Skip to main content

VERSO 19

TEXT 19

Texto

Tekst

ya enaṁ vetti hantāraṁ
yaś cainaṁ manyate hatam
ubhau tau na vijānīto
nāyaṁ hanti na hanyate
ya enaṁ vetti hantāraṁ
yaś cainaṁ manyate hatam
ubhau tau na vijānīto
nāyaṁ hanti na hanyate

Sinônimos

Synonyms

yaḥ — qualquer um que; enam — este; vetti — sabe; hantāram — o matador; yaḥ — qualquer um que; ca — também; enam — este; manyate — pensa; hatam — morto; ubhau — ambos; tau — eles; na — nunca; vijānītaḥ — estão em conhecimento; na — nunca; ayam — este; hanti — mata; na — nem; hanyate — é morto.

yaḥ — enhver, der; enam — dette (levende væsen); vetti — forstår; hantāram — som den, der dræber; yaḥ — enhver, der; ca — også; enam — dette; manyate — tror; hatam — dræbt; ubhau — begge; tau — de; na — aldrig; vijānītaḥ — har viden; na — aldrig; ayam — dette; hanti — dræber; na — ej heller; hanyate — dræbes.

Tradução

Translation

Aquele que pensa que a entidade viva é o matador e aquele que pensa que ela é morta não estão em conhecimento, pois o eu não mata nem é morto.

Hverken den, der tror, at det levende væsen dræber, eller den, der tror, det bliver dræbt, har virkelig kundskab, for selvet hverken dræber eller bliver dræbt.

Comentário

Purport

Quando um ser encarnado é golpeado por armas fatais, convém saber que este ser dentro do corpo não é morto. A alma espiritual é tão pequena que é impossível matá-la com alguma arma material, como ficará evidente nos versos posteriores. E devido à sua constituição espiritual, a entidade viva não pode ser morta. O que é morto, ou supõe-se que seja morto, é apenas o corpo. Entretanto, isto não significa que se deve matar o corpo. O preceito védico é mā hiṁsyāt sarvā bhūtāni: jamais cometas violência contra alguém. Tampouco o fato de alguém compreender que a entidade viva não é morta significa que ele possa sair por aí a matar animais. Matar o corpo de alguém sem autorização é abominável e é punível pela lei do Estado e pela lei do Senhor. Todavia, Arjuna vai ocupar-se em matar pelo princípio da religião, e não por capricho.

FORKLARING: Når et legemliggjort levende væsen såres af dødbringende våben, må man forstå, at det levende væsen inde i kroppen ikke bliver dræbt. Som det vil fremgå af de følgende vers, er den åndelige sjæl så lille, at det er umuligt at slå ham ihjel med noget materielt våben. Det levende væsen er slet ikke dødeligt på grund af sin åndelige beskaffenhed. Det, der bliver dræbt eller formodes at blive dræbt, er kun kroppen. Dette skal imidlertid ikke ses som en tilskyndelse til at slå kroppen ihjel. Det vediske påbud lyder, mā hiṁsyāt sarvā bhūtāni: Man må aldrig begå vold mod nogen. Lige så lidt skal forståelsen af, at det levende væsen ikke kan dø, ses som en opfordring til at slagte dyr. Det er forkasteligt at slå nogens krop ihjel uden hjemmel og er strafbart ifølge statens såvel som Herrens lov. Arjuna blev imidlertid sat til at slå ihjel for religiøse princippers skyld og ikke efter forgodtbefindende.