Skip to main content

VERSO 55

TEXT 55

Texto

Tekst

mat-karma-kṛn mat-paramo
mad-bhaktaḥ saṅga-varjitaḥ
nirvairaḥ sarva-bhūteṣu
yaḥ sa mām eti pāṇḍava
mat-karma-kṛn mat-paramo
mad-bhaktaḥ saṅga-varjitaḥ
nirvairaḥ sarva-bhūteṣu
yaḥ sa mām eti pāṇḍava

Sinônimos

Synonyms

mat-karma-kṛt — ocupado em fazer Meu trabalho; mat-paramaḥ — considerando-Me o Supremo; mat-bhaktaḥ — ocupado em Meu serviço devocional; saṅga-varjitaḥ — livre da contaminação de atividades fruitivas e da especulação mental; nirvairaḥ — sem um inimigo; sarva-bhūteṣu — entre todas as entidades vivas; yaḥ — aquele que; saḥ — ele; mām — a Mim; eti — vem; pāṇḍava — ó filho de Pāṇḍu.

mat-karma-kṛt — engageret i at gøre Mit arbejde; mat-paramaḥ — betragter Mig som den Højeste; mat-bhaktaḥ — engageret i Min hengivne tjeneste; saṅga-varjitaḥ — fri for besmittelse fra frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation; nirvairaḥ — uden en fjende; sarva- bhūteṣu — blandt alle levende væsener; yaḥ — den, som; saḥ — han; mām — til Mig; eti — kommer; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn.

Tradução

Translation

Meu querido Arjuna, aquele que se ocupa em Meu serviço devocional puro, livre das contaminações das atividades fruitivas e da especulação mental, que trabalha para Mim e faz de Mim a meta suprema de sua vida, sendo amigo de todos os seres vivos — com certeza virá a Mim.

Min kære Arjuna, den, der engagerer sig i Min rene hengivne tjeneste uden at være forurenet af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, som arbejder for Mig og gør Mig til sit livs endelige mål, og som er venlig mod alle levende væsener, kommer helt sikkert til Mig.

Comentário

Purport

Quem quer se aproximar da suprema de todas as Personalidades de Deus, no planeta Kṛṣṇaloka no céu espiritual, e ter um relacionamento com a Suprema Personalidade, Kṛṣṇa, deve aceitar esta fórmula, conforme enunciada pelo próprio Supremo. Por isso, este verso é considerado a essência do Bhagavad-gītā. O Bhagavad-gītā é um livro dirigido às almas condicionadas, que se ocupam no mundo material com o propósito de assenhorear-se da natureza e que não têm conhecimento da verdadeira vida, a vida espiritual. O Bhagavad-gītā serve para mostrar como alguém pode entender sua existência espiritual e sua relação eterna com a suprema personalidade espiritual, ensinando-lhe como voltar ao lar, de volta ao Supremo. Este é o verso que explica com clareza o processo pelo qual alguém pode obter sucesso em sua atividade espiritual: o serviço devocional.

FORKLARING: Alle, der gerne vil nærme sig den højeste af alle Guddommens Personligheder på planeten Kṛṣṇaloka i den åndelige himmel og blive tæt forbundet med den Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, må følge formularen, der her bliver givet af den Højeste selv. Dette vers bliver derfor anset for at være essensen af Bhagavad-gītā. Bhagavad-gītā er en bog, der henvender sig til de betingede sjæle, der er involveret i den materielle verden med det formål at herske over naturen, og som intet kender til det virkelige åndelige liv. Tanken med Bhagavad-gītā er at vise, hvordan man kan forstå sin åndelige eksistens og sit evige forhold til den højeste åndelige personlighed, og at lære én, hvordan man vender hjem, tilbage til Guddommen. Her er så verset, der klart og tydeligt forklarer måden, hvorpå man kan opnå fuldendelse i sin åndelige aktivitet: hengiven tjeneste.

Quanto ao trabalho, devemos transferir toda a nossa energia para atividades conscientes de Kṛṣṇa. Como se afirma no Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.2.255):

Hvad angår arbejde, skal man anvende al sin energi på Kṛṣṇa-bevidste handlinger. Som der står i Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.2.255):

anāsaktasya viṣayān
yathārham upayuñjataḥ
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe
yuktaṁ vairāgyam ucyate
anāsaktasya viṣayān
yathārham upayuñjataḥ
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe
yuktaṁ vairāgyam ucyate

Homem nenhum deve trabalhar em nada que não esteja relacionado com Kṛṣṇa. Isto se chama kṛṣṇa-karma. Ele pode ocupar-se em várias atividades, mas não deve apegar-se ao resultado de seu trabalho; o resultado deve ser entregue nas mãos de Kṛṣṇa. Por exemplo, talvez alguém esteja ocupado em negócios, mas para tornar esta atividade consciente de Kṛṣṇa, ele deve fazer negócios em prol de Kṛṣṇa. Se Kṛṣṇa é o proprietário do negócio, então, é Kṛṣṇa que deve desfrutar o lucro deste negócio. Se um homem de negócios possui milhares e milhares de dólares, e se ele tem que oferecer tudo isso a Kṛṣṇa, ele pode adotar esse procedimento. Semelhante trabalho é para Kṛṣṇa. Em vez de construir um grande edifício para o prazer de seus sentidos, ele pode construir um majestoso templo para Kṛṣṇa, instalar a Deidade de Kṛṣṇa e organizar o serviço à Deidade, como se descreve nos livros autorizados sobre o serviço devocional. Tudo isso é kṛṣṇa-karma. Ninguém deve apegar-se ao resultado de seu trabalho, mas deve oferecer o resultado a Kṛṣṇa, e todos devem aceitar como prasādam os restos das oferendas feitas a Kṛṣṇa. Se alguém constrói um edifício enorme para Kṛṣṇa e instala a Deidade de Kṛṣṇa, ele não está proibido de morar lá, mas é bom que se saiba que o dono desta propriedade é Kṛṣṇa. Isto se chama consciência de Kṛṣṇa. No entanto, se o devoto não é capaz de construir um templo para Kṛṣṇa, ele pode ocupar-se em limpar o templo de Kṛṣṇa; isto também é kṛṣṇa-karma. Pode-se cultivar um jardim. Qualquer um que tenha terra — pelo menos na Índia, qualquer homem pobre tem uma certa quantidade de terra — pode utilizá-la para Kṛṣṇa, produzindo flores que serão oferecidas a Ele. Podem-se semear plantas de tulasī, porque as folhas de tulasī são muito importantes e no Bhagavad-gītā Kṛṣṇa nos aconselha a respeito disso. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Kṛṣṇa deseja que Lhe ofereçam folhas, flores, frutas ou água — e Ele fica satisfeito com essa oferenda. Esta folha refere-se especialmente à tulasī. Assim, pode-se semear tulasī e regar a planta. Portanto, até o homem mais pobre pode ocupar-se no serviço a Kṛṣṇa. Estes são alguns exemplos de como alguém pode ocupar-se em trabalhar para Kṛṣṇa.

Ingen mennesker bør gøre noget, der ikke er relateret til Kṛṣṇa. Dette kaldes kṛṣṇa-karma. Man kan arbejde med forskellige ting, men man bør ikke være knyttet til resultatet af sit arbejde. Resultatet skal udelukkende gives til Ham. Man kan for eksempel gøre handel, men for at gøre sådanne forretningsforehavender Kṛṣṇa-bevidste skal man gøre handel for Kṛṣṇa. Hvis Kṛṣṇa er forretningens ejer, skal Kṛṣṇa også nyde fortjenesten fra forretningen. Hvis en forretningsmand ejer millioner af kroner og vil give dem alle til Kṛṣṇa, kan han gøre det. Dette er at arbejde for Kṛṣṇa. I stedet for at opføre en stor bygning for sin egen sansenydelses skyld kan man bygge et fint tempel til Kṛṣṇa, og man kan installere Deiteten af Kṛṣṇa og sørge for tjeneste til Deiteten, som det foreskrives i de autoriserede bøger om hengiven tjeneste. Dette er alt sammen kṛṣṇa-karma. Man må ikke være knyttet til resultatet af sit arbejde, men resultatet skal gives til Kṛṣṇa, og man kan modtage resterne fra Kṛṣṇas ofringer som prasāda. Hvis man bygger et stort hus til Kṛṣṇa og installerer Kṛṣṇas Deitet deri, er man ikke afskåret fra selv at bo der, men man må forstå, at husets ejer er Kṛṣṇa. Det kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed.

