Skip to main content

TEXT 13

TEXT 13

Tekst

Tekst

tribhir guṇa-mayair bhāvair
ebhiḥ sarvam idaṁ jagat
mohitaṁ nābhijānāti
mām ebhyaḥ param avyayam
tribhir guṇa-mayair bhāvair
ebhiḥ sarvam idaṁ jagat
mohitaṁ nābhijānāti
mām ebhyaḥ param avyayam

Synoniemen

Synonyms

tribhiḥ — drie; guṇa-mayaiḥ — bestaande uit de guṇa’s; bhāvaiḥ — door de zijnstoestanden; ebhiḥ — al deze; sarvam — hele; idam — dit; jagat — universum; mohitam — misleid; na abhijānāti — kent niet; mām — Mij; ebhyaḥ — boven deze; param — de Allerhoogste; avyayam — onuitputtelijk.

tribhiḥ — af de tre; guṇa-mayaiḥ — som består af guṇaerne; bhāvaiḥ — af tilstandene; ebhiḥ — af alle disse; sarvam — hele; idam — dette; jagat — univers; mohitam — vildledt; na abhijānāti — kender ikke; mām — Mig; ebhyaḥ — over disse; param — den Højeste; avyayam — uudtømmelig.

Vertaling

Translation

Misleid door de drie hoedanigheden [goedheid, hartstocht en onwetendheid], is de hele wereld onbekend met Mij, die boven deze hoedanigheden verheven ben en onuitputtelijk.

Fordi hele verden vildledes af naturens tre kvaliteter [godhed, lidenskab og uvidenhed], kender verden ikke Mig, der er hævet over kvaliteterne og er uudtømmelig.

Betekenisverklaring

Purport

De hele wereld is betoverd door de drie hoedanigheden van de materiële natuur. Zij die verward zijn door deze drie hoedanigheden kunnen niet begrijpen dat de Allerhoogste Heer, Kṛṣṇa, boven deze materiële natuur verheven is.

FORKLARING: Hele verden er fortryllet af den materielle naturs kvaliteter. De, der vildledes af disse tre kvaliteter, kan ikke forstå, at den Højeste Herre, Kṛṣṇa, er transcendental til den materielle natur.

Elk levend wezen dat onder de invloed staat van de materiële natuur, heeft een bepaald type lichaam en ook bepaalde psychologische en biologische activiteiten die daarmee samengaan. Er zijn vier klassen van mensen die binnen de drie hoedanigheden van de materiële natuur functioneren. Zij die zich zuiver in de hoedanigheid goedheid bevinden worden brāhmaṇa’s genoemd. Zij die zich zuiver in de hoedanigheid hartstocht bevinden worden kṣatriya’s genoemd. Zij die zich in de hoedanigheden hartstocht en onwetendheid bevinden worden vaiśya’s genoemd. En zij die compleet in onwetendheid zijn worden śūdra’s genoemd. En lager dan deze vier onderverdelingen vinden we de dieren of het dierlijk leven.

Maar deze benamingen zijn niet blijvend. Ik mag dan een brāhmaṇa, een kṣatriya, een vaiśya of wat dan ook zijn, dit leven is hoe dan ook tijdelijk. Maar ook al is het leven tijdelijk en weten we niet wat we in een volgend leven zullen worden, toch beschouwen we onszelf vanuit een lichamelijke levensopvatting, omdat we in de ban zijn van de illusionerende energie, waardoor we denken dat we Amerikaans, Indiaas of Russisch zijn of een brāhmaṇa, een hindoe, een moslim enz. Wanneer we verstrikt raken in de hoedanigheden van de materiële natuur, vergeten we de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, die Zich achter al deze hoedanigheden bevindt. Heer Kṛṣṇa zegt daarom dat de levende wezens die misleid zijn door deze drie hoedanigheden van de materiële natuur, niet begrijpen dat de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods Zich achter het materiële decor bevindt.

Ethvert levende væsen, der står under den materielle naturs indflydelse, har en bestemt slags krop og bestemte psykologiske og biologiske aktiviteter i overensstemmelse dermed. Der er fire klasser af mennesker, der fungerer i den materielle naturs tre kvaliteter. De, der er helt i godhedens kvalitet, kaldes brāhmaṇaer. De, der er rendyrket i lidenskabens kvalitet, kaldes kṣatriyaer. De, der befinder sig i en blanding af lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, kaldes vaiśyaer. De, der er helt i uvidenhed, går under betegnelsen śūdraer. Og de, der er lavere end det, er enten dyr eller lever som dyr. Disse betegnelser er imidlertid ikke permanente. Hvad enten jeg er brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya eller hvad som helst, er dette liv under alle omstændigheder midlertidigt. Men selv om livet er midlertidigt, og vi ikke ved, hvad vi bliver i næste liv, danner vi under indflydelse af den illusoriske energi vores forestillinger om os selv ud fra denne kropslige livsopfattelse, og på den måde tror vi, at vi er amerikanere, indere, russere eller brāhmaṇaer, hinduer, muslimer osv. Og hvis vi bliver viklet ind i den materielle naturs kvaliteter, glemmer vi Guddommens Højeste Personlighed, der står bag disse kvaliteter. Så Herren Kṛṣṇa bemærker her, at levende væsener, der er vildledte af disse tre kvaliteter, ikke forstår, at bag den materielle baggrund står Guddommens Højeste Personlighed.

Er bestaan veel verschillende levende wezens — mensen, halfgoden, dieren enz. — maar allemaal staan ze onder invloed van de materiële natuur en allemaal zijn ze de transcendentale Persoonlijkheid Gods vergeten. Zij die zich in de hoedanigheden hartstocht en onwetendheid bevinden, en zelfs degenen in goedheid, kunnen niet verder komen dan het onpersoonlijk Brahman-aspect van de Absolute Waarheid. Ze raken verward door het persoonlijke aspect van de Allerhoogste Heer, dat alle schoonheid, rijkdom, kennis, kracht, roem en onthechting bezit. Als zelfs degenen die zich in goedheid bevinden dit niet kunnen begrijpen, hoeveel hoop is er dan voor degenen in hartstocht en onwetendheid? Kṛṣṇa-bewustzijn is ontstegen aan deze drie hoedanigheden van de materiële natuur en zij die werkelijk Kṛṣṇa-bewust zijn, zijn echt bevrijd.

Der er mange forskellige slags levende væsener såsom mennesker, halvguder, dyr osv., og alle er de underlagt den materielle naturs indflydelse og har alle glemt den transcendentale Guddommens Personlighed. De, der er i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, og selv de, der er i godhedens kvalitet, kan ikke komme tættere på den Absolutte Sandhed end til den upersonlige Brahman-opfattelse. De forvirres, når de står ansigt til ansigt med den Højeste Herres personlige aspekt, der besidder al skønhed, rigdom, viden, styrke, berømmelse og forsagelse. Når selv de, der er i godhed, ikke kan forstå, hvilket håb er der så for dem i lidenskab og uvidenhed? Kṛṣṇa-bevidsthed er transcendental til alle disse tre kvaliteter i den materielle natur, og de, der virkelig er etablerede i Kṛṣṇa-bevidsthed, er rent faktisk befriede.