제3장
KAPITEL TRE:
까르마 요가(Karma-yoga)
Karma-yoga
- 제3절:
- 최고인격신께서 말씀하셨습니다: 오 죄 없는 아르주나여, 자아를 깨닫고자 하는 두 부류의 인간이 있다는 것을 나는 이미 설명하였다. 어떤 자들은 경험과 철학적 사색으로, 또 다른 자들은 봉헌으로 그것을 이해하려 한다.
- TEXT 3:
- Guddommens Højeste Personlighed sagde: O du syndfrie Arjuna, Jeg har allerede forklaret, at to slags mennesker forsøger at erkende selvet. Nogle er tilbøjelige til at forstå selvet gennem empirisk filosofisk spekulation og andre gennem hengiven tjeneste.
- 제5절:
- 모든 존재는 물질적 본성에서 획득한 자질에 따라 어쩔 수 없이 행동하게 되어 있다. 따라서 그 누구도 단 한 순간이라도 아무것도 하지 않고 가만히 있을 수 없느니라.
- TEXT 5:
- Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.
- 제9절:
- 모든 일은 비쉬누께 바치는 희생으로 수행되어야 한다. 그렇지 않으면 그 일로 인해 이 물질계에 속박되게 된다. 그러므로 오 꾼띠의 아들이여, 비쉬누의 만족을 위해 네 규정된 의무를 다하면 너는 항상 속박에서 벗어날 것이니라.
- TEXT 9:
- Arbejde skal gøres som et offer til Viṣṇu, ellers vil arbejde binde én til denne materielle verden. Gør derfor dine foreskrevne pligter for at tilfredsstille Ham, for på den måde vil du altid forblive fri for trældom, O Kuntīs søn.
- 제10절:
- 주께서 태초에 모든 것을 창조하실 때, 비쉬누를 위한 희생과 함께 수많은 인간과 데바들을 내보내시고 다음과 같은 말씀으로 축복을 내리셨다: “이 희생의 실천으로 행복한 삶과 해방에 필요한 모든 것을 얻을 것이므로 너희는 이 야갸(희생)를 통해 행복하여라.”
- TEXT 10:
- Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Viṣṇu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”
- 제12절:
- 생활에 필요한 많은 것들의 책임을 맡는 데바들이 야갸(희생)의 실천으로 만족하게 되면 너희들에게 필요한 모든 것을 공급해 줄 것이다. 그러나 데바들의 이런 은혜에 보답하지 않고 즐기려는 자는 분명 도둑이다.
- TEXT 12:
- Når halvguderne, der har ansvar for de forskellige livsfornødenheder, bliver tilfredsstillet igennem yajña (offerhandlinger), vil de forsyne jer med alle nødvendigheder. Men den, der nyder disse gaver uden at give dem tilbage til halvguderne, er bestemt en tyv.
- 제13절:
- 희생으로서 먼저 올린 음식을 먹는 헌애자들은 모든 죄악에서 벗어나지만, 자기 감각 만족을 위해 요리하는 자는 오직 죄를 먹는 것이니라.
- TEXT 13:
- Herrens hengivne bliver frigjort for enhver form for synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der blot tilbereder mad for deres egen sansenydelses skyld, spiser med sikkerhed kun synd.
- 제15절:
- 절제된 행위가 베다에 규정되어 있고, 베다는 최고인격신에게서 직접 나왔다. 따라서 모든 곳에 존재하는 초월성은 희생 행위 안에 영원히 존재한다.
- TEXT 15:
- Regulerede handlinger foreskrives i Vedaerne, og Vedaerne er manifesteret direkte fra Guddommens Højeste Personlighed. Følgelig er den altgennemtrængende Transcendens for evigt til stede i offerhandlinger.
- 제16절:
- 오 소중한 아르주나여, 따라서 인간의 삶을 사는 동안 베다에 규정된 야갸의 과정을 따르지 않는 자는 분명 죄로 가득한 삶을 사는 것이다. 오직 감각 만족만을 위해 살아가는 자는 헛된 삶을 사는 것이니라.
- TEXT 16:
- Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af offerhandlinger, lever med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.
- 제18절:
- 자아를 깨달은 자는 규정된 의무를 수행해야 할 이유가 없으며, 그런 의무를 수행하지 않아야 할 이유도 없다. 또한, 그는 다른 어떠한 존재에 의존할 필요도 없다.
- TEXT 18:
- Et selvrealiseret menneske har intet formål at tjene ved at udføre sine foreskrevne pligter og ingen grund til ikke at gøre et sådant arbejde. Lige så lidt har den selvrealiserede sjæl behov for at afhænge af noget andet levende væsen.
- 제22절:
- 오 쁘리타의 아들이여, 세 행성 체계 전체에서 내게 규정된 일이란 없느니라. 나는 어떠한 것도 부족하지 않으며, 어떤 것도 필요하지 않다. 하지만 나는 규정된 의무를 다 하고 있느니라.
- TEXT 22:
- O Pṛthās søn, der er Mig intet arbejde foreskrevet inden for de tre planetsystemer. Jeg savner heller intet, og Jeg har ikke behov for at skaffe Mig noget. Ikke desto mindre er Jeg beskæftiget med foreskrevne pligter.
