Skip to main content

제18장

KAPITEL ATTEN

결론: 버림의 완성

Konklusion – forsagelsens fuldkommenhed

제1절:
아르주나가 말했습니다: 오 강력한 힘을 가진 분이시여, 저는 버림(띠아가)과 버리는 삶 (산냐사)의 목적을 알고 싶습니다, 오 께시 악마를 죽이신 분이여, 오 감각의 주인이시여.
TEXT 1:
Arjuna sagde: O Du Stærkarmede, O Sansernes Herre, jeg vil gerne forstå, hvad der menes med forsagelse [tyāga] og med forsagelsens orden [sannyāsa], O Keśī-dæmonens banemand.
제2절:
최고인격신께서 말씀하셨습니다: 물질적 욕망에 기초한 행위를 그만두는 것을 학식있는 자들은 버리는 삶(산냐사)이라고 한다. 그리고 행위의 결과를 버리는 것을 현인들은 버림(띠아가)이라고 하느니라.
TEXT 2:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens orden [sannyāsa]. Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse [tyāga].
제3절:
일부 학식 있는 자는 모든 종류의 결실적 행위는 헛된 것이어서 버려야 한다고 하지만 다른 현인들은 희생, 자선, 고행의 행위는 절대 버려서는 안 된다고 주장하느니라.
TEXT 3:
Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.
제4절:
오 바라따 중의 최고여, 이제 버림에 관한 내 판단을 들어라. 오 인간 중의 호랑이여, 여러 경전에서 버림은 세 가지 종류가 있다고 선언한다.
TEXT 4:
O du bedste blandt Bhārataer, hør nu Min afgørelse med hensyn til forsagelse. O du tiger blandt mænd, ifølge skrifterne er der tre former for forsagelse.
제5절:
희생, 자선, 고행의 행위는 버려서는 안 되느니라, 이것들을 반드시 실천하여라. 실제로, 희생, 자선, 고행은 위대한 영혼들조차 정화하느니라.
TEXT 5:
Ofringshandlinger, velgørenhed og askese må ikke forsages. De skal udføres. Ja, offer, velgørenhed og askese renser selv de store sjæle.
제6절:
이 모든 행위는 어떠한 집착이나 결과에 대한 기대 없이 행해야 하느니라. 오 쁘리타의 아들아, 의무로서 이것들은 행하거라. 이것이 나의 최종 의견이니라.
TEXT 6:
Alle disse handlinger skal gøres uden tilknytning eller nogen forventning om resultat. De skal gøres som et spørgsmål om pligt, O Pṛthās søn. Dette er Min endelige mening.
제7절:
규정된 의무를 절대 저버려서는 안 된다. 환영에 사로잡혀 자신의 규정된 의무를 지키지 않는다면, 그러한 버림은 암성에 있다고 하느니라.
TEXT 7:
Foreskrevne pligter må aldrig forsages. Hvis man opgiver sin foreskrevne pligt på grund af illusion, siges en sådan forsagelse at være i uvidenhedens kvalitet.
제8절:
귀찮다고 해서, 또는 육체적 불편함을 두려워해서 자신의 규정된 의무를 저버리는 것을 동성의 양태에 있는 버림이라고 한다. 이러한 행위는 결코 진정한 버림에 이르지 못하느니라.
TEXT 8:
Hvis man opgiver sine foreskrevne pligter, fordi de er besværlige, eller af frygt for kropsligt ubehag, siges man at have forsaget i lidenskabens kvalitet. Den slags handlinger fører aldrig til forsagelsens ophøjelse.
제9절:
오 아르주나, 자신의 규정된 의무를 오직 해야 된다는 의무감에서, 그리고 그 결과에 수반되는 모든 물질적 교류와 모든 집착을 버릴 때, 이러한 버림을 선성에 있는 것이라고 하느니라.
TEXT 9:
O Arjuna, når man gør sin foreskrevne pligt, udelukkende fordi den bør gøres, og forsager alle former for materielt selskab og enhver tilknytning til frugterne, siges ens forsagelse at være i godhedens kvalitet.
제10절:
선성에 있는 총명한 버리는 자는 상서롭지 못한 일이라고 싫어하지 않고, 상서로운 일이라고 집착하지 않으며, 일에 대한 의심이 없느니라.
TEXT 10:
Den intelligente forsager, der er situeret i godhedens kvalitet og hverken hader dårligt arbejde eller er knyttet til godt arbejde, har ingen tvivl med hensyn til arbejde.
제11절:
육신에 갇힌 존재가 모든 행위를 버린다는 것은 실제로 불가능하다. 그러나 행위의 결실을 버린다면 그러한 자를 진정으로 버리는 자라고 하느니라.
TEXT 11:
Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.
제12절:
버리지 않은 자에게 행위의 세 가지 결과, 즉 바람직하고, 바람직하지 않고, 그 둘이 섞인 결과가 죽고 난 다음에 일어나느니라. 그러나 버리는 삶의 질서에 있는 자들에게는 그러한 즐겁거나 고통받아야 하는 결과가 없다.
TEXT 12:
Handlingens trefoldige frugter, nemlig de ønskede, de uønskede og en blanding af begge, tilfalder efter døden den, der ikke er forsagende. Men de, der er i forsagelsens orden, har intet sådant resultat at nyde eller lide under.
제13절:
오 강력한 힘을 지닌 아르주나여, 베단따에 따르면 모든 행위를 완성하는 다섯 가지 구성요소가 있다. 이제 나에게서 이것을 들어라.
TEXT 13:
O stærkarmede Arjuna, ifølge Vedānta er der fem årsager til enhver handlings fuldbyrdelse. Lær nu om disse fra Mig.
제14절:
행위의 장소(몸), 행위자, 다양한 감각, 여러 종류의 노력, 그리고 궁극적으로 초영혼, 이것이 행위의 다섯 요소이니라.
TEXT 14:
De fem faktorer, der bestemmer enhver handling, er handlingsstedet [kroppen], aktøren, de forskellige sanser, de mange forskellige former for bestræbelse og yderst set Oversjælen.
제15절:
옳든 그르든 인간이 몸과 마음 혹은 말로 행하는 모든 것은 이 다섯 가지 요소에 의해 초래된다.
TEXT 15:
Enhver korrekt eller forkert handling, som et menneske gør med sin krop, sit sind eller sin tale, er forårsaget af disse fem faktorer.
제16절:
그러므로 이 다섯 가지 요소를 고려하지 않고 자기가 유일한 행위자라고 생각하는 자는 어리석음이 틀림없고, 사물을 있는 그대로 볼 수 없느니라.
TEXT 16:
Derfor er den, der opfatter sig selv som den eneste aktør uden at tage de fem faktorer i betragtning, afgjort ikke videre intelligent og kan ikke se tingene, som de er.
제17절:
거짓 자아에 휘둘리지 않고, 지성이 얽히지 않은 자는 이 세상 사람을 죽이더라도 죽이는 것이 아니다. 또한 그는 자기 행위에 구속되지 않느니라.
TEXT 17:
Den, der ikke er motiveret af falsk ego, og hvis intelligens er fri for indvikling, slår ikke ihjel, selv om han dræber mennesker i denne verden. Lige så lidt bindes han af sine handlinger.
제18절:
지식, 지식의 대상, 지식을 아는 자가 행위를 유발하는 세 가지 요인이고, 감각, 행위, 행위자는 행위의 세 가지 구성 요소이니라.
TEXT 18:
Kundskab, kundskabsobjektet og kenderen er de tre faktorer, som motiverer handling. Sanserne, handlingen og aktøren er de tre bestanddele, der udgør en handling.
제19절:
물질적 본성의 세 가지 양태에 따라 세 가지 종류의 지식, 행위, 그리고 행위자가 있느니라. 이제 나로부터 이것에 관해 들어라.
TEXT 19:
Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter findes der tre slags viden, handlinger og arbejdere. Hør nu om dem fra Mig.
제20절:
수없이 많은 형상으로 나누어진 모든 생명체 안에 나누어지지 않은 하나의 영적 본성을 보게 하는 지식, 바로 그것이 선성의 지식임을 이해하여라.
TEXT 20:
Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.
제21절:
서로 다른 육체에 각기 다른 생명체가 존재한다고 보는 지식은 동성에 있는 것이니라.
TEXT 21:
Den viden, gennem hvilken man ser, at der i alle de forskellige kroppe befinder sig forskellige slags levende væsener, bør du forstå som viden i lidenskabens kvalitet.
제22절:
한 가지 일에 집착하고 그것이 전부라고 하는 지식, 그리고 진리를 외면하는 아주 가치 없는 지식을 암성에 있다고 하느니라.
TEXT 22:
Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.
제23절:
규제되었고, 집착과 사랑, 미움 없이, 그리고 결과에 대한 기대 없이 한 행위는 선성에 있다고 하느니라.
TEXT 23:
Den handling, der er reguleret, og som gøres uden tilknytning, uden kærlighed eller had og uden ønske om frugtstræbende resultater, siges at være i godhedens kvalitet.
제24절:
그러나 자기 욕망을 채우고자 하고, 거짓 자아의 개념에서 기인하며, 무척 애써서 한 행위를 동성에 있는 행위라고 하느니라.
TEXT 24:
Men den handling, der bunder i falsk ego, og som bliver gjort under store anstrengelser af den, der er ude efter at tilfredsstille sine lyster, kaldes handling i lidenskabens kvalitet.
제25절:
경전적 지시 사항을 무시하고 환영에 빠져 행동하고, 다가올 속박을 생각하지 않고, 다른 사람을 괴롭히거나 폭력을 가하는 행위를 암성에 있다고 하느니라.
TEXT 25:
Den handling, der gøres under illusion uden hensyn til skriftlige retningslinjer og uden bekymring for fremtidige følger eller for den vold eller lidelse, den måtte forvolde andre, eller som er upraktisk, siges at være i uvidenhedens kvalitet.
제26절:
물질적 본성의 여러 양태와의 교류 없이, 거짓 자아 없이, 굳은 결심과 열정으로 성공과 실패에 흔들림 없이 자기 의무를 수행하는 자는 선성에 있는 행위자라고 하느니라.
TEXT 26:
Den, der udfører sin pligt uden at omgås med den materielle naturs kvaliteter og uden falsk ego, og som med stor beslutsomhed og entusiasme ikke vakler i hverken medgang eller modgang, siges at være en arbejder i godhedens kvalitet.
제27절:
일과 일의 결과에 집착해 그 결실을 즐기고자 하며, 욕심 많고, 항상 시기하며, 불결하고, 기쁨과 슬픔에 좌우되는 행위자는 동성에 있다고 하느니라.
TEXT 27:
Den arbejder, der er knyttet til sit arbejde og arbejdets frugter med et ønske om at nyde disse frugter, som er grådig, altid misundelig og uren, og som lader sig gå på af glæde og sorg, siges at være i lidenskabens kvalitet.
제28절:
항상 경전의 지시 사항에 어긋난 일을 하며, 물질주의적이고, 완고하며, 남을 속이고, 쉽게 남을 모욕하며, 게으르고, 항상 침울하며, 일을 미루는 행위자는 암성에 있다고 하느니라.
TEXT 28:
Den arbejder, der altid handler imod skrifternes anvisninger, som er materialistisk, stædig, svigefuld og dygtig til at fornærme andre, og som er doven, altid vranten og nølende, siges at være en arbejder i uvidenhedens kvalitet.
