Skip to main content

TEXTS 12-13

TEXTS 12-13

Tekst

Tekst

arjuna uvāca
paraṁ brahma paraṁ dhāma
pavitraṁ paramaṁ bhavān
puruṣaṁ śāśvataṁ divyam
ādi-devam ajaṁ vibhum
arjuna uvāca
paraṁ brahma paraṁ dhāma
pavitraṁ paramaṁ bhavān
puruṣaṁ śāśvataṁ divyam
ādi-devam ajaṁ vibhum
āhus tvām ṛṣayaḥ sarve
devarṣir nāradas tathā
asito devalo vyāsaḥ
svayaṁ caiva bravīṣi me
āhus tvām ṛṣayaḥ sarve
devarṣir nāradas tathā
asito devalo vyāsaḥ
svayaṁ caiva bravīṣi me

Synoniemen

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna zei; param — allerhoogste; brahma — waarheid; param — allerhoogste; dhāma — steun, onderhoud; pavitram — zuiver; paramam — allerhoogste; bhavān — Jij; puruṣam — persoon; śāśvatam — eeuwige; divyam — transcendentale; ādi-devam — de oorspronkelijke Heer; ajam — ongeboren; vibhum — grootste; āhuḥ — zeggen; tvām — over Jou; ṛṣayaḥ — wijzen; sarve — alle; deva-ṛṣiḥ — de wijze onder de halfgoden; nāradaḥ — Nārada; tathā — ook; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — zelf; ca — ook; eva — zeker; bravīṣi — Je legt uit; me — aan Mij.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; param — den højeste; brahma — sandhed; param — den højeste; dhāma — opretholdelse; pavitram — rene; paramam — den højeste; bhavān — Du; puruṣam — personlighed; śāśvatam — den evige; divyam — den transcendentale; ādi-devam — den oprindelige Herre; ajam — den ufødte; vibhum — den største; āhuḥ — siger; tvām — om Dig; ṛṣayaḥ — vismænd; sarve — alle; deva-ṛṣiḥ — helgenen blandt halvguder; nāradaḥ — Nārada; tathā — også; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — personligt; ca — også; eva — afgjort; bravīṣi — Du forklarer; me — for mig.

Vertaling

Translation

Arjuna zei: Jij bent de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, de allerhoogste verblijfplaats, de zuiverste, de Absolute Waarheid. Jij bent de eeuwige, transcendentale en oorspronkelijke persoon, de ongeborene, de grootste. Alle grote wijzen zoals Nārada, Asita, Devala en Vyāsa bevestigen deze waarheid over Jou en nu verklaar Je het me Zelf.

Arjuna sagde: Du er Guddommens Højeste Personlighed, den højeste bolig, den reneste, den Absolutte Sandhed. Du er den evige, transcendentale, oprindelige person, den ufødte, den største af alle. Alle de store vismænd som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa bekræfter denne sandhed om Dig, og nu bekendtgør Du den Selv for mig.

Betekenisverklaring

Purport

In deze twee verzen geeft de Allerhoogste Heer de māyāvādī-filosoof de kans om in te zien dat de Allerhoogste van de individuele ziel verschilt, iets wat hier duidelijk wordt gesteld. Nadat Arjuna de vier essentiële verzen van de Bhagavad-gītā in dit hoofdstuk gehoord had, verdwenen al zijn twijfels en aanvaardde hij Kṛṣṇa als de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods. Meteen verklaarde hij nadrukkelijk: ‘Jij bent paraṁ brahma, de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods.’

Eerder had Kṛṣṇa al gezegd dat Hij degene is die alles en iedereen heeft voortgebracht. Iedere halfgod en ieder levend wezen is van Hem afhankelijk. Uit onwetendheid denken mensen en halfgoden dat ze absoluut zijn en onafhankelijk van de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods. Die onwetendheid wordt volledig weggenomen door devotionele dienst; dit heeft de Heer al in het vorige vers uitgelegd. Door Zijn genade aanvaardt Arjuna Hem nu, in overeenstemming met de Vedische voorschriften, als de Allerhoogste Waarheid. Arjuna noemt Kṛṣṇa niet de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, de Allerhoogste Waarheid, omdat hij Kṛṣṇa wil vleien of omdat Kṛṣṇa zijn innige vriend is. Alles wat Arjuna in deze twee verzen zegt, wordt door de Veda’s bevestigd. De Veda’s bevestigen het feit dat alleen iemand die zich op devotionele dienst aan de Heer toelegt, Hem kan begrijpen maar anderen niet. Elk afzonderlijk woord dat in dit vers door Arjuna wordt gesproken, wordt door de Veda’s bevestigd.

FORKLARING: Med disse to vers giver den Højeste Herre māyāvādī- filosoffen en chance, for her er det tydeligt, at den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Efter i dette kapitel at have hørt Bhagavad-gītās fire essentielle vers blev Arjuna helt fri for enhver tvivl og accepterede Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Han erklærer straks frimodigt: “Du er paraṁ brahma, Guddommens Højeste Personlighed.” Og tidligere udtalte Kṛṣṇa, at Han er ophav til alt og alle. Alle halvguder og alle mennesker er afhængige af Ham. I deres uvidenhed tror mennesker og halvguder, at de er absolutte og uafhængige af Guddommens Højeste Personlighed. Den uvidenhed forsvinder fuldstændigt, når man gør hengiven tjeneste. Det blev allerede forklaret af Herren i det foregående vers. Nu accepterer Arjuna ved Hans barmhjertighed Ham som den Højeste Sandhed i overensstemmelse med den vediske forståelse. Det er ikke, fordi Kṛṣṇa er Arjunas fortrolige ven, at Arjuna smigrer Ham ved at kalde Ham Guddommens Højeste Personlighed, den Absolutte Sandhed. Alt, som Arjuna udtrykker i disse to vers, bekræftes i Vedaerne som sandhed. De vediske læresætninger bekræfter, at kun den, der engagerer sig i hengiven tjeneste til den Højeste Herre, kan forstå Ham, imens andre ikke kan forstå Ham. Hvert eneste ord, som Arjuna kommer med i dette vers, bekræftes af de vediske instruktioner.

