Skip to main content

제48절

TEXT 48

원문

Tekst

사하-잠 까르마 까운떼야 saha-jaṁ karma kaunteya
사-도샴 아삐 나 땨젯 sa-doṣam api na tyajet
사르바람바 히 도쉐나 sarvārambhā hi doṣeṇa
두메나그니르 이바브리따하 dhūmenāgnir ivāvṛtāḥ
saha-jaṁ karma kaunteya
sa-doṣam api na tyajet
sarvārambhā hi doṣeṇa
dhūmenāgnir ivāvṛtāḥ

동의어

Synonyms

사하-잠: 동시에 태어난, 까르마: 일, 까운떼야: 오 꾼띠의 아들이여, 사-도샴: 잘못으로, 아삐: 비록, 나: 결코, 땨젯: 포기해야 한다, 사르바-아람바: 모든 모험, 히: 확실히, 도쉐나: 잘못하여, 두메나: 연기와, 아그니: 불, 이바: 처럼, 아브리따: 덮이다.

saha-jam — født samtidigt; karma — arbejde; kaunteya — O Kuntīs søn; sa-doṣam — med fejl; api — skønt; na — aldrig; tyajet — man bør opgive; sarva-ārambhāḥ — alle foretagender; hi — afgjort; doṣeṇa — af fejl; dhūmena — af røg; agniḥ — ild; iva — som; āvṛtāḥ — dækket.

번역

Translation

불이 연기에 덮이듯, 모든 노력은 어떠한 잘못으로 덮이기 마련이다. 그러므로 자기 본성에 맞는 일을 하는 데 무수한 잘못이 따르더라도 그 일을 포기해서는 안 되느니라, 오 꾼띠의 아들이여.

Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.

주석

Purport

속박된 삶에서 모든 일은 물질적 본성에 오염되어 있다. 브라흐마나라 할지라도 동물 희생이 필요한 제사를 지내야만 한다. 마찬가지로 끄샤뜨리야가 아무리 경건한 성품을 지녔다 하더라도 적과 싸워야 한다. 이것은 피할 수 없다. 또한 상인이 아무리 경건하다 할지라도 상업 유지를 위해 이윤을 숨겨야 하거나 암거래를 해야 할 때도 있다. 이러한 것들은 필요하며 피할 수 없다. 마찬가지로 슈드라가 나쁜 주인을 섬기고 있다면 옳지 않은 명령이라도 주인의 명령에 따라야 한다. 이러한 결함에도 불구하고 각자 규정된 의무를 수행해야 하는 이유는 그 의무가 본성에서 나온 것이기 때문이다.

FORKLARING: I det betingede liv er alt arbejde forurenet af naturens materielle kvaliteter. Selv en brāhmaṇa er nødt til at udføre offerhandlinger, der nødvendiggør drab på dyr. På samme måde er en kṣatriya nødt til at kæmpe mod fjender, uanset hvor from han ellers måtte være. Det er uundgåeligt for ham. Ligeledes må en forretningsmand, uanset hvor from han er, undertiden dække over sin fortjeneste for at holde forretningen i gang, eller måske bliver han sommetider nødt til at handle på det sorte marked. Den slags ting er nødvendige. Man kan ikke undgå dem. Selv en śūdra, der tjener en dårlig herre, er på samme måde nødt til at gøre det, som hans herre beder ham om, selv om det ikke burde gøres. På trods af alle disse mangler skal man fortsætte med at gøre sine foreskrevne pligter, for de udspringer af ens egen natur.

여기에서 아주 좋은 예가 제시되었다. 불은 순수하지만 여전히 연기가 난다. 그렇지만 연기는 불을 더럽히지 않는다. 비록 연기가 나더라도 불은 모든 구성요소 중에서 가장 순수한 것으로 여겨진다. 만약 어떤 자가 끄샤뜨리야의 일을 포기하고 브라흐마나의 직업을 택한다고 해도, 브라흐마나의 직무에 불쾌한 일이 없을 것이라는 보장은 없다. 따라서 물질계에는 그 누구도 물질적 본성의 오염에서 완벽히 벗어날 수 없다는 결론을 내릴 수 있다. 이런 점에서 연기와 불의 예는 매우 적합하다. 겨울에 불을 지필 때 가끔 연기 때문에 눈물이 나지만, 이러한 불편에도 불을 피워야만 한다. 이처럼 일부 장애 요소가 있다고 해서 자기 본성에 맞는 자연스러운 직무를 포기해서는 안 된다. 오히려 굳은 결심으로 자기 직무를 끄리쉬나 의식 속에서 행함으로써 지고한 주를 섬겨야 한다. 그것이 완성의 경지이다. 특정한 직무가 지고한 주의 만족을 위해 행해지면 그 직무에서 비롯된 모든 결점은 정화된다. 일의 결과가 정화되어 봉헌에 연결될 때, 우리 안의 자아를 보는 완성의 경지에 이르게 되고 이를 자아 인식이라고 한다.

I verset gives der et godt eksempel. Selv om ild er ren, vil der stadig være røg. Men røgen gør ikke ilden uren. Skønt der er røg i ilden, betragtes ild stadig som det reneste af alle elementer. Hvis man vælger at opgive en kṣatriyas pligter til fordel for en brāhmaṇas beskæftigelse, er der ingen garanti for, at en brāhmaṇa ingen ubehagelige pligter har i sin beskæftigelse. Det kan således konstateres, at ingen i den materielle verden kan være helt fri for besmittelsen fra den materielle natur. Eksemplet med ild og røg er meget rammende i denne sammenhæng. Når man om vinteren løfter en sten fra ilden, irriterer røgen af og til øjnene og andre dele af kroppen, men alligevel må man gøre brug af ilden på trods af forstyrrende omstændigheder. På samme måde må man ikke opgive sin naturlige beskæftigelse, blot fordi der er nogle forstyrrende elementer. Tværtimod skal man være besluttet på at tjene den Højeste Herre med sin beskæftigelsesmæssige pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er fuldkommenhed. Når en bestemt pligt gøres for at tilfredsstille den Højeste Herre, bliver alle fejl og mangler ved dette arbejde renset væk. Når resultaterne af ens arbejde bliver renset ved at være forbundet med hengiven tjeneste, bliver man fuldkommen i at se selvet i sit indre, hvilket er selverkendelse.