제29절:
오 부의 정복자여, 이제 세 가지 물질적 본성의 양태에 따른 여러 종류의 이해와 결심에 관해 내가 자세히 설명할 테니 잘 들어라.
TEXT 29:
Lyt nu, når Jeg giver dig en udførlig forklaring på de tre former for forståelse og beslutsomhed ifølge den materielle naturs tre kvaliteter, O vinder af rigdomme.
제30절:
오 쁘리타의 아들이여, 반드시 해야 하는 것과 하지 말아야 할 것, 두려워해야 할 것과 두려워해서는 안 되는 것, 구속하는 것과 해방시키는 것을 알게 하는 이해는 선성에 있는 것이니라.
TEXT 30:
O Pṛthās søn, den forståelse, igennem hvilken man ved, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke behøver at frygte, hvad der binder, og hvad der frigør, er i godhedens kvalitet.
제31절:
오 쁘리타의 아들이여, 종교와 비종교를 분별하지 못하고, 무엇을 해야 하며, 무엇을 하지 말아야 하는지 구분할 수 없는 이해는 동성에 있느니라.
TEXT 31:
O Pṛthās søn, den ufuldkomne forståelse, der ikke kan skelne imellem religion og irreligion og imellem handlinger, der bør gøres, og handlinger, der ikke bør gøres, er i lidenskabens kvalitet.
제32절:
환영과 어둠의 영향으로 비종교를 종교로, 종교를 비종교로 생각하고, 항상 잘못된 방향으로 나아가려고 애쓰는 이해는, 오 빠르타여, 암성에 있다.
TEXT 32:
Den forståelse, der under fortryllelse af illusion og mørke anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, og som altid stræber i den gale retning, er i uvidenhedens kvalitet, O Pārtha.
제33절:
오 쁘리타의 아들이여, 요가 수행을 통해 확고함을 꾸준히 지속하며, 마음과 생명, 그리고 감각 활동을 다스리는, 절대 흔들리지 않는 결심을 선성에 있는 결심이라고 하느니라.
TEXT 33:
O Pṛthās søn, den beslutsomhed, der er urokkelig, som understøttes med vedholdenhed gennem yoga-udøvelse, og som således behersker sindet, livet og sansernes aktiviteter, er beslutsomhed i godhedens kvalitet.
제34절:
종교적 결실과 경제 발전, 그리고 감각 만족을 추구하는 결심은 동성에 있는 것이니라, 오 아르주나여.
TEXT 34:
Men den beslutsomhed, hvormed man holder fast ved de frugtstræbende resultater inden for religion, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse, tilhører lidenskabens natur, O Arjuna.
제35절:
그리고 꿈꾸는 것을 넘어서지 못하고, 두려움, 비탄, 침울함과 환영에 빠진 결심, 즉 어리석은 결심은, 오 쁘리타의 아들이여, 암성에 있는 것이니라.
TEXT 35:
Og den beslutsomhed, der ikke formår at bevæge sig ud over drømmerier, frygtsomhed, beklagelse, vrantenhed og illusion – en sådan uintelligent beslutsomhed er i mørkets kvalitet, O Pṛthās søn.
제36절:
오 바라따 중 최고여, 이제 나에게서 속박된 영혼들이 즐기지만, 가끔은 오직 고통으로 끝을 맺게 되는 세 가지 종류의 행복에 관해 들어라.
TEXT 36:
O du bedste af Bhārataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.
제37절:
처음에는 독약과 같지만 결국에는 감로수 같고 우리를 자아 인식에 이르게 하는 것은 선성에 있는 행복이라고 한다.
TEXT 37:
Det, der til at begynde med kan forekomme som gift, men som ender med at være ligesom nektar, og som vækker én til selverkendelse, siges at være lykke i godhedens kvalitet.
제38절:
감각과 그 대상과의 접촉에서 초래되며 처음에는 감로수 같지만 결국에는 독약과 같은 행복은 동성에 있다고 하느니라.
TEXT 38:
Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.
제39절:
자아 인식에 관해 무지하고, 처음부터 끝까지 망상에 빠져 있으며, 잠과 게으름, 그리고 환영에서 비롯된 행복은 암성에 있는 행복이라고 하느니라.
TEXT 39:
Og den lykke, der er blind over for selverkendelse, som er vildfarelse fra først til sidst, og som stammer fra søvn, dovenskab og illusion, siges at være af uvidenhedens natur.
제40절:
이 지상에도, 더 높은 행성계에 있는 데바 중에서도, 물질적 본성에서 생겨난 이 세 가지 양태에서 벗어난 존재는 없다.
TEXT 40:
Hverken her eller blandt halvguderne på de højere planetsystemer eksisterer der noget væsen, der er fri for disse tre kvaliteter, der stammer fra den materielle natur.
제41절:
브라흐마나, 끄샤뜨리야, 바이샤, 그리고 슈드라는 물질적 양태에 따라 그들의 고유한 본성이 가진 자질에 따라 구분된다, 오 적을 무찌르는 자여.
TEXT 41:
Brāhmaṇaer, kṣatriyaer, vaiśyaer og śūdraer adskiller sig fra hinanden ved de egenskaber, der udspringer af deres respektive natur ifølge de materielle kvaliteter, O du fjendens tugter.
제42절:
평화로움, 자기 통제, 고행, 순수함, 인내심, 정직함, 지식, 지혜, 그리고 깊은 신앙심 이러한 것은 브라흐마들이 가진 본성이니라.
TEXT 42:
Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet er de naturlige egenskaber, der kendetegner brāhmaṇaernes arbejde.
제43절:
영웅다움, 힘, 결심, 지략, 용기, 관대함, 그리고 지도력은 끄샤뜨리야가 지니는 본성이니라.
TEXT 43:
Heltemod, styrke, beslutsomhed, snarrådighed, mod i kamp, gavmildhed og lederskab er de naturlige egenskaber, der kendetegner kṣatriyaernes arbejde.
제44절:
농업과 소보호, 그리고 사업은 바이샤의 자연스러운 일이며, 슈드라는 다른 사람들을 위해 노동하고 봉사하느니라.
TEXT 44:
Agerbrug og beskyttelse af køer såvel som handel er vaiśyaernes naturlige arbejde, og for śūdraerne er der arbejde og tjeneste til andre.
제45절:
자신이 타고난 자질에 맞는 일을 함으로써 모든 사람이 완벽해질 수 있다. 이제 나에게서 어떻게 그러할 수 있는지 들어라.
TEXT 45:
Enhver kan blive fuldkommen ved at følge naturen af sit eget arbejde. Hør nu fra Mig, hvordan det kan lade sig gøre.
제46절:
모든 존재의 원천이며 모든 곳에 계시는 주를 숭배함으로써 인간은 자기에게 부여된 고유한 일을 통해 완성의 경지에 이를 수 있다.
TEXT 46:
Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.
제47절:
비록 잘하지 못하더라도 자기에게 규정된 의무를 다하는 것이 타인의 의무를 완벽히 수행하는 것보다 훨씬 바람직하다. 자기 본성에 따라 규정된 의무를 다하면 절대 죄업에 영향받지 않느니라.
TEXT 47:
Det er bedre at holde sig til sin egen beskæftigelse, selv om man ikke gør den perfekt, end at påtage sig en andens beskæftigelse og udføre den perfekt. Pligter, der er foreskrevet i overensstemmelse med ens egen natur, påvirkes aldrig af syndige reaktioner.
제48절:
불이 연기에 덮이듯, 모든 노력은 어떠한 잘못으로 덮이기 마련이다. 그러므로 자기 본성에 맞는 일을 하는 데 무수한 잘못이 따르더라도 그 일을 포기해서는 안 되느니라, 오 꾼띠의 아들이여.
TEXT 48:
Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.
제49절:
자기를 통제할 줄 알고, 집착이 없으며, 모든 물질적 즐거움을 버린 자는 버림을 실천함으로써 반작용에서 벗어난 가장 높은 완성의 경지를 달성할 수 있다.
TEXT 49:
Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.
제50절:
오 꾼띠의 아들이여, 이 완성의 경지에 이른 자가 어떻게 가장 높은 완성의 경지, 브라흐만, 즉 가장 높은 지식의 단계에 이를 수 있는지 나에게서 들어라. 내가 이제 그것을 요약할 것이다.
TEXT 50:
O Kuntīs søn, lær fra Mig, hvordan den, der har opnået denne perfektion, kan komme til det højeste fuldkomne stadie, Brahman, det højeste kundskabsstadie, ved at handle på denne måde, Jeg nu vil skitsere for dig.
제51~53절:
지성으로 정화되고, 굳은 결심으로 마음을 다스리고, 감각 만족의 대상을 포기하고, 집착과 증오에서 벗어나며, 한적한 곳에 살며, 적게 먹고, 몸과 마음과 말을 통제하며, 항상 삼매경에 있고, 초연하며, 거짓 자아, 헛된 힘과 자만, 욕망, 성냄, 그리고 물질적인 것에서 벗어나 헛된 소유의식을 가지지 않으며 평온한 사람은 분명 자아 인식의 경지에 오른 것이니라.
TEXTS 51-53:
Den, der er blevet renset gennem sin intelligens, som behersker sit sind med beslutsomhed, som har forsaget objekterne for sansetilfredsstillelse, som fri for tilknytning og aversion lever på et tilbagetrukket sted, som spiser kun lidt, som behersker sin krop, sit sind og sine ord, som altid er i trance, som er utilknyttet og fri for falsk ego, falsk styrke, falsk stolthed, begær, vrede, accept af materielle ting og falsk ejerfornemmelse, og som er fredfyldt – en sådan person bliver med sikkerhed ophøjet til selverkendelsens niveau.
제54절:
따라서 초월적 경지에 오른 자는 즉시 지고한 브라흐만을 깨닫게 되며 완전한 즐거움을 누리게 된다. 그는 어떠한 것에도 더는 한탄하지 않고 무엇을 바라지도 않으며 모든 생명체를 똑같이 대하느니라. 바로 이러한 경지에 올라야 나를 향한 순수한 봉헌을 하게 되느니라.
TEXT 54:
Den, der er således transcendentalt situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.
제55절:
오직 봉헌으로써 나, 최고인격신을 있는 그대로 이해할 수 있다. 그리고 그러한 봉헌으로 나에 관한 의식으로 가득할 때 절대신의 왕국으로 들어갈 수 있느니라.
TEXT 55:
Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.
제56절:
나의 보호 안에 있는 순수한 헌애자는 어떠한 일을 하더라도, 나의 은총으로 영원하며 소멸하지 않는 내 보금자리로 올 것이다.
TEXT 56:
Selv om Min hengivne er involveret i alle mulige ting, når han under Min beskyttelse og ved Min barmhjertighed den evige og uforgængelige bolig.
제57절:
모든 행위를 하는 데 오직 나에게만 의존할 것이며 항상 나의 보호 안에서 일하라. 그러한 봉헌 속에서 나를 완전히 의식하라.
TEXT 57:
Blot afhæng af Mig i alle aktiviteter og arbejd altid under Min beskyttelse. Vær i en sådan hengiven tjeneste helt bevidst om Mig.
제58절:
네가 나를 의식하게 되면 내 은총으로 속박된 삶의 모든 장애를 극복할 수 있다. 그러나 나를 의식하지 않고 네 거짓 자아를 통해 행동하며 나를 듣지 않으면 너는 길을 잃을 것이다.
