Skip to main content

Bg 1.32-35

TEXTS 32-35

Tekst

Tekst

kiṁ no rājyena govinda
kiṁ bhogair jīvitena vā
yeṣām arthe kāṅkṣitaṁ no
rājyaṁ bhogāḥ sukhāni ca
kiṁ no rājyena govinda
kiṁ bhogair jīvitena vā
yeṣām arthe kāṅkṣitaṁ no
rājyaṁ bhogāḥ sukhāni ca
ta ime ’vasthitā yuddhe
prāṇāṁs tyaktvā dhanāni ca
ācāryāḥ pitaraḥ putrās
tathaiva ca pitāmahāḥ
ta ime ’vasthitā yuddhe
prāṇāṁs tyaktvā dhanāni ca
ācāryāḥ pitaraḥ putrās
tathaiva ca pitāmahāḥ
mātulāḥ śvaśurāḥ pautrāḥ
śyālāḥ sambandhinas tathā
etān na hantum icchāmi
ghnato ’pi madhusūdana
mātulāḥ śvaśurāḥ pautrāḥ
śyālāḥ sambandhinas tathā
etān na hantum icchāmi
ghnato ’pi madhusūdana
api trailokya-rājyasya
hetoḥ kiṁ nu mahī-kṛte
nihatya dhārtarāṣṭrān naḥ
kā prītiḥ syāj janārdana
api trailokya-rājyasya
hetoḥ kiṁ nu mahī-kṛte
nihatya dhārtarāṣṭrān naḥ
kā prītiḥ syāj janārdana

Synoniemen

Synonyms

kim — wat is het nut; naḥ — voor ons; rājyena — het koninkrijk; govinda — o Kṛṣṇa; kim — wat; bhogaiḥ — genot; jīvitena — leven; — of; yeṣām — wie; arthe — in het belang van; kāṅkṣitam — wordt verlangd; naḥ — door ons; rājyam — koninkrijk; bhogāḥ — materieel genot; sukhāni — al het geluk; ca — ook; te — zij allemaal; ime — deze; avasthitāḥ — opgesteld; yuddhe — op dit slagveld; prāṇān — levens; tyaktvā — opgevend; dhanāni — rijkdom; ca — ook; ācāryāḥ — leraren; pitaraḥ — vaders; putrāḥ — zonen; tathā — evenals; eva — zeker; ca — ook; pitāmahāḥ — grootvaders; mātulāḥ — ooms van moederskant; śvaśurāḥ — schoonvaders; pautrāḥ — kleinzonen; śyālāḥ — zwagers; sambandhinaḥ — familieleden; tathā — evenals; etān — al deze; na — nooit; hantum — doden; icchāmi — ik verlang; ghnataḥ — gedood worden; api — zelfs; madhusūdana — o doder van de demon Madhu (Kṛṣṇa); api — zelfs als; trailokya — van de drie werelden; rājyasya — voor het koninkrijk; hetoḥ — in ruil voor; kim nu — om nog maar te zwijgen van; mahī-kṛte — voor de aarde; nihatya — door te doden; dhārtarāṣṭrān — de zonen van Dhṛtarāṣṭra; naḥ — onze; — wat; prītiḥ — vreugde; syāt — zal er zijn; janārdana — o instandhouder van alle levende wezens.