In de Kena Upaniṣad wordt verklaard dat het Allerhoogste Brahman de basis van alles is, en Kṛṣṇa heeft al uitgelegd dat alles op Hem berust. De Muṇḍaka Upaniṣad bevestigt dat de Allerhoogste Heer, op wie alles berust, alleen doorgrond kan worden door iemand die voortdurend aan Hem denkt. Dit voortdurend aan Kṛṣṇa denken is smaraṇam, een van de methoden van devotionele dienst. Alleen door devotionele dienst aan Kṛṣṇa kan iemand zijn eigen positie begrijpen en zich ontdoen van dit materiële lichaam.

Der står i Kena Upaniṣad, at den Højeste Brahman er grundlaget for alting, og Kṛṣṇa har allerede forklaret, at alt hviler på Ham. Muṇḍaka Upaniṣad bekræfter, at den Højeste Herre, i hvem alt hviler, kun kan erkendes af dem, der tænker på Ham uden ophør. Denne konstante erindring af Kṛṣṇa kaldes smaraṇam og er en af metoderne i hengiven tjeneste. Det er kun igennem hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, at man kan forstå sin position og slippe af med denne materielle krop.

De Allerhoogste Heer wordt in de Veda’s aanvaard als de zuiverste van het zuivere. Wie beseft dat Kṛṣṇa de zuiverste van het zuivere is, kan worden bevrijd van alle zondige activiteiten; men kan niet ontsmet worden van zondige activiteiten zonder zich over te geven aan de Allerhoogste Heer. Dat Arjuna Kṛṣṇa als de allerzuiverste aanvaardt, strookt met de aanwijzingen in de Vedische literatuur. Daarnaast wordt dit ook door grote persoonlijkheden bevestigd, waarvan Nārada de belangrijkste is.

I Vedaerne bliver den Højeste Herre accepteret som den reneste af de rene. Den, der forstår, at Kṛṣṇa er den reneste blandt de rene, kan blive renset for alle syndige handlinger. Hvis man ikke overgiver sig til den Højeste Herre, kan man ikke blive renset for syndige handlinger. Arjunas accept af Kṛṣṇa som den allerreneste er helt på linje med den vediske litteraturs instruktioner. Dette bekræftes også af forskellige store personligheder, af hvem Nārada er den vigtigste.

Kṛṣṇa is de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods en men moet altijd op Hem mediteren en plezier beleven aan de transcendentale relatie die men met Hem heeft. Hij is het allerhoogste bestaan. Hij is vrij van lichamelijke behoeften en van geboorte en dood. Niet alleen Arjuna bevestigt dit, maar ook de hele Vedische literatuur, zoals de puraṇa’s en de historiën. In alle Vedische teksten wordt Kṛṣṇa op die manier beschreven en Zelf zegt de Allerhoogste Heer in het vierde hoofdstuk van de Bhagavad-gītā: ‘Hoewel Ik ongeboren ben, verschijn Ik op deze aarde om religieuze principes in te stellen.’ Hij is de allerhoogste oorsprong; Hij heeft geen oorzaak, want Hij is de oorzaak van alle oorzaken en alles komt voort uit Hem. Deze perfecte kennis kan men ontvangen door de genade van de Allerhoogste Heer.

Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og man bør altid meditere på Ham og nyde sit transcendentale forhold til Ham. Han er den højeste eksistens. Han er fri for kropslige behov og for fødsel og død. Ikke kun Arjuna bekræfter dette; det samme finder vi også i hele den vediske litteratur, Purāṇaerne og de historiske skildringer. Kṛṣṇa bliver beskrevet således i hele den vediske litteratur, og den Højeste Herre bemærker også Selv i kapitel 4: “Skønt Jeg er ufødt, viser Jeg Mig på denne jord for at etablere religiøse principper.” Han er den yderste oprindelse. Han har ingen årsag, for Han er alle årsagers årsag, og alt kommer fra Ham. Denne fuldkomne viden kan opnås ved den Højeste Herres barmhjertighed.

Arjuna spreekt hier door de genade van Kṛṣṇa. Als we de Bhagavad-gītā willen begrijpen, dan moeten we de uitspraken in deze twee verzen accepteren. Dat is het paramparā-systeem, het accepteren van de opeenvolging van discipelen. Wie geen deel uitmaakt van de opeenvolging van discipelen, kan de Bhagavad-gītā Bhagavad-gītā niet begrijpen. Het is onmogelijk haar te begrijpen door zogenaamd academisch onderwijs. Ondanks zoveel bewijs in de Vedische literatuur, blijven zij die trots zijn op hun academisch onderwijs jammer genoeg vasthouden aan hun halsstarrige overtuiging dat Kṛṣṇa een gewoon persoon is.

Arjuna udtrykker sig her ved Kṛṣṇas nåde. Hvis vi gerne vil forstå Bhagavad-gītā, må vi acceptere det, der bliver sagt i disse to vers. Dette kaldes paramparā-systemet, accept af discipelrækken. Man kan ikke forstå Bhagavad-gītā, hvis man ikke forbinder sig med discipelsuccessionen. Det kan ikke lade sig gøre gennem såkaldt akademisk uddannelse. Desværre holder de, der er stolte af deres akademiske uddannelse, på trods af nok så mange beviser i den vediske litteratur fast i deres stædige overbevisning om, at Kṛṣṇa er en almindelig person.