TEXT 58:
Hvis du bliver bevidst om Mig, overvinder du ved Min nåde alle det betingede livs forhindringer. Hvis du derimod ikke arbejder i denne bevidsthed, men handler af falsk ego uden at høre Mig, er du fortabt.
제 59 절:
네가 만약 나의 지시대로 행동하지 않고 싸우지 않는다면, 너는 잘못된 길을 가는 것이다. 네 본성에 따라 너는 전쟁에 가담해야 하느니라.
TEXT 59:
Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.
제60절:
환영에 이끌려 너는 지금 내 가르침에 따라 행동하기를 거부하고 있다. 그러나 네가 타고난 고유한 본성의 힘에 이끌려 너는 똑같은 행동을 하게 되어 있느니라, 오 꾼띠의 아들이여.
TEXT 60:
Under illusion undslår du dig nu for at handle i overensstemmelse med Mine anvisninger. Men du vil blive tvunget af det arbejde, der udspringer af din egen natur, og ende med alligevel at gøre nøjagtig det samme, O Kuntīs søn.
제61절:
지고한 주께서는 모든 사람의 가슴속에 계시며, 오 아르주나, 물질적 에너지로 만들어진 기계 위에 자리하고 있는 모든 생명체의 움직임을 감독하느니라.
TEXT 61:
Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.
제62절:
오 바라따의 자손이여, 그에게 완전히 항복하여라. 그의 은총으로 너는 초월적 평화와 최상의, 그리고 영원한 보금자리를 얻을 것이니라.
TEXT 62:
Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.
제63절:
이로써 나는 너에게 더 비밀스러운 지식을 설명하였다. 이것을 완전히 숙고한 후, 네가 원하는 바대로 하여라.
TEXT 63:
Således har Jeg forklaret dig en viden, der er endnu mere fortrolig. Overvej nu dette nøje og gør så, hvad du ønsker at gøre.
제64절:
너는 나의 아주 소중한 친구이기에 최상의 가르침, 즉 모든 것 중에서 가장 비밀스러운 지식을 네게 지금 말하고 있느니라. 이것은 네게 득이 되므로 나에게서 잘 들어라.
TEXT 64:
Fordi du er Min meget kære ven, giver Jeg dig nu Min bedste instruktion, den mest fortrolige viden af alle. Hør nu dette fra Mig, for det er til dit eget bedste.
제65절:
항상 나를 생각하고 내 헌애자가 되어 나를 숭배하며, 내게 경의를 표하라. 그러면 너는 틀림없이 나에게로 올 것이다. 너는 나의 아주 소중한 친구이기에 내가 이것을 약속하느니라.
TEXT 65:
Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne, tilbed Mig og fremfør dine hyldester til Mig. Således kommer du med sikkerhed til Mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.
제66절:
모든 형태의 종교를 버리고 그저 나에게 항복하여라. 내가 모든 죄업에서 너를 구할 것이니라. 두려워 말라.
TEXT 66:
Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.
제67절:
이 비밀스러운 지식은 고행하지 않거나 헌애하지 않거나 봉헌에 종사하지 않거나 나를 시기하는 자에게는 절대 설명될 수 없느니라.
TEXT 67:
Denne fortrolige viden må aldrig forklares for dem, der ikke er asketiske, hengivne eller engageret i hengiven tjeneste, og heller ikke for den, der er misundelig på Mig.
제68절:
이 최고의 비밀을 헌애자에게 설명하는 자에게는 순수한 봉헌이 보장되며 결국 나에게 돌아올 것이니라.
TEXT 68:
Den, der forklarer denne største af alle hemmeligheder for de hengivne, garanteres ren hengiven tjeneste, og til sidst vender han tilbage til Mig.
제69절:
이 세상에서 그보다 나에게 더 소중한 종은 없으며 앞으로도 없을 것이다.
TEXT 69:
Der er ingen tjener, Jeg holder mere af i denne verden end ham, og der vil heller aldrig nogensinde være nogen, Jeg holder mere af.
