Skip to main content

제 40 절

TEXT 40

원문

Tekst

네하비끄라마-나쇼’스띠 nehābhikrama-nāśo ’sti
쁘라땨바요 나 비댜떼 pratyavāyo na vidyate
스발빰 아뺘샤 다르마샤 sv-alpam apy asya dharmasya
뜨라야떼 마하또 바얏 trāyate mahato bhayāt
nehābhikrama-nāśo ’sti
pratyavāyo na vidyate
sv-alpam apy asya dharmasya
trāyate mahato bhayāt

동의어

Synonyms

나: 없다, 이하: 이 요가에서, 아비끄라마: 노력함에 있어, 나샤하: 손실, 아스띠: 있다, 쁘라땨바야하: 감소, 나: 결코, 비댜떼: 있다, 수-알빰: 조금, 아삐: 비록, 아샤: 이것의, 다르마샤: 직업, 뜨라야떼: 구제하다, 마하따하: 아주 큰, 바얏: 위험.

na — der er intet; iha — i denne yoga; abhikrama — i bestræbelsen; nāśaḥ — tab; asti — der er; pratyavāyaḥ — formindskelse; na — aldrig; vidyate — der er; su-alpam — en lille smule; api — selv; asya — af denne; dharmasya — beskæftigelse; trāyate — forløser; mahataḥ — fra meget stor; bhayāt — fare.

번역

Translation

여기에 기울이는 노력으로 인해 어떠한 손실이나 감소도 없으며, 이 길에서 이룬 아주 작은 발전이 인간을 가장 위험한 종류의 두려움에서 보호할 수 있다.

I denne bestræbelse er der intet tab og ingen formindskelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte én imod den største fare.

주석

Purport

끄리쉬나 의식의 행위, 즉 감각 만족을 바라지 않고 오직 끄리쉬나를 위해 하는 행위는 가장 높은 차원의 초월적 일이다. 그러한 행위는 비록 미흡한 시작이라 하더라도 잘못될 것이 없고, 어떤 단계에서도 그 작은 출발이 사라지는 것 또한 아니다. 물질적 동기로 시작하는 일은 완성을 보지 않으면 모든 노력이 수포가 된다. 그러나 끄리쉬나 의식으로 시작한 일은 비록 끝을 보지 않았어도 그 영향은 영원하다. 따라서 끄리쉬나 의식의 일을 하는 사람은 일을 완성하지 못하더라도 잃는 것이 전혀 없다. 끄리쉬나 의식으로 한 1%의 행위라도 영원한 결과를 낳으며 다음 시작은 2% 지점에서 출발하는 반면, 물질적 행위는 100%의 성공을 거두지 않으면 아무런 이득을 보지 못한다. 아자밀라(Ajāmila)는 약간의 끄리쉬나 의식으로 자신의 의무를 수행했지만, 주의 은총으로 100%의 완성된 결과를 누렸다. 이와 관련하여 스리마드 바가바땀(1.5.17)에 좋은 구절이 있다.

FORKLARING: Handling i Kṛṣṇa-bevidsthed eller at handle til fordel for Kṛṣṇa uden at forvente sansenydelse til gengæld er transcendentalt set den højeste form for arbejde. Intet kan bremse selv den mest beskedne begyndelse på en sådan form for handling, og en sådan beskeden begyndelse kan heller aldrig på noget tidspunkt gå tabt. Ethvert påbegyndt arbejde på det materielle plan er nødt til at blive fuldført, ellers er hele bestræbelsen omsonst. Men ethvert arbejde, der er påbegyndt i Kṛṣṇa-bevidsthed, har en vedvarende effekt, også selv om det ikke bliver fuldført. Den, der udfører den slags arbejde, har således intet at miste, ikke engang selv om ens arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed ikke fuldbyrdes. Én procents arbejde udført i Kṛṣṇa-bevidsthed giver vedvarende resultater, så man næste gang starter ved to procent, hvorimod man ingen gavn har af materielle handlinger, medmindre de gennemføres et hundrede procent til fuldbyrdelse. Ajāmila udførte en vis procentdel af sin pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed, men resultatet, han kunne nyde til slut, var ved Herrens nåde et hundrede procent. I den forbindelse er der et fint vers i Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17):

땩뜨바 스바-다르맘 짜라남부잠 하레르 tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
바잔나빡보’타 빠뗏 따또 야디 bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
야뜨락바 바바드람 아붇 아무샤 낌 yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
꼬 바르타 압또’바자땀 스바-다르마따하 ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ
tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ

“자신의 고유한 의무를 포기하고 끄리쉬나 의식으로 일하다가 그 일을 마치지 못하고 타락한다 해도 그가 보는 손해는 무엇인가? 반면, 자신의 물질적 행위를 완벽히 수행한다고 해도 그가 얻을 수 있는 것은 무엇인가?” 
혹은 기독교인이 말하는 식으로는 “한 인간이 온 세상을 얻고서도 영원한 자신의 영혼에 손실을 본다면 그가 얻는 바는 무엇인가?”

“Hvis man opgiver sin beskæftigelsesmæssige pligt for at arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed og derefter falder ned uden at have fuldført sit arbejde, hvad har man da mistet? Og hvad vinder man selv ved at gøre sine materielle handlinger perfekt?” Eller som de kristne siger det: “Thi hvad gavner det et menneske, om han opnår hele verden, men må bøde med sin evige sjæl?”

물질적 행위와 그 결과는 육신과 함께 끝난다. 그러나 끄리쉬나 의식으로 한 일은 육신이 없어진 다음에도 그 사람을 끄리쉬나 의식으로 되돌아오게 한다. 적어도 다음 생에 다시 인간으로 태어날 기회를 반드시 얻게 되며, 아주 덕망 있는 브라흐마나 가문에 태어나든지, 부유한 귀족 집안에 태어나서 영적 진보를 위한 더 낳은 기회를 받게 된다. 이것이 끄리쉬나 의식으로 하는 행위의 독특한 특징이다.

Materielle handlinger og deres resultater ender med kroppen. Men arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed fører igen en person til Kṛṣṇa-bevidsthed, selv efter at han har mistet kroppen. I det mindste er man garanteret muligheden for i næste liv igen at blive født som menneske enten i en familie af højt kultiverede brāhmaṇaer eller i en rig aristokratisk familie, hvilket giver én en mulighed mere for at blive ophøjet. Det er den enestående natur af arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed.