Skip to main content

Capítulo 1

KAPITEL 1

Não Somos Estes Corpos

Vi er ikke disse kroppe

dehī nityam avadhyo ’yaṁ
dehe sarvasya bhārata
tasmāt sarvāṇi bhūtāni
na tvaṁ śocitum arhasi
dehī nityam avadhyo ’yaṁ
dehe sarvasya bhārata
tasmāt sarvāṇi bhūtāni
na tvaṁ śocitum arhasi

“Ó descendente de Bharata, aquele que habita o corpo é eterno e não pode jamais ser morto. Portanto, não precisas te lamentar por nenhuma criatura.” (Bhagavad-gītā 2.30)

“Han, der bor i kroppen, kan aldrig slås ihjel, O Bharatas efterkommer. Derfor behøver du ikke sørge over noget levende væsen.” (Bhagavad-gītā 2.30)

O primeiro passo em matéria de auto-realização é compreendermos que nossa verdadeira identidade é independente do corpo. “Eu não sou este corpo, mas sim uma alma espiritual” é uma realização essencial para qualquer um que queira transcender a morte e entrar no mundo espiritual que está mais além. Não é apenas uma questão de dizer “eu não sou este corpo”, mas de realmente realizá-lo. Isso não é tão simples quanto pode parecer à primeira vista. Embora não sejamos estes corpos, mas sim consciência pura, de alguma forma nos tornamos seres encobertos pela vestimenta corpórea. Se realmente desejamos a felicidade e a independência que transcendem à morte, precisamos restabelecer e manter nossa posição constitucional como consciência pura.

Det allerførste skridt i selverkendelse er forståelsen af, at ens identitet er forskellig fra kroppen. “Jeg er ikke denne krop, men en åndelig sjæl,” er en afgørende erkendelse for alle, der ønsker at sætte sig ud over døden og komme til den åndelige verden på den anden side. Det er ikke et spørgsmål om blot at sige: “Jeg er ikke denne krop,” men om virkelig at erkende det. Dette er ikke så enkelt, som det måske først kan se ud til. Selv om vi ikke er disse kroppe, men ren bevidsthed, er vi på en eller anden måde blevet indhyllet i denne kropslige klædning. Hvis vi virkelig ønsker den lykke og frihed, der overskrider døden, er vi nødt til at etablere os i vores naturlige position som ren bevidsthed.

Vivendo sob a concepção corpórea, nossa ideia de felicidade é similar à de uma pessoa delirante. Alguns filósofos afirmam que esta condição delirante de identificação corpórea deve ser curada através da abstenção de todas as atividades. Como estas atividades materiais têm sido uma fonte de aflição para nós, eles defendem que devemos parar estas atividades. A perfeição suprema para eles é uma espécie de nirvāṇa budista, no qual nenhuma atividade é executada. Buddha sustentou que este corpo surge devido à uma combinação de elementos materiais e que, se de alguma forma estes elementos são separados ou desmantelados, a causa do sofrimento é removida. Se os cobradores de impostos nos causam muitas dificuldades porque possuímos uma casa grande, uma solução simples é destruir a casa. Entretanto, o Bhagavad-gītā indica que este corpo material não é tudo o que existe. Além desta combinação de elementos materiais existe o espírito e o sintoma deste espírito é a consciência.

Når vi lever i den kropslige livsopfattelse, er vores ide om lykke som hos en person, der taler i vildelse. Nogle filosoffer hævder, at denne deliriske tilstand af kropslig identificering skal helbredes ved fuldstændigt at afstå fra enhver form for handling. Fordi disse materielle aktiviteter har været en kilde til lidelse for os, hævder de, at vi i virkeligheden burde ophøre med al aktivitet. Deres ide om fuldkommenhed er en slags buddhistisk nirvāṇa, hvor der ikke foregår nogen form for aktivitet. Buddha hævdede, at kroppen er blevet til på grund af en kombination af materielle elementer, og hvis disse elementer på en eller anden måde bliver skilt ad eller ophævet, fjernes årsagen til al lidelse. Hvis skatteopkræveren giver os for mange problemer, fordi vi ejer et stort hus, er en simpel løsning at rive huset ned. Men ifølge Bhagavad-gītā findes der andet og mere end bare den materielle krop. Ud over denne kombination af materielle elementer er der ånd, og symptomet på denne ånd er bevidsthed.