제70절:
그리고 너와 나의 이 신성한 대화를 공부하는 자는 그의 지성으로 나를 숭배하는 것임을 내가 선언하노라.
TEXT 70:
Og Jeg bekendtgør, at den, der studerer denne hellige samtale mellem os, tilbeder Mig med sin intelligens.
제71절:
시기심 없이 믿음을 가지고 듣는 자는 죄업에서 벗어나며, 경건한 자들이 거주하는 상서로운 행성들에 이를 것이니라.
TEXT 71:
Og den, der lytter med tro og uden misundelse, bliver fri for syndige reaktioner og kommer til de gode planeter, hvor de fromme dvæler.
제72절:
오 쁘리타의 아들이여, 오 부의 정복자여, 너는 이것을 주의 깊게 들었느냐? 이제 너의 무지와 환영이 사라졌느냐?
TEXT 72:
O Pṛthās søn, O vinder af rigdomme, har du lyttet til dette med et opmærksomt sind? Og er din uvidenhed og illusion nu bortvejret?
제73절:
아르주나가 말했습니다: 나의 소중한 끄리쉬나여, 오 오류 없는 분이시여, 제 환영은 이제 사라졌습니다. 당신의 자비로 저는 기억을 되찾았습니다. 저는 이제 의심에서 벗어나 확고하며 당신의 가르침에 따라 행동할 준비가 되어 있습니다.
TEXT 73:
Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, O Du ufejlbarlige, min illusion er nu overstået. Ved Din nåde har jeg genvundet min hukommelse. Jeg står nu fast og er fri for tvivl og rede til at handle ifølge Dine instruktioner.
제74절:
산자야가 말했다: 두 위대한 영혼 끄리쉬나와 아르주나의 이러한 대화를 들었습니다. 그리고 그 메시지는 너무나 훌륭해 제 머리카락이 쭈뼛 서고 있습니다.
TEXT 74:
Sañjaya sagde: Således har jeg hørt samtalen mellem to store sjæle, Kṛṣṇa og Arjuna, og så vidunderligt er dette budskab, at hårene rejser sig på mit hoved.
제75절:
비아사의 자비로 모든 신비주의 최고 스승인 끄리쉬나께서 친히 아르주나에게 말씀하시는 이 가장 비밀스러운 대화를 직접 들었습니다.
TEXT 75:
Ved Vyāsas nåde har jeg hørt disse højst fortrolige samtaler direkte fra mesteren over al mystik, Kṛṣṇa, der personligt talte til Arjuna.
제76절:
오 왕이시여, 저는 끄리쉬나와 아르주나의 이 경이롭고 신성한 대화를 거듭 떠올림으로써 매 순간 전율하는 듯한 기쁨을 느낍니다.
TEXT 76:
O Konge, når jeg igen og igen genkalder mig denne forunderlige og hellige dialog mellem Kṛṣṇa og Arjuna, glædes og begejstres jeg hvert eneste øjeblik.
제 77 절:
오 왕이시여, 저는 주 끄리쉬나의 경이로운 형상을 기억할수록 점점 더 경탄하게 되며, 계속해서 기쁨을 느낍니다.
TEXT 77:
O Konge, når jeg erindrer mig Herren Kṛṣṇas vidunderlige form, bliver jeg mere og mere slået af forundring, og jeg frydes igen og igen.
제78절:
모든 신비론자의 최고 스승, 끄리쉬나가 계신 곳은 어디에나, 그리고 최고의 궁수 아르주나가 가는 곳은 어디에나 반드시 풍요, 승리, 놀라운 힘과 도덕성이 함께 따릅니다. 이것이 제 의견입니다.
TEXT 78:
Hvorend Kṛṣṇa, mesteren over al mystik, er, og hvorend Arjuna, den suveræne bueskytte, befinder sig, dér vil der med sikkerhed også være overdådighed, sejr, usædvanlig styrke og moral. Det er min konklusion.