Skip to main content

KETURIOLIKTAS SKYRIUS

KAPITEL FJORTEN

Trys materialios gamtos guṇos

Den materielle naturs tre kvaliteter

TEXT 1:
Aukščiausiasis Dievo Asmuo tarė: Dar kartą Aš paskelbsiu tau aukščiausią išmintį, visų geriausią žinojimą, kurį perpratę išminčiai pasiekė aukščiausią tobulumą.
TEXT 1:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Lad mig endnu engang forklare for dig denne højeste visdom, den bedste af al kundskab, der satte alle vismændene i stand til at opnå den højeste fuldkommenhed.
TEXT 2:
Gerai įsitvirtinęs šiame pažinimo kelyje, žmogus gali pasiekti transcendentinę būtį, tokią, kaip Mano. Ją pasiekęs jis nebegims kūrimo metu ir visatos naikinimas neturės jam įtakos.
TEXT 2:
Ved at blive fast forankret i denne viden kan man opnå Min transcendentale natur. Således grundfæstet fødes man ikke igen, når der er skabelse på ny eller bliver forstyrret ved tiden for tilintetgørelsen.
TEXT 3:
Visuminė materijos substancija, vadinama Brahmanu, yra gimimo šaltinis, ir būtent šį Brahmaną, o Bharatos sūnau, Aš apvaisinu, kad galėtų gimti visos gyvosios būtybės.
TEXT 3:
Den samlede materielle substans, der kaldes Brahman, giver ophav til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter og derved muliggør alle levende væseners fødsel, O Bharatas efterkommer.
TEXT 4:
Reikia suprasti, kad visos gyvybės rūšys, o Kuntī sūnau, todėl ir pradeda egzistuoti, kad gimsta materialioje gamtoje ir kad Aš esu sėklą duodantis tėvas.
TEXT 4:
Det må forstås, at alle livsarter muliggøres ved at blive født i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader, O Kuntīs søn.
TEXT 5:
Materialią gamtą sudaro trys guṇos – dorybė, aistra ir neišmanymas. Kai amžina gyvoji esybė susiliečia su gamta, o tvirtaranki Arjuna, guṇos ją susaisto.
TEXT 5:
Den materielle natur består af tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i forbindelse med naturen, bliver han betinget af disse kvaliteter, O stærkarmede Arjuna.
TEXT 6:
O nesusitepęs nuodėme, dorybės guṇa, kuri yra skaistesnė už kitas, apšviečia ir atleidžia nuo atoveikio už visas nuodėmes. Dorybės guṇos veikiamą žmogų sąlygoja laimės ir žinojimo jausmas.
TEXT 6:
O du syndfrie, siden godhedens kvalitet er renere end de andre kvaliteter, er den oplysende, og den befrier én for alle syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en følelse af lykke og viden.
TEXT 7:
Aistros guṇą, o Kuntī sūnau, gimdo nežaboti geiduliai ir norai, ir dėl to įkūnyta gyvoji esybė būna priversta atlikti materialią karminę veiklą.
TEXT 7:
Lidenskabens kvalitet affødes af ubegrænsede begær og længsler, og som sådan bindes det legemliggjorte levende væsen til materielle frugtstræbende handlinger, O Kuntīs søn.
TEXT 8:
O Bharatos sūnau, žinok, kad neišmanymo pagimdyta tamsos guṇa – visų įkūnytų gyvųjų esybių paklydimo priežastis. Šios guṇos pasekmės – beprotybė, tingumas ir mieguistumas, kurie susaisto sąlygotą sielą.
TEXT 8:
O Bharatas efterkommer, du må forstå, at mørkets kvalitet, der er affødt af uvidenhed, er alle legemliggjorte levende væseners forblindelse. Konsekvensen af denne kvalitet er vanvid, sløvhed og søvn, der binder den betingede sjæl.
TEXT 9:
O Bharatos sūnau, dorybės guṇa žmogų susaisto laime, aistros guṇa – karmine veikla, o neišmanymo guṇa, užgoždama gyvosios būtybės žinojimą, pasmerkia ją beprotybei.