A consciência não pode ser negada. Um corpo sem consciência é um corpo morto. Assim que a consciência é removida do corpo, a boca deixa de falar, os olhos deixam de ver e os ouvidos deixam de ouvir. Mesmo uma criança pode entender isso. É fato que a consciência é absolutamente necessária para a vitalidade do corpo. E o que é esta consciência? Assim como fumaça e calor são sintomas do fogo, a consciência é o sintoma da alma. A energia da alma, ou o Eu, é manifestada na forma de consciência. De fato, a consciência prova que a alma está presente. Esta não é apenas a filosofia do Bhagavad-gītā, mas a conclusão de toda a literatura védica.

Vi kan ikke benægte, at bevidsthed findes. En krop uden bevidsthed er en død krop. Så snart bevidstheden forsvinder fra kroppen, kan munden ikke tale, øjnene ikke se og ørerne ikke høre. Selv et barn kan forstå dette. Det er en kendsgerning, at bevidsthed er absolut nødvendig for at gøre kroppen levende. Hvad er denne bevidsthed for noget? Ligesom varme og lys er symptomer på ild, er bevidsthed symptomet på sjælen. Sjælen eller selvets energi giver sig til kende i form af bevidsthed. Ja, bevidsthed beviser sjælens tilstedeværelse. Dette er ikke blot Bhagavad-gītās filosofi, men konklusionen i hele den vediske litteratur.

Os impersonalistas seguidores de Śaṅkarācārya, bem como os vaiṣṇavas dentro da sucessão discipular iniciada pelo Senhor Śrī Kṛṣṇa, reconhecem a existência factual da alma, mas os filósofos budistas a negam. Os budistas afirmam que, em um certo estágio, a combinação de matéria produz a consciência, mas este argumento é refutado pelo fato de que embora possamos ter todos os elementos materiais à nosso dispor, nós não podemos produzir consciência a partir deles. Todos os elementos materiais podem estar presentes em um homem morto, mas nós não podemos reviver este homem e torná-lo novamente consciente.

Både Śaṅkarācāryas upersonlighedstilhængere og vaiṣṇavaerne, der kommer i discipelrækken fra Śrī Kṛṣṇa, accepterer den virkelige eksistens af sjælen, men det gør de buddhistiske filosoffer ikke. Buddhisterne hævder, at bevidsthed opstår på et vist stadie af kombinationer af materie, men denne påstand modbevises af den kendsgerning, at selv hvis vi har alle materielle bestanddele til rådighed, kan vi stadigvæk ikke frembringe bevidsthed fra dem. Alle de materielle elementer kan være der i en død mand, men vi kan ikke genoplive manden til bevidsthed. Et menneske er ikke en maskine. Når en del af en maskine går i stykker, kan den erstattes, og maskinen vil fungere igen, men når kroppen går til grunde, og bevidstheden forlader kroppen, er det ikke muligt for os at erstatte den del, der er gået i stykker, og genopvække bevidstheden. Sjælen er forskellig fra kroppen, og så længe sjælen er der, bevæger kroppen sig. Men det er ikke muligt at gøre kroppen levende i sjælens fravær.

Como não podemos obervar a alma através de nossos sentidos grosseiros, nós negamos sua existência, mas, na realidade, há muitas coisas que não podemos ver. Não podemos ver o ar, as ondas radiofônicas ou o som, nem, com nossos sentidos embotados, perceber as bactérias diminutas, mas isto não significa que estas coisas não existam. Com a ajuda do microscópio e outros instrumentos, é possível perceber muitas coisas que anteriormente eram negadas pelos sentidos imperfeitos. Não devemos concluir que a alma, cujo tamanho é atômico, não existe simplesmente porque ela ainda não foi detectada por sentidos ou instrumentos. Entretanto, a alma pode ser percebida através de seus sintomas e efeitos.

Fordi vi ikke kan opfatte sjælen med de grove sanser, afviser vi, at den findes. Men i virkeligheden findes der så mange ting, vi ikke kan se. Vi kan ikke se luft, radiobølger, lyd eller mikroskopiske bakterier med vores blotte sanser. Det betyder dog ikke, at de ikke findes. Med hjælp af mikroskoper og andre instrumenter kan vi se mange ting, der førhen var ukendte for dem, der kun havde deres ufuldkomne sanser. Blot fordi sjælen, der er atomisk af størrelse, endnu ikke er blevet set med de grove sanser eller instrumenter, kan vi ikke konkludere, at den ikke er der. Sjælens tilstedeværelse kan imidlertid erkendes gennem dens symptomer og virkninger.