Og hvis man ikke har midler til at bygge et tempel til Kṛṣṇa, kan man påtage sig at gøre Kṛṣṇas tempel rent. Det er også kṛṣṇa-karma. Eller man kan dyrke en have. Alle, der har et stykke jord (i det mindste har alle i Indien, selv fattige mennesker, et lille stykke jord), kan anvende det for Kṛṣṇa til at dyrke blomster, som man kan ofre til Ham. Man kan så tulasī-planter, for tulasī-blade er meget vigtige, og Kṛṣṇa har anbefalet dette i Bhagavad-gītā (9.26). Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Kṛṣṇa vil gerne have, at man ofrer Ham enten et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand, for gennem sådanne ofringer bliver Han tilfreds. Med blad tænkes der specielt på tulasī. Så man kan så tulasī og vande planten. På den måde kan selv den fattigste engagere sig i Kṛṣṇas tjeneste. Dette er nogle eksempler på, hvordan man kan arbejde for Kṛṣṇa.

A palavra mat-paramaḥ refere-se a quem considera a associação com Kṛṣṇa em Sua morada suprema como a mais elevada perfeição da vida. Tal pessoa não deseja elevar-se aos planetas superiores como a Lua e o Sol, ou outros planetas celestiais, ou mesmo o planeta máximo deste Universo, Brahmaloka. Ele não sente atração a isso e só se interessa em transferir-se para o céu espiritual. E mesmo no céu espiritual, ele não se satisfaz em imergir na refulgência reluzente do brahmajyoti, pois quer entrar no planeta espiritual mais elevado, ou seja, Kṛṣṇaloka, Goloka Vṛndāvana. Ele tem pleno conhecimento deste planeta, e por isso não se interessa por nenhum outro. Como o indica a palavra mad-bhaktaḥ, o devoto se ocupa no serviço devocional pleno, especificamente nos nove processos de atividades devocionais: ouvir, cantar, lembrar, adorar, servir aos pés de lótus do Senhor, oferecer orações, cumprir as ordens do Senhor, fazer amizade com Ele e entregar-Lhe tudo. Ele pode ocupar-se em todos os nove processos devocionais, ou em oito, sete, ou pelo menos um, e isto com certeza o tornará perfeito. 

Ordet mat-paramaḥ refererer til den, der anser samvær med Kṛṣṇa i Hans højeste bolig for at være livets højeste fuldendelse. En sådan person ønsker ikke at blive ophøjet til de højere planeter som Månen, Solen, de himmelske planeter eller endog den højeste planet i dette univers, Brahmaloka. Intet af dette virker tiltrækkende på ham. Det eneste, han er tiltrukket af, er at blive overført til den åndelige himmel. Og selv i den åndelige himmel er han ikke tilfreds med at blive ét med brahmajyoti- stråleglansen, for han ønsker kun at komme til den højeste åndelige planet, Kṛṣṇaloka, Goloka Vṛndāvana. Han har fuldt kendskab til den planet og er derfor ikke interesseret i nogen anden. Som angivet her med ordet mad-bhaktaḥ engagerer han sig fuldstændigt i hengiven tjeneste, i særdeleshed i de ni hengivne processer: at høre, synge, huske, tilbede, tjene Herrens lotusfødder, bede, udføre Herrens ordre, slutte venskab med Ham og overgive alt til Ham. Man kan engagere sig i alle ni hengivne processer eller i otte, syv eller mindst én af dem, og det vil med sikkerhed gøre én fuldendt.

O termo saṅga-varjitaḥ é muito significante. Devemos afastar-nos daqueles que são contra Kṛṣṇa. Não só os ateus são contra Kṛṣṇa, mas também o são aqueles que ficam atraídos para as atividades fruitivas e para a especulação mental. Portanto, o Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.1.11) faz a seguinte descrição do método de serviço devocional puro: 

Vendingen saṅga-varjitaḥ er meget vigtig. Man bør ikke pleje omgang med personer, der er imod Kṛṣṇa. Det er ikke kun ateistiske personer, der er imod Kṛṣṇa, men de, der er tiltrukket af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, er det også. Derfor beskrives den rene form for hengiven tjeneste således i Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.1.11):

anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
jñāna-karmādy-anāvṛtam
ānukūlyena kṛṣṇānu-
śīlanaṁ bhaktir uttamā
anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
jñāna-karmādy-anāvṛtam
ānukūlyena kṛṣṇānu-
śīlanaṁ bhaktir uttamā