TEXT 9:
O Bharatas efterkommer, godhedens kvalitet betinger én til lykke, lidenskab betinger én til frugtstræbende handling, og uvidenhed, der tilslører ens viden, binder én til galskab.
TEXT 10:
Kartais, o Bharatos sūnau, ima vyrauti dorybės guṇa, nugalėdama aistros ir neišmanymo guṇas. Kartais aistros guṇa nugali dorybę ir neišmanymą, o kitąsyk neišmanymas nugali ir dorybę, ir aistrą. Taip vyksta nuolatinė kova dėl pirmenybės.
TEXT 10:
O Bharatas efterkommer, nogle gange er godhedens kvalitet fremherskende og overskygger lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Nogle gange vinder lidenskabens kvalitet over godhed og uvidenhed, og andre gange bliver godhed og lidenskab overskygget af uvidenhed. På den måde foregår der en konstant kamp om herredømmet.
TEXT 11:
Kai visus kūno vartus apšviečia žinojimas, žinoki, vyrauja dorybės guṇa.
TEXT 11:
Manifestationen af godhedens kvalitet kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden.
TEXT 12:
O geriausias iš Bhāratų, sustiprėjus aistros guṇai ryškėja stipraus prisirišimo, karminės veiklos, didelių pastangų ir nesuvaldomų troškimų bei geidulių požymiai.
TEXT 12:
Når lidenskabens kvalitet tiltager, udvikles symptomer som stærk tilknytning, frugtstræbende handling, intens bestræbelse og ustyrlig længsel og begær, O du bedste af Bhārataer.
TEXT 13:
Sustiprėjus neišmanymo guṇai, o Kuru sūnau, pasireiškia tamsumas, neveiklumas, beprotybė ir iliuzija.
TEXT 13:
Når uvidenhedens kvalitet tiltager, manifesteres mørke, uvirksomhed, galskab og illusion, O Kurus søn.
TEXT 14:
Kas miršta apimtas dorybės guṇos, tas pasiekia tyras aukštesniąsias didžiųjų išminčių planetas.
TEXT 14:
Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de højere rene planeter, hvor de store vismænd bor.
TEXT 15:
Kas miršta apimtas aistros guṇos, tas gimsta tarp tų, kurie atlieka karminę veiklą, o kas miršta apimtas neišmanymo guṇos, tas gimsta gyvūnų karalystėje.
TEXT 15:
Dør man i lidenskabens kvalitet, bliver man født blandt dem, der er optaget af frugtstræbende handlinger, og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man i dyreriget.
TEXT 16:
Doringos veiklos padariniai tyri ir priskiriami dorybės guṇai. Tuo tarpu veiklos, atliktos vyraujant aistros guṇai, pasekmė – kančia, o veikla, atlikta vyraujant neišmanymo guṇai, gimdo kvailystes.
TEXT 16:
Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godhedens kvalitet. Men handling i lidenskabens kvalitet medfører lidelse, og handlinger i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed.
TEXT 17:
Iš dorybės guṇos kyla tikrasis pažinimas, iš aistros guṇos – godumas, o iš neišmanymo guṇos kyla kvailybė, beprotybė ir iliuzija.
TEXT 17:
Fra godhedens kvalitet opstår der virkelig viden, fra lidenskabens kvalitet udvikles der grådighed, og fra uvidenhedens kvalitet opstår der tåbelighed, galskab og illusion.
TEXT 18:
Tie, kuriuos veikia dorybės guṇa, palaipsniui kyla į aukštesnes planetas. Tie, kuriuos įtakoja aistros guṇa, gyvena žemės tipo planetose, o tie, kuriuos užvaldė atstumianti neišmanymo guṇa, leidžiasi į pragaro pasaulius.
TEXT 18:
De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter. De, der er i lidenskabens kvalitet, opholder sig på de jordiske planeter, og befinder man sig i uvidenhedens afskyelige kvalitet, falder man ned til de helvedesagtige verdener.
