11. VERS
TEXT 11
Szöveg
Tekst
tyaktuṁ karmāṇy aśeṣataḥ
yas tu karma-phala-tyāgī
sa tyāgīty abhidhīyate
tyaktuṁ karmāṇy aśeṣataḥ
yas tu karma-phala-tyāgī
sa tyāgīty abhidhīyate
Szó szerinti jelentés
Synonyms
na – sohasem; hi – bizony; deha-bhṛtā – a megtestesült által; śakyam – lehetséges; tyaktum – elkerülni; karmāṇi – a tetteket; aśeṣataḥ – valamennyit; yaḥ – aki; tu – de; karma – a tett; phala – eredményéről; tyāgī – lemondó; saḥ – ő; tyāgī – a lemondó; iti – így; abhidhīyate – mondják.
na — aldrig; hi — afgjort; deha-bhṛtā — af den legemliggjorte; śakyam — er muligt; tyaktum — at blive forsaget; karmāṇi — aktiviteter; aśeṣataḥ — helt; yaḥ — enhver, der; tu — men; karma — af arbejdets; phala — resultat; tyāgī — forsageren; saḥ — han; tyāgī — forsageren; iti — således; abhidhīyate — kaldes.
Fordítás
Translation
A megtestesült lélek valójában képtelen minden tettől megválni. Ezért mondják, hogy az igazi lemondás az, ha valaki a tettei gyümölcséről mond le.
Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.
Magyarázat
Purport
A Bhagavad-gītā azt írja, hogy az ember sohasem hagyhatja abba a cselekvést. Az igazán lemondott ezért az, aki nem élvezi tettei gyümölcsét, hanem Kṛṣṇának dolgozik, és mindent Neki ajánl fel. A Kṛṣṇa-tudat Nemzetközi Szervezetének számtalan olyan tagja van, akik mind nagyon sokat dolgoznak irodáikban, a gyárban vagy egyéb munkahelyeken, s minden keresetüket a közösségnek adják. Az ilyen magas szintet elért lelkek valójában sannyāsīk, s az élet lemondott rendjében élnek. Most megtudhatjuk, hogyan és milyen célból kell lemondanunk tetteink gyümölcséről.
FORKLARING: Der står i Bhagavad-gītā (3.5), at man aldrig nogensinde kan undgå at handle. Den, der arbejder for Kṛṣṇa og ikke er ude efter at nyde resultatet, men ofrer alt til Kṛṣṇa, er derfor den virkelige forsager. Mange medlemmer af Det Internationale Samfund for Kṛṣṇa- bevidsthed arbejder hårdt på deres kontor, fabrik eller et andet sted og giver alt, de tjener, til Samfundet. Den slags store, ophøjede sjæle er virkelige sannyāsīer og befinder sig i forsagelsens orden. Her bliver det klart skitseret, hvordan man forsager sit arbejdes frugter, og for hvilket formål, man skal forsage frugterne.