Skip to main content

TEXT 30

TEXT 30

Tekst

Tekst

api cet su-durācāro
bhajate mām ananya-bhāk
sādhur eva sa mantavyaḥ
samyag vyavasito hi saḥ
api cet su-durācāro
bhajate mām ananya-bhāk
sādhur eva sa mantavyaḥ
samyag vyavasito hi saḥ

Synoniemen

Synonyms

api — zelfs; cet — als; su-durācāraḥ — iemand die de meest afschuwelijke dingen doet; bhajate — is bezig met devotionele dienst; mām — aan Mij; ananya-bhāk — zonder af te wijken; sādhuḥ — een heilige; eva — zeker; saḥ — hij; man-tavyaḥ — moet beschouwd worden als; samyak — volkomen; vyavasitaḥ — verankerd in vastberadenheid; hi — zeker; saḥ — hij.

api — selv; cet — hvis; su-durācāraḥ — en, der gør de mest forkastelige ting; bhajate — er engageret i hengiven tjeneste; mām — til Mig; ananya- bhāk — uden afvigelse; sādhuḥ — en helgen; eva — afgjort; saḥ — han; mantavyaḥ — skal betragtes som; samyak — fuldt ud; vyavasitaḥ — situeret i beslutsomhed; hi — afgjort; saḥ — han.

Vertaling

Translation

Wie devotionele dienst verricht, moet, ook al begaat hij de verfoeilijkste daad, als heilig worden beschouwd, omdat hij vastberaden het juiste doel nastreeft.

Selv om en person gør de mest forkastelige ting, skal han anses for at være en helgen, hvis han er engageret i hengiven tjeneste, for han er korrekt situeret i sin beslutsomhed.

Betekenisverklaring

Purport

Het woord ‘su-durācāraḥ’ dat in dit vers gebruikt wordt, is zeer belangrijk en moet op de juiste manier worden begrepen. Wanneer een levend wezen geconditioneerd is, heeft het twee soorten activiteiten: de ene is conditioneel en de andere constitutioneel. Wat betreft het beschermen van het lichaam of het naleven van de regels van de samenleving en de staat moeten er, zelfs door toegewijden, beslist verschillende activiteiten worden verricht in verband met het conditionele leven en zulke activiteiten worden conditioneel genoemd. Daarnaast heeft het levend wezen dat zich volledig bewust is van zijn spirituele natuur en dat bezig is met Kṛṣṇa-bewustzijn of devotionele dienst aan de Heer activiteiten dietranscendentaal worden genoemd. Zulke activiteiten worden verricht in zijn constitutionele positie en worden technisch gezien devotionele dienst genoemd.

Nu is het zo dat devotionele dienst en conditionele dienst met betrekking tot het lichaam in de geconditioneerde toestand soms parallel aan elkaar lopen. Maar op andere tijden komen deze activiteiten recht tegenover elkaar te staan. Een toegewijde is er, zo goed en zo kwaad als het gaat, steeds op bedacht niets te doen wat zijn gezonde toestand zou kunnen verstoren. Hij weet dat de perfectie van zijn activiteiten afhangt van zijn toenemend begrip van Kṛṣṇa-bewustzijn.

Maar soms komt het voor dat een Kṛṣṇa-bewust persoon iets doet wat sociaal of politiek gezien werkelijk afschuwelijk is. Zo’n tijdelijke terugval diskwalificeert hem echter niet. In het Śrīmad-Bhāgavatam wordt gesteld dat als een persoon terugvalt, maar met heel zijn hart actief is inde transcendentale devotionele dienst aan de Allerhoogste Heer, de Heer,die in zijn hart aanwezig is, hem zuivert en hem zijn afschuwelijke daad vergeeft.

