Skip to main content

TEXT 45

TEXT 45

Tekst

Tekst

adṛṣṭa-pūrvaṁ hṛṣito ’smi dṛṣṭvā
bhayena ca pravyathitaṁ mano me
tad eva me darśaya deva rūpaṁ
prasīda deveśa jagan-nivāsa
adṛṣṭa-pūrvaṁ hṛṣito ’smi dṛṣṭvā
bhayena ca pravyathitaṁ mano me
tad eva me darśaya deva rūpaṁ
prasīda deveśa jagan-nivāsa

Synoniemen

Synonyms

adṛṣṭa-pūrvam — nooit eerder gezien; hṛṣitaḥ — verheugd; asmi — ik ben; dṛṣṭvā — door te zien; bhayena — uit angst; ca — en; pravyathitam — angstig; manaḥ — geest; me — mijn; tat — dat; eva — zeker; me — aan mij; darśaya — toon; deva — o Heer; rūpam — de gedaante; prasīda — wees genadig; deva-īśa — o Heer der heren; jagat-nivāsa — o toevlucht van het universum.

adṛṣṭa-pūrvam — aldrig før set; hṛṣitaḥ — opløftet; asmi — jeg er; dṛṣṭvā — ved at se; bhayena — af frygt; ca — også; pravyathitam — foruroliget; manaḥ — sind; me — mit; tat — den; eva — afgjort; me — til mig; darśaya — vis; deva — O Herre; rūpam — formen; prasīda — vær blot nådig; deva-īśa — O herrers Herre; jagat-nivāsa — O universets tilflugtssted.

Vertaling

Translation

Nu ik deze kosmische gedaante, die ik nooit eerder aanschouwde, gezien heb, ben ik verheugd, maar tegelijkertijd is mijn geest vervuld van angst. Wees me daarom alsjeblieft genadig en toon me opnieuw Je gedaante als de Persoonlijkheid Gods, o Heer der heren, o toevlucht van het universum.

Efter at have set denne universelle form, som jeg aldrig før har set, glædes jeg, men samtidig er mit sind forstyrret af frygt. Skænk mig derfor venligst Din nåde og vis mig atter Din form som Guddommens Personlighed, O alle herrers Herre, O universets bolig.

Betekenisverklaring

Purport

Arjuna’s omgang met Kṛṣṇa is altijd vertrouwelijk, omdat hij een zeer dierbare vriend is. En zoals een dierbare vriend zich verheugt over de rijkdom van zijn vriend, zo is Arjuna ook verheugd te zien dat zijn vriend Kṛṣṇa de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods is en zo’n wonderbaarlijke kosmische gedaante kan tonen. Tegelijkertijd is hij na het zien van die kosmische gedaante bang dat hij door zijn zuivere vriendschap zoveel overtredingen tegenover Kṛṣṇa heeft begaan. Op die manier is zijn geest verstoord door angst, hoewel hij geen reden had om angstig te zijn. Arjuna vraagt daarom aan Kṛṣṇa om Zijn gedaante als Nārāyaṇa te tonen, want Hij kan alle gedaanten aannemen.

De kosmische gedaante is materieel en tijdelijk, net zoals de materiële wereld ook tijdelijk is. Maar in de Vaikuṇṭha-planeten heeft Kṛṣṇa een transcendentale gedaante met vier armen als Nārāyaṇa. Er bestaan ontelbare planeten in de spirituele hemel en Kṛṣṇa is op al deze planeten aanwezig door Zijn volkomen manifestaties, die verschillende namen hebben. Arjuna verlangde er dus naar een van de gedaanten te zien die op de Vaikuṇṭha-planeten te zien zijn. Natuurlijk heeft de gedaante van Nārāyaṇa op iedere Vaikuṇṭha-planeet vier armen, maar de vier handen houden verschillende combinaties van symbolen vast, namelijk de hoornschelp, de knots, de lotus en de discus. Naargelang de verschillende handen waardoor deze voorwerpen worden vastgehouden, hebben de Nārāyaṇa’s verschillende namen. Al deze gedaanten zijn īīn met Kṛṣṇa; daarom vraagt Arjuna om Zijn vierarmige gedaante te mogen zien.

FORKLARING: Arjuna er altid fortrolig over for Kṛṣṇa, for han er en meget nær ven, og ligesom en nær ven glæder sig over sin vens rigdom, glæder det Arjuna meget at se, at hans ven Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed og kan fremvise en sådan fantastisk universel form. Men efter at have set den universelle form er han på samme tid bange for i sit uforfalskede venskab at have begået så mange forseelser mod Kṛṣṇa. Hans sind forstyrres derfor af frygt, selv om han ikke har grund til at være bange. Arjuna anmoder derfor Kṛṣṇa om at vise Sin Nārāyaṇa-form, siden Han kan antage en hvilken som helst form. Denne universelle form er materiel og midlertidig, ligesom den materielle verden er midlertidig. På Vaikuṇṭha-planeterne har Han derimod Sin transcendentale Nārāyaṇa-form med fire arme. I den åndelige himmel er der utallige planeter, og Kṛṣṇa er til stede på hver eneste af dem igennem Sine fuldstændige manifestationer, der bærer forskellige navne. Således ville Arjuna gerne se en af de former, der er manifesteret på Vaikuṇṭha-planeterne. På Vaikuṇṭha-planeterne er Nārāyaṇa selvfølgelig firarmet, men i Sine hænder holder Han forskellige arrangementer af fire symboler, nemlig konkylien, stridskøllen, lotussen og diskossen. De forskellige Nārāyaṇaer har forskellige navne alt efter rækkefølgen, i hvilken disse fire forekommer i hænderne på Dem. Alle disse former er ét med Kṛṣṇa. Arjuna beder derfor om at få lov til at se Hans firarmede form.