No Bhagavad-gītā, Śrī Kṛṣṇa indica que todas as nossas misérias surgem devido à falsa identificação com o corpo:

I Bhagavad-gītā (2.14) påpeger Śrī Kṛṣṇa, at alle vores lidelser skyldes den falske identificering med kroppen.

mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata
mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata

“Ó filho de Kuntī, o aparecimento temporário de felicidade e aflição, e seu desaparecimento no devido curso do tempo, são como o aparecimento e o desaparecimento do inverno e do verão. Eles surgem da percepção dos sentidos, ó descendente de Bharata, e é preciso aprender a tolerá-los sem se perturbar.” (Bg. 2.14)

“De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bhāratas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.”

No verão, podemos sentir prazer no contato com a água, mas no inverno evitamos tanto quanto possível essa mesma água porque ela fica muito fria. Em ambos os casos, a água é a mesma, mas nós a percebemos como agradável ou dolorosa devido a seu contato com o corpo.

Om sommeren nyder vi kontakten med koldt vand, men om vinteren undgår vi det samme vand, fordi det er for koldt. Vandet er i begge tilfælde det samme, men vi oplever det som henholdsvis behageligt eller ubehageligt på grund af dets kontakt med kroppen under forskellige omstændigheder.

Todos os sentimentos de felicidade e aflição devem-se ao corpo. Sob determinadas condições, o corpo e a mente sentem felicidade ou aflição. De fato, ansiamos pela felicidade, pois a posição constitucional da alma é a de felicidade. A alma é parte integrante do Ser Supremo, que é sac-cid-ānanda-vigrahaḥ: a personificação do conhecimento, da bem-aventurança e da eternidade. Na verdade, o próprio nome “Kṛṣṇa”, que não é um nome sectário, significa “o prazer maior”. Kṛṣ significa “o maior”, e ṇa significa “prazer”. Kṛṣṇa é a essência do prazer, e nós, sendo partes integrantes dEle, ansiamos pelo prazer. Uma gota d’água do mar tem todas as propriedades do oceano em si, e nós, embora sejamos partículas diminutas do Todo Supremo, temos as mesmas propriedades energéticas do Supremo.

Alle oplevelser af lidelse og lykke skyldes kroppen. Under visse omstændigheder føler kroppen og sindet lykke eller lidelse. I virkeligheden længes vi efter lykke, for sjælens virkelige natur er at være lykkelig. Sjælen er en uadskillelig del af det Højeste Væsen, der er sac-cid-ānanda-vigrahaḥ, personificeringen af evighed, viden og lykke. Ja, selve navnet Kṛṣṇa, der er usekterisk, betyder “den største glæde”. Kṛṣ betyder “den største”, og ṇa betyder “glæde”. Kṛṣṇa er indbegrebet af lykke, og som uadskillelige dele af Ham længes vi efter lykke. Ligesom en dråbe af havet har alle havets kvaliteter, har vi, selv om vi kun er mikroskopiske dele af den Højeste Helhed, de samme kvaliteter som den Højeste.

A alma atômica, embora tão pequena, faz com que todo o corpo aja de muitas formas maravilhosas. No mundo, vemos muitas cidades, estradas, pontes, grandes edifícios, monumentos e grandes civilizações, mas quem fez tudo isso? Tudo isso foi feito pela centelha espiritual diminuta que está dentro do corpo. Se coisas tão maravilhosas assim podem ser realizadas pela centelha espiritual diminuta, não podemos sequer imaginar o que a totalidade do Espírito Supremo pode fazer. A centelha espiritual diminuta anseia naturalmente pelas qualidades do todo: conhecimento, bem-aventurança e eternidade, mas estas ânsias são frustradas devido ao corpo material. No Bhagavad-gītā é dada a informação sobre como satisfazer o desejo da alma.

Selv om den atomiske sjæl er så lille, bevæger den hele kroppen på mange fantastiske måder. Her i verden kan vi se mange byer, broer, store bygninger, monumenter og store civilisationer, men hvem er skyld i alt dette? Det kommer alt sammen fra den lille åndelige gnist inde i kroppen. Hvis sådanne fantastiske ting kan gøres af den lille åndelige gnist, kan vi ikke begynde at forestille os, hvad den Højeste Åndelige Helhed kan udrette. Den lille åndelige gnist længes efter helhedens kvaliteter – evighed, viden og lykke – men det forhindres af den materielle krop. Kundskaben om, hvordan sjælen får opfyldt sit ønske, gives i Bhagavad-gītā.

Atualmente, estamos tentando alcançar a eternidade, a bem-aventurança e o conhecimento usando um instrumento imperfeito. Na realidade, nosso avanço em direção a estes objetivos está sendo obstruído pelo corpo material, é preciso, portanto, que cheguemos à realização de nossa existência além do corpo. O conhecimento teórico de que não somos estes corpos não é suficiente. Temos que nos manter sempre à parte do corpo, como senhores dele, e não como servos. Se soubermos dirigir bem um automóvel, este nos prestará bons serviços; do contrário, correremos perigo.