TEXT 19:
Teisingai matant, kad niekas kitas, o tik gamtos guṇos atlieka visą veiklą, ir suvokiant Aukščiausiąjį Viešpatį, transcendentalų toms guṇoms, pereinama į Mano dvasinę gamtą.
TEXT 19:
Når man korrekt ser, at det i alle aktiviteter er intet andet end naturens kvaliteter, der agerer, og når man kender den Højeste Herre, der er transcendental til disse kvaliteter, opnår man Min åndelige natur.
TEXT 20:
Kai tik įkūnyta būtybė iškils aukščiau trijų guṇų, susijusių su materialiu kūnu, ji išsivaduos iš gimimo, mirties, senatvės ir jų keliamų kančių ir dar šiame gyvenime paragaus nemirtingumo nektaro.
TEXT 20:
Når det legemliggjorte levende væsen er i stand til hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.
TEXT 21:
Arjuna paklausė: O mano brangus Viešpatie, iš ko pažinti tą, kuris yra transcendentalus šių trijų guṇų atžvilgiu? Kaip jis elgiasi ir kaip iškyla aukščiau gamtos guṇų?
TEXT 21:
Arjuna spurgte: O min kære Herre, hvad kendetegner en person, der er transcendental til disse tre kvaliteter? Hvordan opfører han sig, og hvordan sætter han sig ud over naturens kvaliteter?
TEXTS 22-25:
Aukščiausiasis Dievo Asmuo tarė: O Pāṇḍu sūnau, kas nejaučia neapykantos prašviesėjimui, prisirišimui ar iliuzijai, kai jie pasireiškia, ir kas nesiilgi jų, kai jie išnyksta; kas veikiant materialioms guṇoms nepalūžta ir nesutrinka, išlieka neutralus ir transcendentiškas, žinodamas, kad iš tiesų veikia tik guṇos; kas susitelkęs savajame „aš“ ir vienodai vertina tiek laimę, tiek kančią; kas vienodai žvelgia į žemės grumstą, akmenį ir auksą; kas vienodai vertina tai, kas pageidautina ir kas nepageidautina; kas yra tvirtas, vienodai priimdamas pagyrimus bei patyčias, garbę ir gėdą; kas vienodai elgiasi su draugu ir priešu; kas atsižadėjo bet kokios materialios veiklos – tas laikomas iškilusiu aukščiau materialios gamtos guṇų.
TEXTS 22-25:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pāṇḍus søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er til stede, eller længes efter dem, når de forsvinder; som er uden vaklen og er uforstyrret og forbliver neutral og transcendental under alle disse reaktioner fra de materielle kvaliteter velvidende, at kvaliteterne alene er aktive; som hviler i sig selv, og som anser lykke og lidelse som én og samme ting; som ser med samme syn på en klump jord, en sten og et stykke guld; som er ligevægtig over for det ønskede og det uønskede; som er vedholdende og ligevægtig i ros og ris, ære og vanære; som behandler ven og fjende ens, og som har forsaget alle materielle handlinger – et sådant menneske siges at have hævet sig over naturens kvaliteter.
TEXT 26:
Kas visiškai atsideda pasiaukojimo tarnystei nenukrypdamas jokiomis aplinkybėmis, tas išsyk iškyla aukščiau materialios gamtos guṇų ir pasiekia Brahmano lygmenį.
TEXT 26:
Den, der engagerer sig fuldstændigt i hengiven tjeneste uden afvigelse under nogen omstændigheder, hæver sig øjeblikkeligt over den materielle naturs kvaliteter og kommer således til Brahman-niveauet.
TEXT 27:
Aš esu pagrindas beasmenio Brahmano, kuris yra nemirtingas, nenykstantis ir amžinas, ir kuris yra prigimtinė aukščiausiosios laimės padėtis.
TEXT 27:
Og Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og er den naturlige position for den højeste lyksalighed.