TEXT 28
TEXT 28
Tekstas
Tekst
dṛṣṭvemaṁ sva-janaṁ kṛṣṇa
yuyutsuṁ samupasthitam
sīdanti mama gātrāṇi
mukhaṁ ca pariśuṣyati
dṛṣṭvemaṁ sva-janaṁ kṛṣṇa
yuyutsuṁ samupasthitam
sīdanti mama gātrāṇi
mukhaṁ ca pariśuṣyati
Synonyms
Synonyms
Translation
Translation
Arjuna tarė: Mano brangusis Kṛṣṇa, kai regiu priešais save taip karingai nusiteikusius draugus bei giminaičius, jaučiu virpulį visame kūne ir man džiūsta burna.
Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.
Purport
Purport
KOMENTARAS: Kiekvienas Viešpačiui nuoširdžiai pasiaukojęs žmogus turi visas gerąsias savybes, kurios būdingos dievotoms asmenybėms arba pusdieviams, o štai nebhaktui, nepaisant visų jo materialių savybių, įgytų mokslu bei išsiauklėjimu – gerų savybių stinga. Pamačius kautynių lauke savo gentainius, draugus bei artimuosius, Arjunos širdį suspaudė gailestis tiems, kurie pasiryžo kovoti tarpusavy. Dėl savo karių jis nerimavo nuo pradžių, bet dabar gailisi net priešų, nuspėdamas neišvengiamą jų žūtį. Nuo tokių minčių sudrebėjo jo kūnas, perdžiūvo burna. Jį nustebino priešininkų karingumas. Iš tikrųjų prieš Arjuną pakilo visa bendruomenė, visi kraujo giminaičiai. Tai sukrėtė Arjuną – geraširdį bhaktą. Nors šiame posme apie tai neužsiminta, nesunku įsivaizduoti, kad Arjuną krėtė ne tik drebulys, džiūvo burna, bet ir iš akių ritosi gailesčio ašaros. Tokia Arjunos reakcija rodo ne silpnumą, bet jautrią širdį – savybę būdingą tyram Viešpaties bhaktui. Todėl pasakyta:
FORKLARING: Alle, der nærer ægte hengivenhed til Herren, har alle de gode egenskaber, som man finder hos gudsfrygtige mennesker eller hos halvguderne, mens en ikke-hengiven, uanset hvor kvalificeret han ellers måtte være med hensyn til verdslig uddannelse og kultur, helt mangler guddommelige egenskaber. Ved synet af sine venner og pårørende blev Arjuna således øjeblikkeligt overvældet af medfølelse med dem, der nu havde indfundet sig på slagmarken fast besluttet på at gå i krig mod hinanden. Hvad hans egne soldater angik, var han deltagende lige fra starten af, men han havde medfølelse selv med soldaterne på den modsatte side, for han forudså deres nært forestående død. Overvældet af disse tanker begyndte han derfor at skælve, og han blev tør i munden. Han var mere eller mindre forbløffet over den kampiver, de lagde for dagen. Praktisk talt samtlige fællesskabets medlemmer, der alle var blodbeslægtet med Arjuna, var mødt op for at kæmpe mod ham. Det overvældede en mild hengiven som Arjuna. Selv om det ikke bliver nævnt her, er det let at forestille sig, at ud over, at hans lemmer skælvede og hans mund tørrede ind, græd han også af medfølelse. Den slags symptomer hos Arjuna skyldtes ikke svaghed, men godhjertethed, der er et karaktertræk hos Herrens rene hengivne. Derfor står der skrevet (ŚB. 5.18.12):
sarvair guṇais tatra samāsate surāḥ
harāv abhaktasya kuto mahad-guṇā
mano-rathenāsati dhāvato bahiḥ
sarvair guṇais tatra samāsate surāḥ
harāv abhaktasya kuto mahad-guṇā
mano-rathenāsati dhāvato bahiḥ
„Tas, kuris su nepalaužiamu pasiaukojimu tarnauja Dievo Asmeniui, turi visas gerąsias pusdievių savybes. O žmogus, kuris nėra Viešpaties bhaktas, pasižymi tik materialiomis savybėmis, bet jos, kaip žinia, menkavertės. Taip yra dėl to, kad jis blaškosi proto lygyje ir pasmerktas tapti materialios energijos blizgesio auka.“ (SB 5.18.12)
“Den, der har urokkelig hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed, har alle halvgudernes gode kvaliteter. Men den, der ikke er en hengiven af Gud, besidder kun materielle egenskaber, der er af ringe værdi. Dette kan føres tilbage til, at han svæver på det mentale plan og med sikkerhed vil blive tiltrukket af den materielle energis blændværk.”