Skip to main content

VERSOS 41-42

TEXTS 41-42

Texto

Tekst

sakheti matvā prasabhaṁ yad uktaṁ
he kṛṣṇa he yādava he sakheti
ajānatā mahimānaṁ tavedaṁ
mayā pramādāt praṇayena vāpi
sakheti matvā prasabhaṁ yad uktaṁ
he kṛṣṇa he yādava he sakheti
ajānatā mahimānaṁ tavedaṁ
mayā pramādāt praṇayena vāpi
yac cāvahāsārtham asat-kṛto ’si
vihāra-śayyāsana-bhojaneṣu
eko ’tha vāpy acyuta tat-samakṣaṁ
tat kṣāmaye tvām aham aprameyam
yac cāvahāsārtham asat-kṛto ’si
vihāra-śayyāsana-bhojaneṣu
eko ’tha vāpy acyuta tat-samakṣaṁ
tat kṣāmaye tvām aham aprameyam

Sinônimos

Synonyms

sakhā — amigo; iti — assim; matvā — pensando; prasabham — presunçosamente; yat — tudo o que; uktam — dito; he kṛṣṇa — ó Kṛṣṇa; he yādava — ó Yādava; he sakhe — ó meu querido amigo; iti — assim; ajānatā — sem conhecer; mahimānam — glórias; tava — Suas; idam — isto; mayā — por mim; pramādāt — por tolice; praṇayena — por amor; api — ou; yat — tudo o que; ca — também; avahāsa-artham — por brincadeira; asat-kṛtaḥ — desonrado; asi — foi; vihāra — em relaxamento; śayyā — deitado; āsana — sentado; bhojaneṣu — ou quando comíamos juntos; ekaḥ — sozinhos; atha — ou; api — também; acyuta — ó infalível; tat-samakṣam — entre companheiros; tat — por tudo isso; kṣāmaye — peço perdão; tvām — a Você; aham — eu; aprameyam — imensurável.

sakhā — en ven; iti — således; matvā — idet jeg har tænkt; prasabham — formasteligt; yat — hvad end; uktam — er blevet sagt; he kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; he yādava — O Yādava; he sakhe — O min kære ven; iti — således; ajānatā — uden at kende; mahimānam — herligheder; tava — Dine; idam — dette; mayā — af mig; pramādāt — af tåbelighed; praṇayena — af kærlighed; api — enten; yat — hvad end; ca — også; avahāsa-artham — for sjov; asat-kṛtaḥ — krænket; asi — Du er blevet; vihāra — når vi slappede af; śayyā — når vi lå ned; āsana — når vi sad; bhojaneṣu — eller når vi spiste sammen; ekaḥ — alene; atha — eller; api — også; acyuta — O Du ufejlbarlige; tat-samakṣam — blandt ledsagere; tat — for alle disse; kṣāmaye — beder om tilgivelse; tvām — Dig; aham — Jeg; aprameyam — (Dig) der er umålelig.

Tradução

Translation

Colocando-O na posição de amigo, sem sequer conhecer Suas glórias, dirigi-me a Você com as seguintes palavras imprudentes: “Ó Kṛṣṇa”, “ó Yādava”, “ó meu amigo”. Por favor, perdoe tudo o que eu possa ter feito por loucura ou por amor. Quantas vezes O desonrei brincando, enquanto nos descontraíamos, deitávamos na mesma cama, sentávamos ou comíamos juntos, às vezes a sós e outras vezes diante de muitos amigos. Ó infalível, por favor, perdoe todas essas minhas ofensas!

Uden at kende Dine herligheder har jeg i den tro, at Du var min ven, overilet tiltalt Dig som “O Kṛṣṇa”, “O Yādava” og “O min ven”. Tilgiv mig venligst for det, jeg har gjort af galskab eller kærlighed. Ved at spøge med Dig, når vi slappede af og lå på samme seng eller sammen indtog vore måltider alene eller i venners lag, har jeg krænket Dig mange gange. O Du ufejlbarlige, vær god at undskylde mig for alle disse forseelser.

Comentário

Purport

Embora Kṛṣṇa Se manifeste diante de Arjuna em Sua forma universal, Arjuna recorda-se da relação amistosa que cultivava com Kṛṣṇa e por conseguinte pede perdão e solicita a Kṛṣṇa que o desculpe dos muitos gestos informais que surgem em conseqüência da amizade. Ele admite que antes não sabia que Kṛṣṇa podia assumir tal forma universal, embora Kṛṣṇa a houvesse explicado quando agia como seu amigo íntimo. Arjuna não sabia quantas vezes podia ter desonrado Kṛṣṇa, tratando-O de: “Ó meu amigo”, “ó Kṛṣṇa”, “ó Yādava”, etc., sem reconhecer Sua opulência. Mas Kṛṣṇa é tão bom e misericordioso que, apesar dessa opulência, Ele tratou Arjuna como amigo. É assim que se dá a reciprocidade amorosa transcendental entre o devoto e o Senhor. O relacionamento entre a entidade viva e Kṛṣṇa é algo estabelecido eternamente. Não se pode esquecê-lo, como se vê pelo comportamento de Arjuna. Embora tenha visto a opulência da forma universal, Arjuna não pôde esquecer sua relação amigável com Kṛṣṇa.

FORKLARING: Selv om Kṛṣṇa havde vist Sig for Arjuna i Sin universelle form, kunne Arjuna ikke glemme sit venskabelige forhold til Kṛṣṇa og bad Ham derfor om tilgivelse for de mange uformelle gestus, der opstår af venskab. Han indrømmede, at førhen var han ikke klar over, at Kṛṣṇa kunne antage sådan en universel form, selv om Kṛṣṇa som hans nære ven havde forklaret det for ham. Arjuna havde ikke tal på alle de gange, han kunne have krænket Kṛṣṇa ved at tiltale Ham som “O min ven”, “O Kṛṣṇa” eller “O Yādava” uden at være bevidst om Kṛṣṇas overdådighed. Men Kṛṣṇa er så venlig og barmhjertig, at Han på trods af Sin overdådighed legede med Arjuna som en ven. Sådan er den transcendentale kærlighedsudveksling mellem Herren og den hengivne. Forholdet mellem det levende væsen og Kṛṣṇa ligger fast for evigt. Som vi kan se det fra Arjunas adfærd, kan det ikke brydes. Selv om Arjuna havde set den universelle forms overdådighed, kunne han ikke glemme sit venskabsforhold til Kṛṣṇa.