Neste verso, Śrīla Rūpa Gosvāmī afirma claramente que, se alguém quer executar serviço devocional imaculado, ele deve estar livre de todas as espécies de contaminação material. Ele deve evitar a companhia de pessoas apegadas a atividades fruitivas e especulação mental. O serviço devocional puro começa quando o devoto, livre dessa associação indesejada e da contaminação dos desejos materiais, cultiva favoravelmente o conhecimento acerca de Kṛṣṇa. Ānukūlyasya saṅkalpaḥ prātikūlyasya varjanam (Hari-bhakti-vilāsa 11.676). Deve-se pensar em Kṛṣṇa e ficar do lado de Kṛṣṇa, e não contra Ele. Kaṁsa era um inimigo de Kṛṣṇa. Desde o comecinho, no nascimento de Kṛṣṇa, Kaṁsa traçou muitos planos para matá-lO, e porque ele era sempre malsucedido, vivia pensando em Kṛṣṇa. Assim, enquanto trabalhava, enquanto comia e enquanto dormia, ele estava sempre consciente de Kṛṣṇa em todos os aspectos. Porém, esta consciência de Kṛṣṇa não era favorável, e por isso, embora pensasse sempre em Kṛṣṇa vinte e quatro horas por dia, ele é considerado um demônio, e Kṛṣṇa acabou matando-o. É claro que qualquer um que é morto por Kṛṣṇa alcança a salvação imediata, mas esta não é a meta do devoto puro. O devoto puro nem mesmo quer a salvação. Ele não quer transferir-se nem mesmo ao planeta mais elevado, Goloka Vṛndāvana. Onde quer que ele esteja, seu único objetivo é servir a Kṛṣṇa.

I dette vers udtrykker Śrīla Rūpa Gosvāmī klart, at hvis man gerne vil gøre uforfalsket ren hengiven tjeneste, skal man være fri for materiel besmittelse af enhver slags. Man skal være fri for omgang med personer, der er forfaldne til frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation. Når man efter at være blevet frigjort for den slags uønsket selskab og for besmittelsen fra materielle ønsker kultiverer kundskab om Kṛṣṇa på en favorabel måde, kaldes det ren hengiven tjeneste. Ānukūlyasya saṅkalpaḥ, prātikūlyasya varjanam (Hari-bhakti-vilāsa 11.676). Man skal tænke på Kṛṣṇa og handle for Kṛṣṇa på en velvillig måde og ikke med en negativ holdning. Kaṁsa var Kṛṣṇas fjende. Lige fra Kṛṣṇas fødsel planlagde Kaṁsa at dræbe Ham på alle mulige måder, og fordi det aldrig lykkedes for ham, tænkte han konstant på Kṛṣṇa. I enhver henseende, mens han arbejdede, og mens han spiste og sov, var han Kṛṣṇa-bevidst, men Kaṁsas Kṛṣṇa-bevidsthed var ikke velvilligt imødekommende over for Kṛṣṇa, så selv om han altid tænkte på Kṛṣṇa døgnet rundt, blev han alligevel betragtet som en dæmon, og til sidst slog Kṛṣṇa ham ihjel. Alle, der bliver dræbt af Kṛṣṇa, bliver ganske vist befriet omgående, men det er heller ikke den rene hengivnes mål. Den rene hengivne ønsker ikke engang befrielse. Han ønsker heller ikke at blive overført til selv den højeste planet, Goloka Vṛndāvana. Hans eneste mål i livet er at tjene Kṛṣṇa, uanset hvor han måtte befinde sig.

O devoto de Kṛṣṇa é amigo de todos. Portanto, aqui se diz que ele não tem inimigos (nirvairaḥ). Como é que acontece isto? O devoto em consciência de Kṛṣṇa sabe que só o serviço devocional a Kṛṣṇa pode aliviar alguém de todos os problemas da vida. Ele tem experiência pessoal disso, e portanto quer introduzir este sistema da consciência de Kṛṣṇa na sociedade humana. Na história, há muitos exemplos de devotos do Senhor que arriscaram suas vidas para difundirem a consciência de Deus. O exemplo preferido é o Senhor Jesus Cristo. Ele foi crucificado pelos não-devotos, mas ele sacrificou sua vida para difundir a consciência de Deus. É óbvio que seria superficial entender que ele foi morto. Igualmente, na Índia também há muitos exemplos, tais como µhākura Haridāsa e Prahlāda Mahārāja. Por que correr esse risco? Porque eles queriam espalhar a consciência de Kṛṣṇa, e isso é difícil. Quem é consciente de Kṛṣṇa sabe que as pessoas sofrem porque se esqueceram de sua eterna relação com Kṛṣṇa. Portanto, o maior benefício que se pode prestar à sociedade humana é aliviar nosso vizinho de todos os problemas materiais. Por isso, o devoto puro ocupa-se no serviço do Senhor. Assim podemos imaginar o quanto Kṛṣṇa é misericordioso para com aqueles que se ocupam em Seu serviço, arriscando tudo por Ele. É certo que, depois de abandonarem o corpo, tais pessoas devem alcançar o planeta supremo.

