Skip to main content

7. VERS

TEXT 7

Szöveg

Tekst

yadā yadā hi dharmasya
glānir bhavati bhārata
abhyutthānam adharmasya
tadātmānaṁ sṛjāmy aham
yadā yadā hi dharmasya
glānir bhavati bhārata
abhyutthānam adharmasya
tadātmānaṁ sṛjāmy aham

Szó szerinti jelentés

Synonyms

yadā yadā – bármikor és bárhol; hi – bizony; dharmasya – a vallásnak; glāniḥ – elhajlása; bhavati – megnyilvánul; bhārata – ó, Bharata leszármazottja; abhyutthānam – túlsúlya; adharmasya – a vallástalanságnak; tadā – akkor; ātmānam – önvalót; sṛjāmi – megnyilvánítom; aham – Én.

yadā yadā — hvor som helst og når som helst; hi — afgjort; dharmasya — fra religion; glāniḥ — afvigelser; bhavati — manifesteres; bhārata — O efterkommer af Bharata; abhyutthānam — overvægt; adharmasya — af irreligion; tadā — på det tidspunkt; ātmānam — Mig selv; sṛjāmi — manifesterer; aham — Jeg.

Fordítás

Translation

Ó, Bharata leszármazottja! Bárhol legyen a vallás gyakorlása hanyatlóban, s kerüljön fölényes túlsúlyba a vallástalanság, alászállok Én magam.

Hvor som helst og når som helst udøvelsen af religion aftager, og der sker en fremherskende stigning i irreligion – på det tidspunkt nedstiger Jeg, O Bharatas efterkommer.

Magyarázat

Purport

A sṛjāmi szónak nagy jelentősége van. Nem értelmezhetjük „teremtés”-ként, hiszen az előző vers szerint az Úr formája vagy teste nem jött létre – valamennyi formája örökké létezik. A sṛjāmi szó tehát azt jelenti, hogy az Úr eredeti valójában nyilvánul meg. Noha az Úr előre meghatározott időben, azaz Brahmā napjában egyszer, a hetedik Manu huszonnyolcadik korszakának Dvāpara-yugája végén jelenik meg, mégsem kötik az efféle szabályok, mert teljesen szabadon, tetszése szerint cselekedhet. Saját akaratából jelenik meg tehát, valahányszor túlsúlyba kerül a vallástalanság, és hanyatlás mutatkozik az igazi vallás terén. A vallás elveit a Védák határozzák meg, s az ember akkor válik vallástalanná, ha eltér ezek megfelelő végzésétől. A Bhāgavatam szerint ezek az elvek az Úr törvényei. Egyedül az Úr hozhat létre vallást. A Védákat szintén úgy fogadják el, hogy maga az Úr beszélte el azokat Brahmānak a szívén keresztül. A dharma, vagyis a vallás elvei tehát az Istenség Legfelsőbb Személyiségének közvetlen parancsai (dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam). A Bhagavad-gītā mindvégig kihangsúlyozza ezeket az elveket. A Védák célja az, hogy megvessék ezeknek az elveknek az alapjait a Legfelsőbb Úr parancsainak megfelelően, aki a Gītā végén nyíltan kijelenti, hogy a vallás legfelsőbb elve nem más, mint meghódolni egyedül Őelőtte. A védikus elvek e teljes meghódolásra ösztönöznek mindenkit, s ha a démoni emberek szembeszállnak ezekkel az elvekkel, az Úr megjelenik. A Bhāgavatamból megtudhatjuk, hogy az Úr Buddha Kṛṣṇa inkarnációja volt, aki a materializmus elburjánzásakor jelent meg, akkor, amikor a materialisták visszaéltek a Védák hitelességével. A Védákban vannak bizonyos korlátozó szabályok és előírások az egyes célok érdekében végzett állatáldozatokat illetően, ám a démoni természetű emberek a védikus elveket figyelmen kívül hagyva áldoztak állatokat. Az Úr Buddha azért jelent meg, hogy véget vessen ennek az ostobaságnak, s megalapozza az erőszakmentesség védikus elveit. Láthatjuk, hogy minden egyes avatārának, az Úr minden inkarnációjának sajátos missziója van, s a kinyilatkoztatott szentírások mindegyikről írnak. Senkit sem szabad avatāraként elfogadni, ha az írások nem tesznek említést róla. Az, hogy az Úr csakis Indiában jelenhet meg, nem helytálló feltételezés. Bárhol megjelenhet, amikor csak úgy kívánja. Minden inkarnációjában csupán annyit mond a vallásról, amennyit akkor az ott élők adott körülményeik között megérthetnek. A misszió azonban mindig ugyanaz: az embereket az Isten-tudat felé vezetni s a vallás elveinek betartására ösztönözni. Néha személyesen száll alá, néha hiteles képviselőjét küldi el fiaként vagy szolgájaként, néha pedig bár Ő maga jön, valamilyen rejtett formában jelenik meg.