kim — til hvilken nytte; naḥ — for os; rājyena — er kongeriget; govinda — O Kṛṣṇa; kim — til hvilken nytte; bhogaiḥ — er nydelse; jīvitena — er livet; — eller; yeṣām — for hvis; arthe — for hvis skyld; kāṅkṣitam — ønskes; naḥ — af os; rājyam — kongeriget; bhogāḥ — materiel nydelse; sukhāni — al lykke; ca — også; te — dem alle; ime — disse; avasthitāḥ — opstillet; yuddhe — på denne slagmark; prāṇān — (deres) liv; tyaktvā — idet de ofrer; dhanāni — rigdomme; ca — også; ācāryāḥ — lærere; pitaraḥ — fædre; putrāḥ — sønner; tathā — såvel som; eva — sandelig; ca — også; pitāmahāḥ — bedstefædre; mātulāḥ — morbrødre; śvaśurāḥ — svigerfædre; pautrāḥ — børnebørn; śyālāḥ — svogre; sambandhinaḥ — slægtninge; tathā — såvel som; etān — alle disse; na — aldrig; hantum — at dræbe; icchāmi — ønsker jeg; ghnataḥ — jeg vil blive dræbt; api — selv om; madhusūdana — O dræber af dæmonen Madhu (Kṛṣṇa); api — selv hvis; trai-lokya — over disse tre verdener; rājyasya — for kongeriget; hetoḥ — til gengæld; kim nu — for ikke at tale om; mahī-kṛte — for Jordens skyld; nihatya — ved at dræbe; dhārtarāṣṭrān — Dhṛtarāṣṭras sønner; naḥ — vores; — hvilken; prītiḥ — glæde; syāt — vil der være; janārdana — O opretholder af alle levende væsener.

Vertaling

Translation

O Govinda, wat winnen we met een koninkrijk, geluk of zelfs ons leven, wanneer alle personen voor wie we dat alles verlangen, nu tegenover ons op het slagveld opgesteld staan? O Madhusūdana, wanneer leraren, vaders, zonen, grootvaders, ooms van moederszijde, schoonvaders, kleinzoons, zwagers en andere familieleden tegenover me staan, bereid om hun levens en bezittingen op te geven, waarom zou ik er dan naar verlangen hen te doden, zelfs al staan ze mij naar het leven? O instandhouder van alle levende wezens, ik ben niet bereid met hen te strijden, zelfs niet in ruil voor de drie werelden, laat staan deze aarde. Wat voor vreugde valt er te behalen aan het doden van de zonen van Dhṛtarāṣṭra?

O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusūdana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhṛtarāṣṭras sønner ihjel?

Betekenisverklaring

Purport

Arjuna sprak Kṛṣṇa aan met Govinda, omdat Kṛṣṇa de bron van alle plezier voor de koeien en de zintuigen is. Door dit belangrijke woord te gebruiken, geeft Arjuna aan dat Kṛṣṇa zou moeten weten wat de zintuigen van Arjuna zal bevredigen. Maar Govinda is er niet voor bedoeld om onze zintuigen te bevredigen. Als wij echter de zintuigen van Govinda proberen te bevredigen, zullen onze eigen zintuigen vanzelf ook bevredigd zijn. Materieel gesproken wil iedereen zijn zintuigen bevredigen en van God wordt dan verlangd dat Hij zulke bevrediging op bestelling levert. De Heer stelt de zintuigen van de levende wezens tevreden in de mate waarin ze dat verdienen, niet in de mate waarin ze dat verlangen. Maar als men het tegenovergestelde doet, namelijk proberen de zintuigen van Govinda te bevredigen zonder te verlangen naar persoonlijke zinsbevrediging, dan worden door de genade van Govinda alle verlangens van het levend wezen vervuld.

Arjuna’s diepe genegenheid voor de gemeenschap en zijn familieleden komt hier naar voren deels door zijn natuurlijk medeleven met hen. Hij is daarom niet bereid te vechten. Iedereen wil de rijkdom die hij verworven heeft aan zijn vrienden en familie laten zien, maar Arjuna is bang dat al zijn vrienden en familieleden op het slagveld gedood zullen worden, zodat hij na de overwinning niet meer in staat zal zijn om zijn rijkdom met hen te delen. Zo’n berekenende gedachte is typerend voor het materiële leven. Maar het spirituele leven is anders. Omdat de toegewijde de zintuigen van de Heer wil bevredigen, mag hij, als de Heer het wil, allerlei weelde aanvaarden voor zijn dienst aan de Heer, maar als de Heer het niet wil, dan mag hij nog geen cent aanvaarden.