En hengiven af Kṛṣṇa er venlig mod alle. Der står derfor her, at han ingen fjender har (nirvairaḥ). Hvordan kan det lade sig gøre? En hengiven, der befinder sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, ved, at hengiven tjeneste til Kṛṣṇa er det eneste, der kan gøre en person fri for alle livets problemer. Han har personlig erfaret dette og ønsker derfor at udbrede kendskabet til denne vej, Kṛṣṇa-bevidsthed, i samfundet. Ned gennem historien er der mange eksempler på, hvordan Herrens hengivne har sat livet på spil for at sprede Gudsbevidsthed. Det foretrukne eksempel herpå er Herren Jesus Kristus. Han blev korsfæstet af de ikke-hengivne, men han ofrede sit liv for at sprede Gudsbevidsthed (selv om det naturligvis ville være overfladisk at tro, at han blev dræbt). I Indien er der også mange eksempler såsom Ṭhākura Haridāsa og Prahlāda Mahārāja. Hvorfor løb de så stor en risiko? Det gjorde de, fordi de gerne ville udbrede Kṛṣṇa- bevidsthed, og det er vanskeligt. En Kṛṣṇa-bevidst person ved, at et menneskes lidelse skyldes, at det har glemt sit evige forhold til Kṛṣṇa. Den største velgerning, man derfor kan gøre for menneskesamfundet, er at aflaste sin næste for alle materielle problemer. Det er måden, hvorpå en ren hengiven er engageret i Herrens tjeneste, og vi kan således forestille os, hvor barmhjertig Kṛṣṇa er mod dem, der er engageret i Hans tjeneste og sætter alt på spil for Ham. Der er derfor ingen tvivl om, at sådanne personer kommer til den højeste planet efter at have forladt kroppen.

Em resumo, a forma universal de Kṛṣṇa, que é uma manifestação temporária, e uma forma do tempo que devora tudo, e mesmo a forma de Viṣṇu, de quatro mãos, foram todas manifestadas por Kṛṣṇa. Logo, Kṛṣṇa é a origem de todas essas manifestações. Ninguém deve pensar que Kṛṣṇa é uma manifestação da viśva-rūpa original, ou de Viṣṇu. Kṛṣṇa é a origem de todas as formas. Há centenas e milhares de Viṣṇus, mas para o devoto a única forma de Kṛṣṇa que é importante é a forma original, o Śyāmasundara de duas mãos. No Brahma-saṁhitā afirma-se que aqueles que, com amor e devoção, se apegam a Kṛṣṇa sob a forma de Śyāmasundara podem vê-lO sempre dentro do coração e não conseguem ver nada mais. Portanto, deve-se compreender que o significado deste Décimo Primeiro Capítulo é que, a forma de Kṛṣṇa é essencial e suprema.

Kort sagt har Kṛṣṇa vist Sin universelle form, der er en midlertidig manifestation, tidens form, der fortærer alt, og tilmed Viṣṇu-formen med fire arme. Kṛṣṇa er således ophav til alle disse manifestationer. Det er ikke sådan, at Kṛṣṇa er en manifestation af den oprindelige viśva-rūpa eller af Viṣṇu. Kṛṣṇa er ophav til alle former. Der er hundredvis og tusindvis af Viṣṇuer, men for en hengiven er ingen af Kṛṣṇas former vigtige bortset fra den oprindelige form, den toarmede Śyāmasundara. Der står i Brahma-saṁhitā, at de, der er knyttet til Kṛṣṇas Śyāmasundara-form i kærlighed og hengivenhed, altid kan se Ham i hjertet og ikke har øje for andet. Man må således forstå, at betydningen af kapitel 11 er, at Kṛṣṇas form er fundamental og suveræn.

Neste ponto encerram-se os significados Bhaktivedanta do Décimo Primeiro Capítulo do Śrīmad Bhagavad-gītā que trata da Forma Universal.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 11. kapitel, Den universelle form.