Skip to main content

제41절

TEXT 41

원문

Tekst

샹까로 나라까야이바 saṅkaro narakāyaiva
꿀라-그나남 꿀라샤 짜 kula-ghnānāṁ kulasya ca
빠딴띠 삐따로 혜샴 patanti pitaro hy eṣāṁ
룹따-삔도다까-끄리야하 lupta-piṇḍodaka-kriyāḥ
saṅkaro narakāyaiva
kula-ghnānāṁ kulasya ca
patanti pitaro hy eṣāṁ
lupta-piṇḍodaka-kriyāḥ

동의어

Synonyms

샹까라하: 그런 원치 않는 자손들, 나라까야: 지옥 같은 삶을 살아가다, 에바: 확실히, 꿀라-그나남: 가족을 죽인 자들, 꿀라샤: 그 가족, 짜: 또한, 빠딴띠: 타락하다, 삐따라하: 조상들, 히: 확실히, 에샴: 그들의, 룹따: 멈추었다, 삔다: 음식을 조상에게 올리는, 우다까: 그리고 물, 끄리야하: 제사.

saṅkaraḥ — sådanne uønskede børn; narakāya — skaber helvedesagtigt liv; eva — afgjort; kula-ghnānām — for dem, der dræber familien; kulasya — for familien; ca — også; patanti — falder ned; pitaraḥ — forfædre; hi — sandelig; eṣām — deres; lupta — er blevet indstillet; piṇḍa — offer af føde; udaka — og vand; kriyāḥ — hvis offerhandlinger.

번역

Translation

원치 않는 인구의 증가는 가족과 가족 전통을 파괴한 자들 모두에게 지옥 같은 삶을 반드시 야기합니다. 그러한 타락한 가문의 조상은 음식과 물을 바치는 제사의 완전한 단절로 추락하게 됩니다.

Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.

주석

Purport

결실을 낳는 행위에 관한 규정에 따르면, 가문의 조상에게 제철 음식과 물을 바치게 되어 있다. 이러한 제사는 비쉬누 숭배의 형태로 이루어지는데 그 이유는 비쉬누에게 바친 음식을 먹으면 죄업이 낳은 모든 종류의 반작용(인과응보)에서 벗어날 수 있기 때문이다. 가끔은 조상들이 다양한 형태의 죄업으로 고통받고 있을 수 있고, 가끔 일부 조상은 총체적 육신(gross material body)을 얻지 못하고 귀신과 같은 미세 육신(subtle body)으로 존재할 수도 있다. 따라서 후손들이 쁘라사담(prasādam 끄리쉬나께 먼저 바친 음식)을 조상께 바치면 조상들이 귀신의 몸이나 다른 형태의 비참한 삶에서 벗어날 수 있다. 조상들을 위한 이런 구원 행위가 가족 전통이고, 봉헌의 삶에 직접 종사하지 않는 사람들은 이러한 제례 의식을 수행해야만 한다. 봉헌의 삶에 종사하는 자는 이런 의식이 필요 없다. 단지 봉헌을 수행함으로써 수백 수천 조상을 모든 형태의 고통에서 해방시킬 수 있다. 바가바땀(11.5.41)에서 말하기를,

FORKLARING: Ifølge de regler og forskrifter, der gælder for frugtstræbende handlinger, er det nødvendigt med jævne mellemrum at ofre mad og vand til familiens forfædre. Disse offerhandlinger foregår ved at tilbede Viṣṇu, for ved at indtage resterne af mad, der er ofret til Viṣṇu, kan man blive udfriet fra alle former for syndige reaktioner. Undertiden lider forfædrene under forskellige syndige reaktioner, og det kan hænde, at nogle af dem ikke engang kan få en grov fysisk krop og bliver tvunget til at forblive i deres subtile kroppe som spøgelser. Når deres efterkommere derfor ofrer rester af prasāda til dem, forløses forfædrene fra deres spøgelsestilstand eller andre former for lidelsesfyldt liv. En sådan hjælp til forfædrene er en familietradition, og de, der ikke er i hengivent liv, har pligt til at udføre sådanne ritualer. Den, der er engageret i det hengivne liv, behøver dog ikke at udføre den slags ritualer. Man kan udfri hundredvis og tusindvis af forfædre fra al mulig lidelse blot ved at gøre hengiven tjeneste. Der står skrevet i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.41):

데바르쉬부땁따느리남 삐뜨리남 devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ  
나 낀까로 나얌 리니 짜 라잔 na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
사르바뜨마나 야 샤라남 샤란얌 sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
가또 무꾼담 빠리흐리땨 까르땀 gato mukundaṁ parihṛtya kartam
devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam

“모든 종류의 의무를 포기하고, 해방을 수여하는 무꾼다의 연꽃과 같은 발에 은신해 진실하고 진지하게 그 길을 가는 누구라도 데바들, 성자들, 모든 생명체, 가족, 조상, 인류에 대한 어떠한 의무나 책임도 없다.” 최고인격신께 봉헌함으로써 그런 의무들은 저절로 성취된다.

“Den, der opgiver alle forpligtelser og søger tilflugt ved lotusfødderne af Mukunda, skænkeren af befrielse, og som oprigtigt følger denne vej, har ingen forpligtelser hverken over for halvguderne, vismændene, levende væsener generelt, familiemedlemmer, menneskeheden eller forfædrene.” Sådanne forpligtelser indfries automatisk, når man gør hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed.