Skip to main content

VERSO 17

TEXT 17

Texto

Tekst

avibhaktaṁ ca bhūteṣu
vibhaktam iva ca sthitam
bhūta-bhartṛ ca taj jñeyaṁ
grasiṣṇu prabhaviṣṇu ca
avibhaktaṁ ca bhūteṣu
vibhaktam iva ca sthitam
bhūta-bhartṛ ca taj jñeyaṁ
grasiṣṇu prabhaviṣṇu ca

Sinônimos

Synonyms

avibhaktam — sem divisão; ca — também; bhūteṣu — em todos os seres vivos; vibhaktam — dividido; iva — como se; ca — também; sthitam — situado; bhūta-bhartṛ — o mantenedor de todas as entidades vivas; ca — também; tat — isso; jñeyam — deve ser compreendido; grasiṣṇu — devorando; prabhaviṣṇu — desenvolvendo; ca — também.

avibhaktam — uden opdeling; ca — også; bhūteṣu — i alle levende væsener; vibhaktam — delt; iva — som om; ca — også; sthitam — befinder Sig (er situeret); bhūta-bhartṛ — den, der opretholder alle levende væsener; ca — også; tat — den (Han); jñeyam — må forstås; grasiṣṇu — den, der fortærer; prabhaviṣṇu — den, der udvikler; ca — også.

Tradução

Translation

Embora pareça estar dividido entre todos os seres, a Superalma nunca Se divide. Sua situação é sempre a mesma. Embora Ele seja o mantenedor de toda entidade viva, deve-se compreender que Ele devora e desenvolve tudo.

Selv om Oversjælen synes at være delt blandt alle levende væsener, er Han aldrig delt. Han er situeret som én. Skønt Han er den, der opretholder alle levende væsener, må det forstås, at Han fortærer og udvikler alle.

Comentário

Purport

O Senhor está situado nos corações de todos como Superalma. Acaso isto significa que Ele Se dividiu? Não. Na verdade, Ele é o mesmo. Dá-se o exemplo do Sol: O Sol no meridiano fica numa posição específica. E se alguém percorrer dez mil quilômetros em qualquer direção e perguntar: “Onde está o Sol?”, todos dirão que ele está brilhando sobre sua cabeça. Dá-se este exemplo na literatura védica para mostrar que, embora seja indiviso, Ele está situado como se tivesse Se dividido. Também se diz na literatura védica que, por meio de Sua onipotência, o mesmo Viṣṇu está presente em toda a parte, assim como, para diferentes pessoas, o Sol aparece em muitos lugares. E ao chegar o momento da aniquilação, o Senhor Supremo, embora seja o mantenedor de todas as entidades vivas, devora tudo. Isto foi confirmado no Décimo Primeiro Capítulo quando o Senhor disse que viera para devorar todos os guerreiros reunidos em Kurukṣetra. Ele também mencionou que, sob a forma do tempo, Ele devora tudo. Ele é o aniquilador, o exterminador de todos. Quando acontece a criação, Ele desenvolve todas as coisas a partir do estado original delas, e no momento da aniquilação Ele as devora. Os hinos védicos confirmam o fato de que Ele é a origem de todas as entidades vivas e também o seu repouso. Após a criação, tudo repousa em Sua onipotência, e após a aniquilação, tudo volta a repousar nEle. Estas confirmações são dos hinos védicos. Yato vā imāni bhūtāni jāyante yena jātāni jīvanti yat prayanty abhisaṁ-viśanti tad brahma tad vijijñāsasva (Taittirīya Upaniṣad 3.1).

FORKLARING: Herren befinder Sig i alles hjerter som Oversjælen. Indebærer det, at Han er opsplittet? Nej. I virkeligheden er Han én. Et eksempel herpå er Solen. Solen befinder sig ved middagstid på ét sted, men hvis man rejser 5.000 kilometer i alle retninger og spørger, “Hvor er Solen?”, vil alle sige, at den skinner på deres hoveder. Dette eksempel gives i den vediske litteratur for at illustrere, at selv om Han er udelt, er Han situeret, som om Han er opdelt i mange. Der står også i den vediske litteratur, at den samme Viṣṇu gennem Sin almagt er til stede overalt, ligesom Solen er synlig for mange personer på mange forskellige steder på én gang. Og på trods af, at den Højeste Herre opretholder alle levende væsener, fortærer Han alt på udslettelsestidspunktet. Dette blev bekræftet i kapitel 11, da Herren sagde, at Han var kommet for at opsluge alle de forsamlede krigere på Kurukṣetra. Han nævnte også, at Han i form af tiden fortærer alt. Han er tilintetgøreren, der slår alle ihjel. Når der er skabelse, udvikler Han alle fra deres oprindelige tilstand, og ved udslettelsen opsluger Han dem. De vediske hymner bekræfter, at Han er alle levende væseners oprindelse såvel som deres hvilested. Efter skabelsen hviler alt i Hans almagt, og efter udslettelsen vender alt igen tilbage for at hvile i Ham. Dette bliver bekræftet i de vediske hymner (Taittirīya Upaniṣad 3.1): yato vā imāni bhūtāni jāyante, yena jātāni jīvanti, yat prayanty abhisaṁ viśanti, tad brahma vijijñāsasva.