro. A alma individual tende a esquecer-se da sua situação espiritual. Ao esquecer-se de sua verdadeira natureza, ela obtém instrução e iluminação nas lições superiores de Kṛṣṇa. Mas Kṛṣṇa não é como a alma que vive no esquecimento. Se Ele fosse assim, os ensinamentos que Kṛṣṇa transmitiu no Bhagavad-gītā seriam inúteis.

Sjælen er fuld af viden eller altid fuld af bevidsthed. Derfor er bevidsthed symptomet på sjælen. Selv om man ikke kan få øje på sjælen i hjertet, hvor den befinder sig, kan man alligevel forstå, at sjælen er der, slet og ret i kraft af tilstedeværelsen af bevidsthed. På grund af skyer eller andre ting kan man nogle gange ikke se Solen på himlen, men lyset fra Solen er der hele tiden, hvilket overbeviser os om, at det er dag. Lige så snart det lysner tidligt om morgenen, kan vi forstå, at Solen er på himlen. Siden der er en vis bevidsthed i alle kroppe, hvad enten det er dyr eller mennesker, kan vi på samme måde forstå, at der må være en sjæl i dem. Denne bevidsthed fra sjælen er imidlertid forskellig fra den Højestes bevidsthed, for den højeste bevidsthed er alvidende om fortid, nutid og fremtid. Den individuelle sjæls bevidsthed har en tendens til at glemme. Når sjælen glemmer sin virkelige natur, bliver han undervist og oplyst af Kṛṣṇas højere lærdom. Men Kṛṣṇa er ikke som den glemsomme sjæl. Hvis det var tilfældet, ville Kṛṣṇas lære i Bhagavad-gītā være værdiløs.

Há duas espécies de almas — a saber, a alma sob a forma de partícula diminuta (aṇu-ātmā) e a Superalma (vibhu-ātmā). O Kaṭha Upaniṣad (1.2.20) também confirma isto da seguinte maneira:

Der findes to slags sjæle, nemlig den mikroskopiske partikelsjæl (anu- ātmā) og Oversjælen (vibhu-ātmā). Dette bliver også bekræftet i Kaṭha Upaniṣad (1.2.20):

aṇor aṇīyān mahato mahīyān
ātmāsya jantor nihito guhāyām
tam akratuḥ paśyati vīta-śoko
dhātuḥ prasādān mahimānam ātmanaḥ
aṇor aṇīyān mahato mahīyān
ātmāsya jantor nihito guhāyām
tam akratuḥ paśyati vīta-śoko
dhātuḥ prasādān mahimānam ātmanaḥ

“Tanto a Superalma [Paramātmā] quanto a alma atômica [jīvātmā], situadas na mesma árvore do corpo, estão dentro do mesmo coração da entidade viva, e somente alguém que esteja livre de todos os desejos e lamentações materiais pode, pela graça do Supremo, compreender as glórias da alma.” Kṛṣṇa também é a fonte da Superalma, como se verá nos capítulos seguintes, e Arjuna é a alma atômica, que se esqueceu de sua verdadeira natureza; portanto, ele precisa ser iluminado por Kṛṣṇa, ou por Seu representante autêntico (o mestre espiritual).

“Både Oversjælen [Paramātmā] og den atomiske sjæl [jīvātmā] befinder sig i det samme kroppens træ i det samme hjerte på det levende væsen, og kun den, der er blevet fri for alle materielle ønsker og beklagelser, kan ved den Højestes nåde forstå sjælens herligheder.” Kṛṣṇa er også roden til Oversjælen, som det vil blive afsløret i de følgende kapitler, og Arjuna er den atomiske sjæl, der har glemt sin virkelige natur. Han har derfor brug for at blive oplyst af Kṛṣṇa eller af Hans autoriserede repræsentant (den åndelige mester).