Materiële onzuiverheid is zo sterk dat zelfs een yogī die volledig opgaat in dienst aan de Heer soms verstrikt raakt. Maar het Kṛṣṇa-bewustzijn is zo sterk dat zo’n incidentele terugval onmiddellijk wordt rechtgezet. Het proces van devotionele dienst is daarom altijd een succes. Niemand moet een toegewijde bespotten voor een onvoorziene terugval van het ideale pad, want zoals in het volgende vers beschreven wordt, zullen zulke incidentele terugvallen na verloop van tijd stoppen, zodra een toegewijde zich volledig in Kṛṣṇa-bewustzijn bevindt. Wie verankerd is in Kṛṣṇa-bewustzijn en zich vastberaden heeft toegelegd op het proces van het chanten van Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare moet daarom worden beschouwd als iemand die zich in een transcendentale positie bevindt, zelfs al blijkt dat hij toevallig of per ongeluk is gevallen.

FORKLARING: Ordet su-durācāraḥ er yderst vigtigt i dette vers, så vi må forstå det rigtigt. Når et levende væsen er betinget, har det to slags aktiviteter: for det første betingede aktiviteter og for det andet sjælens egne naturlige aktiviteter. Når det kommer til at beskytte kroppen eller følge samfundets og statens love, vil der selv for hengivne helt sikkert være forbundet visse aktiviteter med det betingede liv, og sådanne handlinger kaldes for betingede. Ud over disse har det levende væsen, der er helt bevidst om sin åndelige natur og er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed eller Herrens hengivne tjeneste, aktiviteter, der kaldes transcendentale. Sådanne handlinger bliver udført i ens naturlige position, og den filosofiske betegnelse for dem er hengiven tjeneste. I den betingede tilstand kan hengiven tjeneste og den betingede tjeneste i relation til kroppen ofte eksistere side om side. Men det sker også somme tider, at disse handlinger kommer i konflikt med hinanden. En hengiven er så vidt mulig meget varsom med ikke at gøre noget, der kan bringe forstyrrelse i hans sunde tilstand. Han er klar over, at hvis han skal opnå fuldendelse i sine handlinger, afhænger det af hans voksende erkendelse af Kṛṣṇa-bevidsthed. Nogle gange sker det dog, at en Kṛṣṇa-bevidst person gør noget, der socialt eller politisk set kan anses for forkasteligt. Men et sådant midlertidigt fald diskvalificerer ham ikke. Der står i Śrīmad- Bhāgavatam, at hvis en person, der af hele sit hjerte er engageret i den Højeste Herres transcendentale tjeneste, falder ned, vil Herren, der befinder Sig i Hans hjerte, rense ham og undskylde hans dårlige opførsel. Den materielle besmittelse er så stærk, at selv en yogī, der er fuldstændig optaget af Herrens tjeneste, undertiden bliver forledt. Kṛṣṇa-bevidsthed er dog så stærk en ting, at et sådant lejlighedsvist fald øjeblikkeligt bliver korrigeret. Derfor er hengiven tjeneste altid en succes. Ingen bør nedgøre en hengiven for et tilfældigt fald fra den ideelle vej, for som det vil blive forklaret i næste vers, vil sådanne lejlighedsvise fald ophøre med tiden, så snart en hengiven er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed.

De woorden ‘sādhur eva’, ‘Hij is een heilige’, worden met veel nadruk gebruikt. Ze zijn een waarschuwing voor niet-toegewijden dat een toegewijde niet bespot moet worden voor een onvoorziene terugval; hij moet nog steeds als een heilige worden gezien, ook al is hij per ongeluk teruggevallen. En het woord ‘mantavyaḥ’ is nog nadrukkelijker. Als iemand deze regel niet volgt en een toegewijde voor zijn onvoorziene terugval bespot, dan negeert hij het bevel van de Allerhoogste Heer. De enige kwalificatie van een toegewijde is dat hij uitsluitend en vastberaden bezig is met devotionele dienst.

