Skip to main content

PENKIOLIKTAS SKYRIUS

KAPITEL FEMTEN

Aukščiausiojo Asmens yoga

Den Højeste Persons yoga

TEXT 1:
Aukščiausiasis Dievo Asmuo tarė: Pasakyta, kad yra toks nemirtingas banjano medis, kurio šaknys auga viršun, o šakos – žemyn. Jo lapai – tai Vedų himnai. Kas pažįsta tą medį, yra Vedų žinovas.
TEXT 1:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det siges, at der findes et uforgængeligt banyantræ, hvis rødder vokser opad og grene nedad, og hvis blade er de vediske hymner. Den, der kender dette træ, kender Vedaerne.
TEXT 2:
Šio medžio šakos tiesiasi žemyn ir aukštyn, jas maitina trys materialios gamtos guṇos. Medžio šakelės – tai juslių objektai. Turi tas medis ir žemyn augančias šaknis, kurios siejasi su karmine veikla žmonių pasaulyje.
TEXT 2:
Dette træs grene, der næres af den materielle naturs tre kvaliteter, vokser både nedad og opad. Kvistene er sanseobjekterne. Dette træ har også rødder, der vokser nedad, og disse er bundet til menneskesamfundets frugtstræbende handlinger.
TEXTS 3-4:
Tikrosios šio medžio formos materialiame pasaulyje patirti neįmanoma. Niekas nesupranta, kur jis baigiasi ir kur prasideda, ir kur yra jo pagrindas. Tačiau reikia ryžtingai, atsižadėjimo ginklu nukirsti šį giliai įsišaknijusį medį, o po to surasti tą vietą, į kurią patekus niekada negrįžtama, ir ten atsiduoti Aukščiausiajam Dievo Asmeniui – tam, iš kurio viskas kilo ir iš kurio visa kas plinta nuo neatmenamų laikų.
TEXTS 3-4:
Den virkelige form på dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette dybt rodfæstede træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når først man er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.
TEXT 5:
Kas atsisakė netikro prestižo, iliuzijos ir netikros draugijos, kas perprato amžinybę ir atsikratė materialių geismų, kas išsivadavo iš laimės ir kančios priešybių, ir kas neklystamai žino, kaip atsiduoti Aukščiausiajam Asmeniui, tas pasiekia tą amžinąją karalystę.
TEXT 5:
De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk samhørighed, som kender det evige, som har lagt ethvert materielt begær bag sig, som er fri for lykken og lidelsens dualiteter, og som uforstyrrede ved, hvordan man overgiver sig til den Højeste Person, opnår dette evige rige.
TEXT 6:
Ne saulė, mėnulis, ugnis ar elektra apšviečia šią aukščiausiąją Mano buveinę. Kas ją pasiekia, tas niekada nebegrįžta į materialų pasaulį.
TEXT 6:
Denne Min højeste bolig oplyses hverken af Solen eller Månen og heller ikke af ild eller elektricitet. De, der når dertil, vender aldrig tilbage til denne materielle verden.
TEXT 7:
Sąlygotame pasaulyje esančios gyvosios esybės yra amžinos fragmentinės Mano dalelės. Sąlygotas gyvenimas verčia jas nuožmiai grumtis su šešiomis juslėmis, kurių viena – protas.
TEXT 7:
De levende væsener i denne betingede verden er Mine evige fragmentariske dele. Som følge af deres betingede liv kæmper de en hård kamp med de seks sanser, der inkluderer sindet.
TEXT 8:
Kaip vėjas nešioja kvapus, taip gyvoji esybė, būdama materialiame pasaulyje, perneša iš vieno kūno į kitą savo įvairias gyvenimo sampratas. Taip ji gauna vienos rūšies kūną, o po to jį palieka, kad įgytų kitą.
TEXT 8:
Det levende væsen i den materielle verden bærer sine forskellige livsopfattelser med sig fra den ene krop til den næste, ligesom vinden bærer dufte. Derfor antager han én slags krop og opgiver den igen for derefter at få en anden.
TEXT 9:
Gavusi kitą grubų kūną, gyvoji esybė įgyja ir atitinkamo tipo ausis, akis, liežuvį, nosį ir lytėjimo organus, kurie telkiasi aplink protą. Taip ji mėgaujasi tam tikra juslių objektų grupe.
TEXT 9:
Det levende væsen, der således bliver tildelt en ny grov krop, erhverver sig en bestemt slags øre, øje, tunge, næse og følesans, der grupperer sig omkring sindet. På den måde nyder han en særlig samling sanseobjekter.
TEXT 10:
Kvailiai nesupranta, kaip gyvoji esybė gali palikti kūną, ir nesuvokia, kokio tipo kūnu ji mėgaujasi, veikiama gamtos guṇų. Tačiau visa tai išmano tas, kuris turi žinojimo apšviestas akis.
TEXT 10:
De tåbelige kan ikke forstå, hvordan et levende væsen kan forlade sin krop, og de kan heller ikke forstå, hvilken slags krop han nyder under fortryllelse af naturens kvaliteter. Men den, hvis øjne er trænet i viden, kan se alt dette.
TEXT 11:
Atsidėję savo reikalui ir dvasiškai susivokę transcendentalistai visa tai aiškiai mato. Tačiau neišlavėjusio proto ir dvasiškai nesusivokę žmonės net ir labai stengdamiesi nesupras to, kas vyksta.
TEXT 11:
Den stræbende transcendentalist, der er situeret i selverkendelse, kan se alt dette klart. Men de, hvis sind ikke er udviklede, og som ikke er forankrede i selverkendelse, kan ikke se, hvad der foregår, selv om de forsøger.
TEXT 12:
Saulės spindesys, išsklaidantis pasaulio tamsybę, kyla iš Manęs. Iš Manęs sklinda ir mėnesiena bei ugnies šviesa.
TEXT 12:
Solens stråleglans, der forjager mørket i hele denne verden, kommer fra Mig. Og Månens stråleglans og ildens glans kommer også fra Mig.
TEXT 13:
Aš įeinu į kiekvieną planetą ir Mano energijos dėka jos neiškrypsta iš orbitos. Aš tampu mėnuliu ir gyvybės syvais maitinu visas daržoves.
TEXT 13:
Jeg træder ind i alle planeter, og gennem Min kraft forbliver de i deres baner. Jeg bliver Månen og tilfører derved alle grøntsager deres livssaft.
TEXT 14:
Aš – virškinimo ugnis visų gyvųjų esybių kūnuose ir kartu su įkvėpiamu bei iškvėpiamu gyvybės oru Aš virškinu keturių rūšių maistą.
TEXT 14:
Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg slutter Mig til den udadgående og indadgående livsluft for at fordøje de fire slags føde.
TEXT 15:
Aš esu visų širdyse, ir iš Manęs ateina atmintis, žinojimas bei užmarštis. Aš esu visų Vedų pažinimo objektas. Iš tikrųjų Aš – Vedāntos sudarytojas ir Vedų žinovas.
TEXT 15:
Jeg sidder i enhvers hjerte, og fra Mig kommer hukommelse, viden og forglemmelse. Formålet med alle Vedaerne er at kende Mig. Ja, Jeg er Vedāntas forfatter, og Jeg er den, der kender Vedaerne.
TEXT 16:
Gyvosios būtybės yra dviejų kategorijų: linkusios pulti ir nepuolančios. Materialiame pasaulyje kiekviena gyvoji esybė yra linkusi pulti, o dvasiniame pasaulyje visos yra nepuolančios.
TEXT 16:
Der findes to slags levende væsener, de fejlbarlige og de ufejlbarlige. I den materielle verden er alle levende væsener fejlbarlige, og i den åndelige verden kaldes de alle ufejlbarlige.
TEXT 17:
Be šių dviejų kategorijų būtybių egzistuoja dar ir didžiausia gyvoji asmenybė, Aukščiausioji Siela, Patsai amžinasis Viešpats, kuris įeina į tris pasaulius ir juos palaiko.
TEXT 17:
Foruden disse to er der den største levende personlighed, den Højeste Sjæl, den uforgængelige Herre Selv, der er trådt ind i de tre verdener og opretholder dem.
TEXT 18:
Aš – transcendentalus, esu aukščiau linkusių pulti ir nepuolančių. Aš – didžiausias, todėl pasaulis ir Vedos šlovina Mane, kaip tą Aukščiausiąjį Asmenį.
TEXT 18:
Eftersom Jeg er transcendental og hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den største, prises Jeg både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.
TEXT 19:
Kas žino, kad Aš esu Aukščiausiasis Dievo Asmuo, ir tuo neabejoja, tas išmano viską. Todėl, o Bharatos sūnau, jis visiškai pasiaukojęs Man tarnauja.
TEXT 19:
Den, der uden at tvivle kender Mig som Guddommens Højeste Personlighed, ved alt. Han engagerer sig derfor fuldstændigt i hengiven tjeneste til Mig, O Bharatas efterkommer.
TEXT 20:
O nesusitepęs nuodėme, tos tiesos – slaptingiausioji Vedų raštų dalis, ir Aš atvėriau jas tau. Kas jas suvoks – taps išmintingas, ir jo pastangas apvainikuos tobulumas.
TEXT 20:
O du syndfrie, dette er den mest fortrolige del af de vediske skrifter, og den er nu blevet afsløret af Mig. Den, der forstår dette, bliver vis og opnår fuldkommenhed i sine bestræbelser.