Arjuna wilde zijn familieleden niet doden; mocht het toch noodzakelijk zijn hen te doden, dan was het zijn verlangen dat Kṛṣṇa dat Zelf zou doen. Op dat moment wist Arjuna niet dat Kṛṣṇa hen allemaal al gedood had voordat zij naar het slagveld waren gekomen en dat hij er alleen voor bedoeld was een instrument van Kṛṣṇa te zijn. Dit zal in de komende hoofdstukken worden onthuld. Omdat hij van nature een toegewijde van Kṛṣṇa was, voelde Arjuna er niets voor om wraak te nemen op zijn verdorven neven en broers. Maar het was het plan van de Heer dat ze allemaal gedood zouden worden. De toegewijde van de Heer neemt geen wraak als iemand hem kwaad doet, maar de Heer duldt geen enkel kwaad dat de toegewijde wordt aangedaan door kwaadaardige personen. De Heer kan het kwaad voor Zijn eigen rekening vergeven, maar Hij vergeeft niemand die Zijn toegewijden kwaad doet. De Heer was daarom vastberaden de kwaadaardige personen te doden, ook al wilde Arjuna hen vergeven.

FORKLARING: Arjuna tiltaler Herren Kṛṣṇa som Govinda, for Kṛṣṇa er genstand for køernes og sansernes nydelse. Med dette vigtige ord angiver Arjuna, at Kṛṣṇa burde vide, hvad der vil tilfredsstille hans [Arjunas] sanser. Men det er ikke Govindas opgave at tilfredsstille vore sanser. Hvis vi derimod prøver at tilfredsstille Govindas sanser, bliver vore egne sanser automatisk tilfredsstillet. Materielt set er alle ude efter at tilfredsstille deres egne sanser, og de ser Gud som den, der skal give dem den tilfredsstillelse. Men Herren tilfredsstiller kun de levende væseners sanser i den grad, de fortjener det, og ikke i det omfang, de begærer det. Hvis det levende væsen derimod gør det omvendte, nemlig forsøger at tilfredsstille Govindas sanser uden ønske om at tilfredsstille sine egne sanser, bliver alle hans ønsker ved Govindas nåde tilgodeset. Arjunas stærke kærlighed til samfund og familie skyldes her delvist hans naturlige medfølelse med dem. Han er derfor ikke parat til at kæmpe. Vi vil alle gerne vise vores velstand til venner og slægtninge, men Arjuna er bange for, at alle hans venner og slægtninge skal falde på slagmarken, så han ingen vil have til at dele sin rigdom med efter sejren. Det er et typisk ræsonnement i materielt liv. Transcendentalt liv er dog helt anderledes. Eftersom en hengiven ønsker at tilfredsstille Herrens ønsker, kan han, hvis Herren vil det, tage imod al mulig velstand i Herrens tjeneste, og hvis Herren ikke ønsker det, vil han ikke tage imod så meget som en krone. Arjuna nærede ingen ønsker om at slå sine slægtninge ihjel, men hvis de skulle dø, ville han have Kṛṣṇa til personligt at gøre det af med dem. På det tidspunkt var han ikke klar over, at de allerede var blevet slået ihjel af Kṛṣṇa, endnu før de var troppet op på slagmarken, og at det eneste, han havde at gøre, var at fungere som Kṛṣṇas redskab. Det bliver afsløret i de følgende kapitler. Som en naturlig hengiven af Herren brød Arjuna sig ikke om at gøre gengæld mod sine slyngelagtige fætre og brødre, men det var Herrens plan, at de alle skulle dø i slaget. Herrens hengivne hævner sig ikke, når der bliver begået uret mod dem, men Herren tåler ikke, at slyngler behandler de hengivne dårligt. Herren kan undskylde en person på Sine egne vegne, men Han undskylder ingen, der har forvoldt Hans hengivne skade. Så selv om Arjuna havde i sinde at tilgive slynglerne, var Herren fast besluttet på at slå dem ihjel.