Skip to main content

TEXT 11

TEXT 11

Tekstas

Tekst

ye yathā māṁ prapadyante
tāṁs tathaiva bhajāmy aham
mama vartmānuvartante
manuṣyāḥ pārtha sarvaśaḥ
ye yathā māṁ prapadyante
tāṁs tathaiva bhajāmy aham
mama vartmānuvartante
manuṣyāḥ pārtha sarvaśaḥ

Synonyms

Synonyms

ye — visi, kas; yathā — kaip; mām — Man; prapadyante — atsiduoda; tān — jiems; tathā — taip; eva — tikrai; bhajāmi — atlyginu; aham — Aš; mama — Mano; vartma — keliu; anuvartante — seka; manuṣyāḥ — visi žmonės; pārtha — o Pṛthos sūnau; sarvaśaḥ — visais atžvilgiais.

ye — alle, der; yathā — ligesom; mām — til Mig; prapadyante — de overgiver sig; tān — dem; tathā — således; eva — sandelig; bhajāmi — belønner; aham — Jeg; mama — Min; vartma — vej; anuvartante — følger; manuṣyāḥ — alle mennesker; pārtha — O Pṛthās søn; sarvaśaḥ — i alle henseender.

Translation

Translation

Kaip žmogus man atsiduoda, taip Aš jam ir atlyginu. Kiekvienas visais atžvilgiais seka Mano keliu, o Pṛthos sūnau.

Jeg belønner alle i forhold til deres overgivelse til Mig. Alle følger Min vej i alle henseender, O Pṛthās søn.

Purport

Purport

KOMENTARAS: Kiekvienas ieško Kṛṣṇos įvairiuose Jo pasireiškimo aspektuose. Kṛṣṇą, Aukščiausiąjį Dievo Asmenį, iš dalies pažįstame Jo beasmeniu aspektu (kaip brahmajyoti spindesį) ir visa persmelkiančia Supersiela, kuri glūdi visur, net atomo dalelėse. Bet visiškai Kṛṣṇą pažinti tegali Jo tyri bhaktai. Vadinasi, Krsna yra visų mūsų pažinimo objektas, ir kiekvienam Jis suteikia galimybę bendrauti su Juo taip, kaip žmogus to nori. Transcendentiniame pasaulyje Kṛṣṇa su tyru bhaktu taip pat palaiko tokius transcendentinius santykius, kokių bhaktas trokšta. Vienas bhaktas panūsta matyti Kṛṣṇą savo aukščiausiuoju valdovu, kitas trokšta matyti Jį savo asmeniniu draugu, trečias – sūnumi, ketvirtas – mylimuoju. Kṛṣṇa vienodai atlygina visiems bhaktams pagal jų meilės jausmo stiprumą. Materialiame pasaulyje irgi egzistuoja analogiški abipusiški jausmų mainai – Viešpats atitinkamai atsiliepia į Savo įvairių garbintojų jausmus. Tyri bhaktai bendrauja su Juo ir asmeniškai Jam tarnauja tiek materialiame pasaulyje, tiek transcendentinėje buveinėje, ir taip su meile tarnaudami patiria transcendentinę palaimą. O dėl impersonalistų, kurie siekia sunaikinti savo individualumą, tuo atlikdami dvasinę savižudybę, tai Kṛṣṇa padeda ir jiems, leisdamas ištirpti Savo spindesyje. Impersonalistai nenori pripažinti amžinojo palaimingojo Dievo Asmens – užgniaužę savo individualumą jie nebegali patirti transcendentinės asmeniško tarnavimo Viešpačiui palaimos. Kai kurie iš jų, nepajėgę įsitvirtinti net beasmenėje egzistencijoje, grįžta į materialios veiklos sritį, įgyvendindami savo snaudžiančius troškimus. Jie neįleidžiami į dvasines planetas, tačiau gauna galimybę veikti materialiose planetose. Karmiams, siekiantiems savo veiklos vaisių, Viešpats, būdamas yajñeśvara, suteikia tai, ko jie troško atlikdami nurodytas pareigas; to, ko siekė, gauna ir mistinių galių trokštantys yogai. Kitaip sakant, mūsų sėkmė priklauso tik nuo Jo malonės, o visi dvasiniai metodai – ne kas kita, kaip tos sėkmės etapai viename ir tame pačiame kelyje. Kol nebus pasiektas aukščiausias tobulumas – Kṛṣṇos sąmonė, visi siekiai yra netobuli; tai patvirtinama ir „Śrīmad-Bhāgavatam“ (2.3.10):