- 제24절:
- 만약 내가 규정된 의무를 다하지 않았더라면 이 모든 세계는 파멸되었을 것이다. 나는 불필요한 인간들을 창조한 원인이 되어 모든 생명체의 평화를 파괴했을 것이다.
- TEXT 24:
- Hvis Jeg ikke fulgte de foreskrevne pligter, ville alle disse verdener blive styrtet i fordærv. Jeg ville være skyld i, at der opstod uønsket befolkning, og derved forstyrre freden hos alle levende væsener.
- 제26절:
- 학식 있는 자는 규정된 의무를 통해 얻는 결과에 집착하는 무지한 자들의 마음에 혼란이 일어나지 않게 그들에게 일을 멈추라고 하지 않는다. 오히려 헌애의 정신으로 모든 종류의 일을 하게 함으로써, 그들이 끄리쉬나 의식을 점차 발전시키도록 한다.
- TEXT 26:
- For ikke at forstyrre sindet hos uvidende mennesker, der er knyttede til de frugtstræbende resultater af deres foreskrevne pligter, bør en lærd person aldrig opmuntre dem til at ophøre med deres arbejde. I stedet bør han ved at arbejde i en ånd af hengivenhed involvere dem i alle mulige handlinger [så de gradvist kan udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed].
- 제28절:
- 오 강력한 전사여, 절대 진리를 아는 자는 헌애로서 하는 일과 결과 지향적 일의 차이를 잘 알기에 그들의 감각을 감각 만족에 쓰지 않느니라.
- TEXT 28:
- O stærkarmede Arjuna, den, der har viden om den Absolutte Sandhed, involverer sig ikke i sanserne og sansenydelse, for han kender meget vel forskellen på arbejde i hengivenhed og arbejde for frugtstræbende resultater.
- 제29절:
- 물질적 본성에 당혹한 무지한 자는 물질적 행위에 전력을 다하며 그에 집착하게 된다. 행위자가 지식이 부족한 탓에 하는 이러한 행위는 열등한 의무이지만, 현명한 자는 그들을 선동하지 않는다.
- TEXT 29:
- Fordi de uvidende vildledes af den materielle naturs kvaliteter, involverer de sig helt i materielle handlinger og bliver tilknyttede. Men skønt deres pligter er af en lavere natur på grund af manglende viden, bør den forstandige ikke forstyrre dem.
- 제32절:
- 그러나 시기함으로써 이러한 가르침을 경시하고 따르지 않는 자들은 모든 지식을 잃고 속으며, 완성을 향한 노력에서 파멸한 것으로 여겨지느니라.
- TEXT 32:
- Men de, der af misundelse lader hånt om denne lære og ikke følger den fast, må anses for at være berøvet al kundskab og holdt for nar, og alle deres bestræbelser efter fuldkommenhed vil være dømt til undergang.
- 제34절:
- 감각 대상에서 일어나는 감각에 대한 집착과 혐오를 절제하는 원칙들이 있다. 집착과 혐오는 자아 인식의 길에 놓인 장애물이니 그것에 지배당해서는 안 되느니라.
- TEXT 34:
- Der er principper, hvis formål er at regulere tiltrækning og aversion over for sanserne og deres objekter. Man må ikke lade sig styre af tiltrækning og aversion, for de er forhindringer på vejen mod selverkendelse.
- 제35절:
- 비록 잘하지 못하더라도 자기에게 규정된 의무를 다하는 것이 타인의 의무를 완벽히 수행하는 것보다 훨씬 바람직하다. 다른 사람의 길을 가는 것은 위험하므로 자기 의무를 수행하다 파멸하더라도 타인의 의무에 종사하는 것보다 낫다.
- TEXT 35:
- Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.
- 제37절:
- 최고인격신께서 말씀하셨습니다: 오 아르주나, 그것은 오직 욕망 때문이니라. 욕망은 동성과의 접촉으로 생겨나 나중에 분노로 바뀌어 이 세상 모든 것을 집어삼키는 아주 악한 적이니라.
- TEXT 37:
- Guddommens Højeste Personlighed sagde: Arjuna, denne verdens altfortærende syndige fjende er intet andet end begær eller lyst, der affødes af kontakt med lidenskabens materielle kvalitet og senere forvandles til vrede.
- 제41절:
- 그러므로 오 아르주나, 바라따 가문의 우두머리여, 아주 처음부터 이 커다란 죄의 징표(욕망)를 감각을 규제함으로써 억제하여라. 그리고 지식과 자아에 관한 깨달음을 파괴하는 이것을 죽여야 하느니라.
- TEXT 41:
- O Arjuna, du bedste blandt Bharataerne, hold derfor allerede fra første færd dette mægtige symbol på synd [begær] nede ved at regulere sanserne og slå denne ødelægger af viden og selverkendelse ihjel.
- 제43절:
- 그러므로 자아란 물질적 감각과 마음, 그리고 지성을 초월한 존재라는 것을 깨닫고, 오 강력한 전사여, 사려 깊은 영적 지성(끄리쉬나 의식)으로 마음을 꾸준히 하여, 그것에서 비롯된 영적 힘으로 욕망이라는 이 만족할 줄 모르는 적을 정복하여라.
- TEXT 43:
- O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Kṛṣṇa-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.