For øjeblikket forsøger vi at opnå evighed, viden og lykke med et ufuldkomment redskab. I virkeligheden blokeres vores udvikling mod disse mål af den materielle krop. Derfor er vi nødt til at komme til erkendelsen af, at vi eksisterer uafhængigt af kroppen. Teoretisk viden om, at vi ikke er disse kroppe, er ikke nok. Vi er nødt til hele tiden at holde os selv adskilte som kroppens herre og ikke som dens tjener. Hvis vi ved, hvordan vi kører en bil rigtigt, giver den os god tjeneste, men hvis vi ikke ved det, er vi i fare.

O corpo é composto de sentidos, e os sentidos estão sempre ansiosos por seus objetos. Os olhos veem uma pessoa bonita e nos dizem: “Ó, lá está uma garota bonita, um garoto bonito, vamos lá vê-los.” Os ouvidos nos dizem: “Ó, lá está uma boa música, vamos lá ouvi-la.” A língua diz: “Ó, lá está um bom restaurante, com pratos muito saborosos, vamos lá.” Dessa maneira, os sentidos estão nos arrastando de um lugar a outro, e por causa disso estamos confusos.

Kroppen består af sanser, og sanserne er altid sultne efter deres objekter. Øjnene ser en smuk person og fortæller: “Ih, der er der en smuk pige eller en flot fyr. Lad os kigge.” Ørerne siger: “Sikke en dejlig musik. Lad os lytte.” Tungen siger: “Her er der en god restaurant med dejlig mad. Lad os tage derhen.” På denne måde trækker sanserne os fra det ene sted til det andet og sætter os i forlegenhed.

indriyāṇāṁ hi caratāṁ
yan mano ’nuvidhīyate
tad asya harati prajñāṁ
vāyur nāvam ivāmbhasi
indriyāṇāṁ hi caratāṁ
yan mano ’nuvidhīyate
tad asya harati prajñāṁ
vāyur nāvam ivāmbhasi

“Assim como um barco sobre as águas é arrastado por um vento forte, mesmo um único sentido em que a mente se concentre pode arrebatar a inteligência de um homem.” (Bg. 2.67)

”Ligesom en stærk vind fører en båd med sig på vandet, kan blot én af de flakkende sanser, som sindet hæfter sig ved, rive et menneskes intelligens med sig.” (Bhagavad-gītā 2.67)

É imprescindível que aprendamos a controlar os sentidos. O nome gosvāmī é dado a quem aprendeu a dominar os sentidos. Go significa “sentidos”, e svāmī “controlador”. Assim, aquele que controla os sentidos é considerado um gosvāmī. Kṛṣṇa indica que aquele que se identifica com o corpo material ilusório não pode se estabelecer em sua verdadeira identidade como alma espiritual. O prazer corpóreo é oscilante e intoxicante, e não podemos apreciá-lo realmente devido à sua natureza momentânea. O verdadeiro prazer é o prazer da alma, e não o do corpo. Devemos moldar nossas vidas de tal maneira que não sejamos desviados pelo prazer corpóreo. Se nos desviamos de alguma forma, não é possível estabelecer nossa consciência em sua verdadeira identidade além do corpo:

Det er bydende nødvendigt, at vi lærer at styre sanserne. Titlen gosvāmī gives til ham, der har lært at beherske sanserne. Go betyder “sanser”, og svāmī betyder “en, der behersker”, så den, der kan beherske sanserne, anses for at være en gosvāmī. Kṛṣṇa tilkendegiver her, at den, der identificerer sig med den illusoriske materielle krop, kan ikke etablere sig i sin virkelige identitet som åndelig sjæl. Kropslig nydelse er flygtig og gør én beruset og omtåget, og vi kan i virkeligheden ikke finde glæde i en sådan nydelse på grund af dens forbigående natur. Virkelig glæde skal findes i sjælen, ikke i kroppen. Vi må forme vores liv på en sådan måde, at vi ikke bliver afledt af kropslige nydelser. Hvis vi på en eller anden måde afledes, er det ikke muligt for os at etablere vores bevidsthed i dens ægte identitet hinsides kroppen.

bhogaiśvarya-prasaktānāṁ
tayāpahṛta-cetasām
vyavasāyātmikā buddhiḥ
samādhau na vidhīyate
bhogaiśvarya-prasaktānāṁ
tayāpahṛta-cetasām
vyavasāyātmikā buddhiḥ
samādhau na vidhīyate
traiguṇya-viṣayā vedā
nistraiguṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān
traiguṇya-viṣayā vedā
nistraiguṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān

“Nas mentes daqueles que estão excessivamente apegados à gratificação dos sentidos e à opulência material, e que são confundidos por tais coisas, a determinação resoluta em prestar serviço devocional ao Senhor Supremo não ocorre. Os Vedas tratam principalmente dos três modos da natureza material. Eleva-te acima destes modos, ó Arjuna, seja transcendental a eles. Liberte-se de todas as dualidades e de todas as ansiedades por ganhos e segurança, e estabeleça-se no Eu.” (Bg. 2.44-45)

“I sindet på dem, der er alt for knyttede til sansenydelse og materiel overflod, og som forvirres af sådanne ting, finder den resolutte beslutning om hengiven tjeneste til den Højeste Herre aldrig sted. Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.” (Bhagavad-gītā 2.44–45)

A palavra veda significa “livro de conhecimento”. Existem muitos livros de conhecimento que variam de acordo com o país, a população, o ambiente, etc. Na Índia, os livros de conhecimento são chamados Vedas. No Ocidente, são chamados de o Antigo Testamento e o Novo Testamento. Os muçulmanos aceitam o Alcorão. Qual é o objetivo de todos estes livros de conhecimento? Eles são feitos para nos capacitar a entender nossa posição como almas puras. Seu objetivo é limitar as atividades corpóreas a determinadas regras e regulações, conhecidos como códigos morais. A Bíblia, por exemplo, inclui dez mandamentos destinados a regular nossas vidas.

O corpo deve ser controlado para que possamos alcançar a perfeição mais elevada, e, sem princípios regulativos, não podemos aperfeiçoar nossas vidas. Os princípios regulativos podem diferir de país para país, ou de uma escritura para outra, mas isto não importa, pois eles são criados de acordo com tempo e circunstâncias e de acordo com a mentalidade do povo. Entretanto, o princípio do controle regulativo é o mesmo.

Analogamente, o governo determina certos regulamentos que devem ser obedecidos por seus cidadãos. Não há possibilidade do governo ou da civilização evoluir sem determinados regulamentos. No verso acima, Śrī Kṛṣṇa diz a Arjuna que os princípios reguladores dos Vedas destinam-se a controlar os três modos da natureza material: bondade, paixão e ignorância (traiguṇya-viṣayā vedāḥ). Contudo, Kṛṣṇa aconselha a Arjuna que se estabeleça em sua posição constitucional pura como alma espiritual, além das dualidades da natureza material.

Ordet veda betyder “kundskabsbog”. Der er mange kundskabsbøger, der varierer efter land, befolkning, omstændigheder osv. I Indien hedder kundskabsbøgerne Vedaerne. I Vesten har man Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Muslimerne accepterer Koranen. Hvad er formålet med alle disse kundskabsbøger? De er der for at lære os at forstå vores position som ren sjæl. Deres formål er at begrænse de kropslige aktiviteter gennem visse regler og reguleringer, der er kendt som moralske principper. Biblen har for eksempel ti bud, hvis formål er at styre vores liv. Kroppen skal være under kontrol, hvis vi skal nå den højeste fuldkommenhed, så uden regulative principper er det ikke muligt at gøre vores liv fuldkomne. De regulative principper kan variere fra land til land eller fra skrift til skrift, men det er lige meget, for de er udarbejdet efter tid og omstændighed og folks mentalitet. Men princippet om reguleret kontrol er det samme. På samme måde fastsætter regeringen visse regler, som borgerne skal adlyde. Det er ikke muligt at gøre fremskridt i regering og civilisation uden reguleringer. I det andet vers, der blev citeret ovenfor, fortæller Śrī Kṛṣṇa Arjuna, at formålet med Vedaernes regulative principper hovedsageligt er at beherske ens aktiviteter under den materielle naturs tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed (traiguṇya-viṣayā vedāḥ). Imidlertid råder Kṛṣṇa Arjuna til at etablere sig i sin rene naturlige position som åndelig sjæl, der er hævet over den materielle naturs dualiteter.

Como já indicamos, essas dualidades, tais como calor e frio, prazer e dor, surgem devido ao contato dos sentidos com os seus objetos. Em outras palavras, nascem da identificação com o corpo. Kṛṣṇa indica que aqueles que se dedicam ao prazer e ao poder deixam-se levar pelas palavras dos Vedas, que prometem prazer celestial por intermédio do sacrifício e da atividade regulada. Temos o direito natural de sentir prazer, pois essa é a característica da alma espiritual, mas a alma espiritual tenta sentir prazer materialmente, e aí está o erro.