FORKLARING: Alle søger efter Kṛṣṇa i de forskellige aspekter af Hans manifestationer. Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, erkendes delvist i Sin upersonlige brahmajyoti-stråleglans og som den altgennemtrængende Oversjæl, der opholder Sig i alt inklusive atompartiklerne. Men Kṛṣṇa erkendes kun fuldt ud af Sine rene hengivne. Kṛṣṇa er derfor genstand for alles erkendelse, og således vil alle blive tilfredsstillet i forhold til deres ønske om at have Ham. I den transcendentale verden udveksler Kṛṣṇa også med Sine rene hengivne, præcis som de gerne vil have Ham. Nogle hengivne vil gerne have Kṛṣṇa som deres overordnede herre, nogle vil have Ham som deres personlige ven, nogle ønsker Ham som deres søn, og igen er der dem, der gerne vil have Ham som deres elsker. Kṛṣṇa belønner alle disse hengivne ligeligt i overensstemmelse med deres forskellige grader af kærlighed til Ham. Den samme gengældelse af følelser forekommer i den materielle verden, og Herren udveksler ligeligt med de forskellige slags tilbedere. De rene hengivne, uanset om de lever her eller i den transcendentale bolig, omgås med Ham personligt og kan tjene Ham personligt, hvorved de erfarer transcendental lyksalighed i Hans kærlighedstjeneste. Hvad angår upersonalisterne, der ønsker at begå åndeligt selvmord ved at udslette det levende væsens individuelle eksistens, hjælper Kṛṣṇa også dem ved at absorbere dem i Sin stråleglans. Sådanne upersonalister er ikke villige til at acceptere Guddommens Evige Lyksalige Personlighed. Som sådan kan de ikke nyde lykken fra transcendental personlig tjeneste til Herren, fordi de har udslettet deres individualitet. Nogle af dem, der ikke engang er fast forankrede i den upersonlige eksistens, vender tilbage til denne materielle verden for at udleve deres slumrende ønsker om at være aktive. De får ikke adgang til de åndelige planeter, men gives en ny mulighed for at agere på det materielle plan. De, der er frugtstræbende arbejdere, belønner Herren i Sin form som yajñeśvara med de ønskede resultater af deres foreskrevne pligter. Og de, der er yogīer og søger mystiske kræfter, bliver belønnet med sådanne kræfter. Alle afhænger med andre ord af Hans nåde for at opnå deres respektive fuldkommenheder, og alle de forskellige åndelige processer er intet andet end forskellige grader af fuldkommenhed på den samme vej. Hvis man derfor ikke kommer til den højeste fuldkommenhed i Kṛṣṇa-bevidsthed, vil alle ens bestræbelser være ufuldkomne, som det fremgår af Śrīmad-Bhāgavatam (2.3.10):

akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param
akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param

„Nesvarbu ar žmogus nieko netrokšta [bhaktų būvis], ar nori mėgautis savo veiklos vaisiais, ar nori išsivaduoti – visomis išgalėmis jis turi stengtis garbinti Aukščiausiąjį Dievo Asmenį, kad pasiektų visišką tobulumą, kurio kulminacija – Kṛṣṇos sąmonė.“

“Uanset om man er helt uden ønsker [de hengivnes tilstand], ønsker alle former for frugtstræbende resultater eller tragter efter befrielse, bør man med alle sine bestræbelser forsøge at tilbede Guddommens Højeste Personlighed for at opnå fuldstændig perfektion, der kulminerer i Kṛṣṇa-bevidsthed.”