Skip to main content

제27절

TEXT 27

원문

Tekst

웃짜이히스라바삼 아스바남 uccaiḥśravasam aśvānāṁ
빋디 맘 암리똗바밤 viddhi mām amṛtodbhavam
아이라바땀 가젠드라남 airāvataṁ gajendrāṇāṁ
나라남 짜 나라디빰 narāṇāṁ ca narādhipam
uccaiḥśravasam aśvānāṁ
viddhi mām amṛtodbhavam
airāvataṁ gajendrāṇāṁ
narāṇāṁ ca narādhipam

동의어

Synonyms

웃짜이히스라바삼: 웃짜이히스라바, 아스바남: 말(馬) 중에서, 빋디: 알다, 맘: 나를, 암리따-욷바밤: 대양을 저어서 만들어낸, 아이라바땀: 아이라바따, 가자-인드라남: 으뜸가는 코끼리, 나라남: 사람 중에서, 짜: 그리고, 나라-아디빰: 왕.

uccaiḥśravasam — Ucchaiḥśravā; aśvānām — blandt heste; viddhi — forstå; mām — Mig (som); amṛta-udbhavam — frembragt fra kærningen af oceanet; airāvatam — Airāvata; gaja-indrāṇām — af statelige elefanter; narāṇām — blandt mennesker; ca — og; nara-adhipam — kongen.

번역

Translation

나는 말 중 감로수를 만들기 위해 대양을 젓는 동안 생겨난 우짜이히스라바이다. 위엄있는 코끼리 중 나는 아이라바따이며 사람들 가운데 나는 군주이다.

Du skal vide, at blandt heste er Jeg Ucchaiḥśravā, der fremkom, da havet blev kærnet for nektar. Af statelige elefanter er Jeg Airāvata, og blandt mennesker er Jeg monarken.

주석

Purport

데바들과 악마들이 한때 대양을 젓는 데 모두 가담했다. 여기에서 감로수와 독이 생겨났는데, 시바가 그 독을 마셨다. 감로수에서 많은 생명체가 생겨났고, 그 중 우짜이스라바(Uccaiḥśravā)라는 이름의 말이 있다. 그 감로수에서 생겨난 다른 동물은 아이라바따(Airāvata)라는 코끼리이다. 이 두 동물은 감로수에서 생겨났기 때문에 특별히 중요하며 끄리쉬나를 나타낸다.

FORKLARING: De hengivne halvguder og dæmonerne (asuraerne) gik engang sammen om at kærne havet. Fra denne kærning blev der frembragt både nektar og gift, og Herren Śiva drak giften. Fra nektaren blev der frembragt mange skabninger, blandt hvilke der var en hest ved navn Uccaiḥśravā. Et andet dyr, der kom fra nektaren, var en elefant ved navn Airāvata. Eftersom disse to dyr blev frembragt fra nektar, har de en særlig betydning og repræsenterer således Kṛṣṇa.

사람들 가운데 왕은 끄리쉬나를 대표하는데 그 이유는 끄리쉬나는 우주를 유지하고, 신성한 자질 덕분에 임명된 왕은 자기 왕국을 유지하기 때문이다. 마하라자 유디쉬띠라와 마하라자 빠릭싯, 그리고 주 라마와 같은 왕들은 항상 백성들의 복지를 생각하는 매우 정의로운 왕들이다. 베다 문헌에서 왕은 절대신의 대표자로 간주한다. 그러나 현시대에는 종교가 부패함에 따라, 군주가 썩고 결국 폐지되었다. 하지만 과거에 정의로운 왕 밑에서 사람들은 더 행복했다는 것을 알아야 한다.

Blandt alle mennesker er kongen Kṛṣṇas repræsentant, for Kṛṣṇa er universets opretholder, og kongerne, der indsættes på grund af deres gudelige egenskaber, er deres kongerigers opretholdere. Konger som Mahārāja Yudhiṣṭhira, Mahārāja Parīkṣit og Herren Rāma var alle særdeles retskafne konger, der altid havde borgernes velfærd for øje. I den vediske litteratur anses kongen for at være Guds repræsentant. I denne tidsalder med dens udhuling af religiøse principper er monarkiet dog gået i opløsning og nu endeligt afskaffet. Man må imidlertid være klar over, at førhen var folk mere lykkelige under retskafne konger.