Som vi allerede har gjort opmærksom på, opstår disse dualiteter såsom varme og kulde eller nydelse og lidelse på grund af kontakten af sanserne med deres objekter. Med andre ord udspringer de af identifikationen med kroppen. Kṛṣṇa fortæller, at de, der har satset alt på at opnå nydelse og magt, rives med af Vedaernes blomstrende ord, der lover himmelsk nydelse gennem offerhandlinger og regulerede aktiviteter. Nydelse er vores fødselsret, for det er en af den åndelige sjæls kvaliteter, men når den åndelige sjæl forsøger at nyde materielt, er det en fejltagelse.

Todos estão voltados para assuntos materiais relativos ao prazer, e estão compilando tanto conhecimento quanto possível. Uns se tornam químicos, físicos, políticos, artistas ou o que seja. Todos sabem um pouco de tudo e tudo de alguma coisa, e é isto o que eles geralmente chamam de conhecimento. Entretanto, assim que abandonamos o corpo, todo este conhecimento se vai. Em uma vida passada, alguém pode ter sido um grande sábio, mas nessa vida ele terá que começar de novo, indo à escola para aprender a ler e escrever desde o início. Todo o conhecimento material adquirido na vida anterior é esquecido. O que acontece, na realidade, é que estamos procurando conhecimento eterno, mas este conhecimento não pode ser adquirido por intermédio deste corpo material. Todos nós estamos buscando o prazer através desses corpos, mas o prazer corpóreo não é o nosso prazer verdadeiro, pois é um prazer artificial. Temos de entender que se quisermos continuar com este prazer artificial, não seremos capazes de atingir nossa posição de prazer eterno.

Alle vender sig til materielle ting for at få nydelse og prøver at få så megen viden som muligt. Den ene forsøger at blive kemiker, en anden fysiker, politiker, kunstner osv. Alle ved noget om alting eller alting om noget, og dette kaldes normalt viden. Men så snart vi forlader kroppen, forsvinder denne viden. I et tidligere liv kan man have været en stor videnskabsmand, men i dette liv må man starte helt forfra, gå i skole og lære at læse og skrive fra begyndelsen af. Hvad end viden, man havde i sit forrige liv, er glemt. I virkeligheden søger vi efter evig viden, som imidlertid ikke kan fås gennem denne materielle krop. Vi søger alle efter nydelse gennem disse kroppe, men kropslig nydelse er ikke vores virkelige nydelse. Den er kunstig. Vi er nødt til at forstå, at hvis vi ønsker at fortsætte med denne kunstige nydelse, vil vi ikke kunne opnå vores virkelige position af evig nydelse.

O corpo deve ser considerado como uma condição doente. Um homem doente não pode se satisfazer adequadamente. Para um homem doente de icterícia, por exemplo, os doces têm um gosto amargo, ao passo que um homem saudável pode saborear a doçura. O doce é o mesmo em ambos os casos, mas dependendo de nossa condição, ele tem um gosto diferente. A menos que nos curemos dessa concepção doente da vida corpórea, não poderemos saborear a doçura da vida espiritual. De fato, ela vai parecer amarga para nós. Ao mesmo tempo, por aumentarmos o nosso apreço à vida material, agravamos ainda mais a nossa doença. Um paciente de tifo não pode comer alimentos sólidos, e, se alguém lhe dá alimentos sólidos para comer e ele os aceita, complica mais sua enfermidade e põe sua vida em perigo. Se queremos realmente nos libertar das misérias da existência material, devemos reduzir ao mínimo os prazeres e demandas de nossos corpos.

Identifikationen med kroppen er en syg tilstand for den åndelige sjæl. En syg mand kan ikke nyde ordentligt. For eksempel vil en mand med gulsot smage sukker som bittert, imens en rask person kan smage sukkerets søde smag. I begge tilfælde er sukkeret det samme, men alt efter vores tilstand smager det forskelligt. Medmindre vi helbredes for denne syge opfattelse af kropsligt liv, kan vi ikke smage det åndelige livs søde smag. Ja, det vil virke bittert på os, og på samme tid vil vi forværre vores syge tilstand, når vi nyder materielt liv yderligere. En tyfuspatient må ikke få fast føde. Hvis nogle giver ham fast føde, og han spiser det, forværrer han sin sygdom og bringer sit liv i fare. Hvis vi virkelig ønsker frihed fra den materielle tilværelses lidelser, må vi minimere vores kropslige behov og nydelser.

Na verdade, o prazer material não é prazer em absoluto. O prazer verdadeiro não tem fim. Há um verso no Mahābhārataramante yogino ’nante —, que significa que os yogīs (yogino), que estão se esforçando para se elevarem à plataforma espiritual, estão realmente sentindo prazer (ramante), mas o seu prazer é anante, sem fim. Isto é devido ao prazer que sentem estar relacionado com o Supremo Apreciador (Rāma), Śrī Kṛṣṇa. O Bhagavān Śrī Kṛṣṇa é o verdadeiro apreciador e o Bhagavad-gītā confirma isso:

I virkeligheden er materiel nydelse slet ikke nydelse overhovedet. Virkelig nydelse ophører aldrig. Ifølge et vers i Padma Purāṇa, ramante yogino ’nante: Yogīerne (yogino), det vil sige dem, der arbejder på at ophøje sig til det åndelige niveau, nyder virkeligt (ramante), men deres nydelse er anante, uden ende. Det er den, fordi deres nydelse sker i relation til den Højeste Nyder, Rāma, Śrī Kṛṣṇa. Bhagavān Śrī Kṛṣṇa er den virkelige nyder, hvilket Han bekræfter i Bhagavad-gītā (5.29):

bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati
bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati

“Os sábios, conhecendo-Me como o apreciador último de todos os sacrifícios e austeridades, o Senhor Supremo de todos os planetas e semideuses, o benfeitor e benquerente de todas as entidades vivas, ficam livres da angústia das misérias materiais.” (Bg 5.29)

“En person, der er i fuld bevidsthed om Mig og kender Mig som den endelige nyder af alle former for offerhandling og askese, som den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og som alle levende væseners velgører og velynder, opnår fred fra de materielle lidelser.”

Bhoga significa “prazer”, e o nosso prazer vem do entendimento de nossa posição como predominados. O Senhor Supremo é o verdadeiro apreciador, e nós somos predominados por Ele.

Bhoga betyder “nydelse”, og vores nydelse kommer fra forståelsen af vores position som dem, der nydes. Den virkelige nyder er den Højeste Herre, og vi bliver nydt af Ham.

Podemos encontrar um exemplo desta relação no mundo material entre o esposo e a esposa: o esposo é o apreciador (puruṣa), e a esposa é a apreciada (prakṛti). A palavra pri significa “mulher”. Puruṣa, ou espírito, é o sujeito, e prakṛti, ou natureza, é o objeto. Contudo, tanto o esposo quanto a esposa partilham do prazer. No momento do prazer não há a distinção de que o esposo sente mais ou de que a esposa sente menos. Embora o macho seja o predominante, e a fêmea, a predominada, não há divisões no momento do prazer. Em uma escala maior, nenhuma entidade viva é o apreciador.

Et eksempel på dette forhold kan findes i den materielle verden i forholdet mellem en mand og hans hustru. Manden er nyderen (puruṣa), og hustruen er den, der bliver nydt (prakṛti). Ordet prakṛti betyder “kvinde”. Puruṣa eller ånd er subjektet, og prakṛti eller naturen er objektet. Både manden og kvinden tager imidlertid begge del i nydelsen. Når der virkelig er nydelse, er der ingen sådan forskel, at manden nyder mere eller kvinden mindre. Selv om manden er den, der dominerer, og kvinden den, der bliver domineret, er der ingen forskel, når det kommer til nydelse. I en større sammenhæng er intet levende væsen en nyder. Alle levende væsener er prakṛti og bestemt til at blive nydt af Herren, den højeste puruṣa.

Deus Se expande em muitas formas, e nós constituímos essas expansões. Deus é único e inigualável, mas Ele desejou tornar-Se muitos para sentir prazer. Sabemos por experiência que praticamente não há prazer em se sentar sozinho em um quarto e conversar com as paredes. Entretanto, se há cinco pessoas presentes, nosso prazer aumenta, e se podemos conversar sobre Kṛṣṇa diante de muitas pessoas, o prazer é maior ainda.

Prazer significa variedade. Deus multiplicou-Se para Seu prazer, e desse modo nossa posição é a de apreciados. Esta é a nossa posição constitucional e o objetivo para o qual fomos criados. Tanto o apreciador quanto o apreciado têm consciência, mas a consciência do apreciado é subordinada à consciência do apreciador. Apesar de Kṛṣṇa ser o apreciador e nós, os apreciados, todos podemos participar igualmente do prazer. Nosso prazer pode ser aperfeiçoado quando participamos do prazer de Deus. Não é possível que nos deleitemos separadamente na plataforma corpórea. Em todo o Bhagavad-gītā, o prazer material na plataforma corpórea grosseira é desencorajado:

Gud har ekspanderet Sig i mange, og vi er disse ekspansioner. Gud er én uden nogen lige, men Han ønskede at være mange for at nyde. Vi har erfaring af, at der er kun lidt eller ingen nydelse i at sidde alene i et lokale og tale til sig selv. Men hvis der er fem mennesker til stede, nyder vi straks mere, og hvis vi kan tale om Kṛṣṇa foran mange, mange folk, er vores nydelse så meget desto større. Nydelse betyder afveksling og forskellighed. Gud blev mange for Sin nydelses skyld, og derfor er det vores position at være dem, der bliver nydt. Det er vores naturlige position og formålet med vores skabelse. Både nyderen og den, der nydes, har bevidsthed, men den nydtes bevidsthed er underordnet nyderens bevidsthed. Selv om Kṛṣṇa er nyderen, og vi er dem, der nydes, deles nydelsen ligeligt af alle, der deltager. Vores nydelse kan gøres fuldkommen, når vi deltager i Guds nydelse. Det er ikke muligt for os at nyde separat på det kropslige plan. Materiel nydelse på den grove kropslige platform frarådes igennem hele Bhagavad-gītā:

mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata
mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata

“Ó filho de Kuntī, o aparecimento temporário de felicidade e aflição, e seu desaparecimento no devido curso do tempo, são como o aparecimento e o desaparecimento do inverno e do verão. Eles surgem da percepção dos sentidos, ó descendente de Bharata, e é preciso aprender a tolerá-los sem se perturbar.” (Bg. 2.14)

”De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bhāratas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.” (Bhagavad-gītā 2.14)

O corpo material grosseiro é o resultado da interação dos modos da natureza material e está condenado à destruição:

Den grove materielle krop er et resultat af vekselvirkningen mellem den materielle naturs kvaliteter, og den er dømt til ødelæggelse.

antavanta ime dehā
nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ
anāśino ’prameyasya
tasmād yudhyasva bhārata
antavanta ime dehā
nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ
anāśino ’prameyasya
tasmād yudhyasva bhārata

“Apenas o corpo material da entidade viva indestrutível, imensurável e eterna está sujeito à destruição; portanto luta, ó descendente de Bharata.” (Bg. 2.18)

“Kun det uforgængelige, umålelige og evige levende væsens materielle krop vil med sikkerhed forgå. Kæmp derfor, O du Bhāratas efterkommer.” (Bhagavad-gītā 2.18)

Portanto, Śrī Kṛṣṇa nos encoraja a transcender a concepção corpórea de existência e alcançar nossa verdadeira vida espiritual:

Śrī Kṛṣṇa opfordrer os derfor til at sætte os ud over den kropslige livsopfattelse og opnå vores virkelige ­åndelige liv.

guṇān etān atītya trīn
dehī deha-samudbhavān
janma-mṛtyu jarā-duḥkhair
vimukto ’mṛtam aśnute
guṇān etān atītya trīn
dehī deha-samudbhavān
janma-mṛtyu jarā-duḥkhair
vimukto ’mṛtam aśnute

“Quando o ser corporificado é capaz de transcender estes três modos (bondade, paixão e ignorância), ele pode libertar-se do nascimento, da morte, da velhice e de suas aflições, podendo desfrutar do néctar, mesmo nesta vida.” (Bg. 14.20)

“Når det legemliggjorte levende væsen er i stand til hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.” (Bhagavad-gītā 14.20)

Para nos estabelecermos na plataforma espiritual brahma-bhūta pura, acima dos três modos, devemos adotar o método da consciência de Kṛṣṇa. A dádiva do Senhor Caitanya Mahāprabhu, o cantar dos nomes de Kṛṣṇa — Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare —, facilita este processo. Este método é chamado bhakti-yoga, ou mantra-yoga, e é empregado pelos mais elevados transcendentalistas. A forma como os transcendentalistas compreendem sua identidade além do nascimento e da morte, além do corpo material, e a forma como eles se transferem do universo material para os universos espirituais, são os temas dos capítulos seguintes.

For at etablere os selv på den rene åndelige platform (brahma-bhūta), der ligger over den materielle naturs tre kvaliteter, må vi engagere os i Kṛṣṇa-bevidsthed. Caitanya Mahāprabhus gave, sangen af Kṛṣṇas navne – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – hjælper os til dette. Denne metode kaldes bhakti-yoga eller mantra-yoga, og den anvendes af de største transcendentalister. Hvordan transcendentalisterne erkender deres identitet hinsides fødsel og død – uden for den materielle krop – og overfører sig selv fra det materielle univers til det åndelige univers, bliver diskuteret i de følgende kapitler.