FORKLARING: Her er ordet sṛjāmi betydningsfuldt. Sṛjāmi kan ikke anvendes i betydningen skabelse, for ifølge det foregående vers bliver Herrens form eller krop ikke skabt, for alle Hans former eksisterer for evigt. Sṛjāmi betyder derfor, at Herren manifesterer Sig Selv, som Han er. Skønt Herren åbenbarer Sig planmæssigt, nemlig i slutningen af Dvāpara-yuga i den syvende Manus 28. tidsalder i hver af Brahmās dage, er Han ikke forpligtet til at følge sådanne regler og reguleringer, for Han er helt fri til at handle på alle mulige måder, som Han har lyst til det. Han åbenbarer Sig derfor ifølge Sin egen vilje, når som helst der sker en drastisk stigning i irreligion, og den sande religion forsvinder. Religiøse principper er fastsat i Vedaerne, og enhver afvigelse fra den korrekte overholdelse af Vedaernes regler gør én irreligiøs. Der står i Śrīmad- Bhāgavatam, at sådanne principper er Herrens love. Det er kun Herren, der kan give et religiøst system. Vedaerne accepteres også som oprindeligt talt af Herren Selv til Brahmā inde fra dennes hjerte. Dharma eller religionens principper er derfor Guddommens Højeste Personligheds direkte ordrer (dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam, ŚB. 6.3.19). Disse principper bliver klart beskrevet gennem hele Bhagavad-gītā. Formålet med Vedaerne er at fastsætte sådanne principper ifølge den Højeste Herres ordre, og i slutningen af Bhagavad-gītā befaler Herren direkte, at det højeste religiøse princip er at overgive sig udelukkende til Ham og intet andet. De vediske principper fører én frem mod fuldstændig overgivelse til Ham, og når sådanne principper bliver forstyrret af dæmonerne, åbenbarer Herren Sig. Vi lærer fra Śrīmad-Bhāgavatam, at Herren Buddha var en inkarnation af Kṛṣṇa, der åbenbarede Sig på et tidspunkt, da materialismen var fremherskende, og materialisterne brugte Vedaernes autoritet som påskud. Selv om Vedaerne har visse restriktive regler og forskrifter for dyreofringer med bestemte formål for øje, involverede folk med dæmoniske tendenser sig alligevel i dyreofringer uden hensyn til de vediske principper. Herren Buddha åbenbarede Sig for at sætte en stopper for disse groteskheder og for at etablere de vediske ikke-voldsprincipper. Hver eneste af Herrens inkarnationer eller avatāraer har derfor en særlig mission, og de bliver alle beskrevet i de åbenbarede skrifter. Ingen bør accepteres som en avatāra, uden at der er henvisninger til ham i skrifterne.

Det er ikke sandt, at Herren kun åbenbarer Sig på indisk jord. Han kan manifestere Sig hvor som helst og når som helst, Han vil. I hver eneste inkarnation taler Han så meget om religion, som det kan forstås af de pågældende mennesker under deres givne omstændigheder. Men missionen er den samme, nemlig at føre folk til Gudsbevidsthed og lydighed mod de religiøse principper. Somme tider nedstiger Han personligt, og somme tider sender Han Sin ægte repræsentant i form af Sin søn eller tjener eller Sig selv i en camoufleret form.

A Bhagavad-gītā elveit az Úr Arjunának beszélte el – és más felvilágosult embereknek –, mert Arjuna sokkal fejlettebb szinten állt, mint a világ más részein élő közönséges emberek. A „kettő meg kettő egyenlő néggyel” számtani szabálya éppen úgy igaz a kezdő, mint a fejlett matematikusok számára, ennek ellenére azonban létezik alacsonyabb és magasabb szintű matematika. Az Úr mindegyik inkarnációja ugyanazokat az elveket tanítja, de azok a különféle körülmények között megjelenve alacsonyabb vagy magasabb rendűeknek tűnnek. A vallás magasabb szintű elvei a társadalom négy rendjének és osztályának elfogadásával kezdődnek, ahogyan azt a későbbiekben megtudhatjuk. Az inkarnációk missziója nem más, mint hogy mindenhol életre keltsék a Kṛṣṇa-tudatot. Ez a tudat hol megnyilvánul, hol nem, ez azonban csupán az eltérő körülményeknek tudható be.

Bhagavad-gītās principper blev talt til Arjuna og for den sags skyld til andre ophøjede personer, for i sammenligning med almindelige mennesker i andre dele af verden var han højt avanceret. At to plus to er fire, er et sandt matematisk princip for begynderen i regning såvel som på de videregående studier. Ikke desto mindre findes der højere og lavere matematik. I alle Herrens inkarnationer undervises der derfor i de samme principper, men de forekommer at være højere eller lavere alt efter hvilke omstændigheder, de optræder under. Religionens højere principper begynder med accepten af de fire ordener og fire sociale klasser, som det vil blive forklaret senere. Hele formålet med inkarnationernes mission er at vække Kṛṣṇa-bevidsthed til live overalt. Kun forskellige omstændigheder afgør, hvorvidt en sådan bevidsthed er manifesteret eller ej.