En person, der er situeret i Kṛṣṇa-bevidsthed og med beslutsomhed er engageret i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, bør derfor anses for at befinde sig i den transcendentale position, selv om han ved et tilfælde eller uheld skulle falde ned. Ordene sādhur eva, “Han er en helgen,” er meget kategoriske. De er en advarsel til de ikke-hengivne om, at en hengiven ikke må ringeagtes på grund af et lejlighedsvist fald. Selv om han tilfældigvis skulle falde ned, skal han alligevel betragtes som helgenagtig. Og ordet mantavyaḥ er endnu mere eftertrykkeligt. Hvis man ikke følger denne regel og nedgør en hengiven for hans tilfældige fald, går man imod den Højeste Herres ordre. Den eneste kvalifikation, en hengiven behøver at have, er at være ufravigeligt og uforfærdet engageret i hengiven tjeneste og intet andet.

In de Nṛsiṁha Purāṇa wordt het volgende vers gegeven:

I Nṛsiṁha Purāna (9.5) er der følgende udtalelse:

bhagavati ca harāv ananya-cetā
bhṛśa-malino ’pi virājate manuṣyaḥ
na hi śaśa-kaluṣa-cchabiḥ kadācit
timira-parābhavatām upaiti candraḥ
bhagavati ca harāv ananya-cetā
bhṛśa-malino ’pi virājate manuṣyaḥ
na hi śaśa-kaluṣa-cchabiḥ kadācit
timira-parābhavatām upaiti candraḥ

De betekenis is, dat zelfs wanneer blijkt dat iemand die volledig opgaat in devotionele dienst zich bezighoudt met weerzinwekkende activiteiten, deze activiteiten gezien moeten worden als de vlekken op de maan die op een konijn lijken. Zulke vlekken zijn geen belemmering voor het verspreiden van het maanlicht. Op dezelfde manier maakt een onvoorziene terugval van het pad van heilig gedrag een toegewijde niet weerzinwekkend.

Det betyder, at selv om den, der er helt og aldeles engageret i Herrens hengivne tjeneste, til tider ses at være involveret i noget forkasteligt, bør disse handlinger ikke regnes for mere end de pletter, der ligner en kanin på Månen. Disse pletter er ingen hindring for måneskinnet. På tilsvarende vis gør en hengivens tilfældige fald ham ikke forkastelig.

Aan de andere kant moet iemand hieruit niet de onjuiste conclusie trekken dat een toegewijde die bezig is met transcendentale devotionele dienst, op alle mogelijke weerzinwekkende manieren kan handelen; dit vers heeft alleen betrekking op een ongeluk als gevolg van de sterke invloed van materiële banden. Devotionele dienst is min of meer een oorlogsverklaring aan de illusionerende energie. Zolang iemand niet sterk genoeg is om met de illusionerende energie te vechten, kunnen er onvoorziene terugvallen voorkomen. Maar wanneer iemand sterk genoeg is,is hij, zoals eerder uitgelegd, niet langer meer onderhevig aan zulke terugvallen. Niemand moet misbruik maken van dit vers en allerlei onzin begaan en denken dat hij nog steeds een toegewijde is. Wanneer hij doordevotionele dienst zijn karakter niet verbetert, is hij geen bijzonder verheven toegewijde.

På den anden side må man ikke misforstå dette og tro, at en hengiven i transcendental hengiven tjeneste har lov til at gøre alle mulige forkastelige ting. Dette vers sigter kun til et uheld, der sker på grund af den stærke indflydelse fra materielle forbindelser. Hengiven tjeneste er mere eller mindre en krigserklæring imod den illusoriske energi. Så længe man ikke er stærk nok til at modstå den illusoriske energi, kan der ske lejlighedsvise fald. Men når man er stærk nok, vil man som tidligere forklaret ikke længere blive udsat for sådanne fald. Ingen må bruge dette vers som en undskyldning for at forbryde sig og samtidig anse sig selv for en hengiven. Hvis man ikke forbedrer sin karakter gennem hengiven tjeneste, må det forstås, at man ikke er en avanceret hengiven.