Skip to main content

TIZENNEGYEDIK FEJEZET

KAPITEL FJORTEN

Az anyagi természet három kötőereje

Den materielle naturs tre kvaliteter

1. VERS:
Az Istenség Legfelsőbb Személyisége így szólt: Ismét kinyilatkoztatom előtted ezt a legfelsőbb bölcsességet, a legmagasztosabb tudományt, melyet megismerve a bölcsek mind elérték a legmagasabb rendű tökéletességet.
TEXT 1:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Lad mig endnu engang forklare for dig denne højeste visdom, den bedste af al kundskab, der satte alle vismændene i stand til at opnå den højeste fuldkommenhed.
2. VERS:
E tudás biztos ismeretében az ember transzcendentális természetre tehet szert, ami az Én természetemhez hasonló. Így nem születik meg az újabb teremtéskor, s az anyagi világ megsemmisülése sem fogja megzavarni.
TEXT 2:
Ved at blive fast forankret i denne viden kan man opnå Min transcendentale natur. Således grundfæstet fødes man ikke igen, når der er skabelse på ny eller bliver forstyrret ved tiden for tilintetgørelsen.
3. VERS:
Ó, Bharata fia, a brahmanként ismert teljes anyagállomány a születés forrása. Ezt a brahmant termékenyítem Én meg, így adván lehetőséget minden élőlénynek a születésre.
TEXT 3:
Den samlede materielle substans, der kaldes Brahman, giver ophav til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter og derved muliggør alle levende væseners fødsel, O Bharatas efterkommer.
4. VERS:
Ó, Kuntī fia! Tudnod kell, hogy minden faj az anyagi természetben való megszületés által jön létre, s Én vagyok a magot adó Atya.
TEXT 4:
Det må forstås, at alle livsarter muliggøres ved at blive født i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader, O Kuntīs søn.
5. VERS:
Az anyagi természet három kötőerőből áll: a jóság, a szenvedély és a tudatlanság kötőerejéből. Ó, erős karú Arjuna! Amint az élőlény kapcsolatba kerül az anyagi természettel, e kötőerők felülkerekednek rajta.
TEXT 5:
Den materielle natur består af tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i forbindelse med naturen, bliver han betinget af disse kvaliteter, O stærkarmede Arjuna.
6. VERS:
Ó, bűntelen! Mivel tisztább a többinél, a jóság kötőereje ragyogó, és megszabadítja az embert minden bűnös tett visszahatásától. A jóságban élőket a boldogság érzése és a tudás köti meg.
TEXT 6:
O du syndfrie, siden godhedens kvalitet er renere end de andre kvaliteter, er den oplysende, og den befrier én for alle syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en følelse af lykke og viden.
7. VERS:
Ó, Kuntī fia! Tudd meg, hogy a szenvedély minősége a vég nélküli vágyból és sóvárgásból születik, ezért az anyagi, gyümölcsöző tettekhez köti a megtestesült élőlényt.
TEXT 7:
Lidenskabens kvalitet affødes af ubegrænsede begær og længsler, og som sådan bindes det legemliggjorte levende væsen til materielle frugtstræbende handlinger, O Kuntīs søn.
8. VERS:
Ó, Bharata fia, tudd meg hát, hogy a sötétség tudatlanságból születő kötőereje okozza valamennyi megtestesült élőlény illúzióját. E kötőerő hatásának következménye az őrültség, a tunyaság és az alvás, ami megköti a feltételekhez kötött lelkeket.
TEXT 8:
O Bharatas efterkommer, du må forstå, at mørkets kvalitet, der er affødt af uvidenhed, er alle legemliggjorte levende væseners forblindelse. Konsekvensen af denne kvalitet er vanvid, sløvhed og søvn, der binder den betingede sjæl.
9. VERS:
Ó, Bharata fia! A jóság kötőereje a boldogsághoz, a szenvedély a gyümölcsöző tettekhez, a tudatlanság pedig az ember tudását befedve az őrültséghez láncol.
TEXT 9:
O Bharatas efterkommer, godhedens kvalitet betinger én til lykke, lidenskab betinger én til frugtstræbende handling, og uvidenhed, der tilslører ens viden, binder én til galskab.
10. VERS:
Ó, Bharata fia, néha a jóság kötőereje kerül túlsúlyba, elnyomván a szenvedély és a tudatlanság minőségét, néha a szenvedély győzi le a jóságot és a tudatlanságot, máskor pedig a tudatlanság uralkodik a jóság és a szenvedély felett. Ily módon örök küzdelem folyik közöttük az elsőbbségért.
TEXT 10:
O Bharatas efterkommer, nogle gange er godhedens kvalitet fremherskende og overskygger lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Nogle gange vinder lidenskabens kvalitet over godhed og uvidenhed, og andre gange bliver godhed og lidenskab overskygget af uvidenhed. På den måde foregår der en konstant kamp om herredømmet.
11. VERS:
A jóság kötőerejének megnyilvánulásait akkor tapasztalhatjuk, amikor a test minden kapuját tudás ragyogja be.
TEXT 11:
Manifestationen af godhedens kvalitet kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden.
12. VERS:
Ó, Bhāraták vezére, ha a szenvedély minősége van növekvőben, akkor erős ragaszkodás, gyümölcsöző cselekedetek, fáradhatatlan törekvés, valamint fékezhetetlen vágy és sóvárgás alakul ki.
TEXT 12:
Når lidenskabens kvalitet tiltager, udvikles symptomer som stærk tilknytning, frugtstræbende handling, intens bestræbelse og ustyrlig længsel og begær, O du bedste af Bhārataer.
13. VERS:
Ó, Kuru fia! A tudatlanság kötőerejének erősödésével sötétség, tétlenség, őrület és illúzió nyilvánul meg.
TEXT 13:
Når uvidenhedens kvalitet tiltager, manifesteres mørke, uvirksomhed, galskab og illusion, O Kurus søn.
14. VERS:
Ha valaki a jóság minőségében hal meg, a nagy bölcsek tiszta, felsőbb bolygóira jut.
TEXT 14:
Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de højere rene planeter, hvor de store vismænd bor.
15. VERS:
Aki a szenvedély minőségében hal meg, az a tetteik gyümölcséért cselekvők között fog megszületni, aki pedig a tudatlanság kötőerejében hagyja el testét, az állatvilágban születik meg újra.
TEXT 15:
Dør man i lidenskabens kvalitet, bliver man født blandt dem, der er optaget af frugtstræbende handlinger, og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man i dyreriget.
16. VERS:
A jámbor tettek eredménye tiszta, és a jóság kötőerejébe tartozik. A szenvedély minőségében végzett munka azonban szenvedést, a tudatlanságban végrehajtott tett pedig ostobaságot eredményez.
TEXT 16:
Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godhedens kvalitet. Men handling i lidenskabens kvalitet medfører lidelse, og handlinger i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed.
17. VERS:
A jóság kötőerejéből igazi tudás származik, a szenvedélyből mohóság, a tudatlanságból pedig ostobaság, őrület és illúzió.
TEXT 17:
Fra godhedens kvalitet opstår der virkelig viden, fra lidenskabens kvalitet udvikles der grådighed, og fra uvidenhedens kvalitet opstår der tåbelighed, galskab og illusion.
18. VERS:
A jóság minőségében élők fokozatosan felfelé, a felsőbb bolygók irányába haladnak. Akiket a szenvedély kötőereje jellemez, azok a földi bolygókon élnek, a szörnyű tudatlanság rabjai pedig a pokoli világokba zuhannak.
TEXT 18:
De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter. De, der er i lidenskabens kvalitet, opholder sig på de jordiske planeter, og befinder man sig i uvidenhedens afskyelige kvalitet, falder man ned til de helvedesagtige verdener.
19. VERS:
Lelki természetemet az éri el, aki minden tett végrehajtójának helyesen az anyagi természet kötőerőit látja, s aki ismeri a Legfelsőbb Urat, aki e kötőerők felett áll.
TEXT 19:
Når man korrekt ser, at det i alle aktiviteter er intet andet end naturens kvaliteter, der agerer, og når man kender den Højeste Herre, der er transcendental til disse kvaliteter, opnår man Min åndelige natur.
20. VERS:
Ha a megtestesült lény képes túllépni az anyagi testtel kapcsolatban álló három kötőerőn, akkor megszabadulhat a születéstől, a haláltól, az öregségtől és a velük járó fájdalmaktól, s még ebben az életében nektári élvezetben lehet része.
TEXT 20:
Når det legemliggjorte levende væsen er i stand til hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.
21. VERS:
Arjuna így kérdezett: Ó, kedves Uram! Milyen jelekről ismerhetem fel azt, aki a három kötőerő felett áll? Hogyan viselkedik, s hogyan emelkedik a természet kötőerői fölé?
TEXT 21:
Arjuna spurgte: O min kære Herre, hvad kendetegner en person, der er transcendental til disse tre kvaliteter? Hvordan opfører han sig, og hvordan sætter han sig ud over naturens kvaliteter?
22 – 25. VERS:
Az Istenség Legfelsőbb Személyisége így válaszolt: Ó, Pāṇḍu fia! Aki nem gyűlöli a ragyogást, a ragaszkodást s az illúziót, de nem is vágyik rájuk, ha nincsenek jelen; akit nem ingatnak meg és nem zaklatnak fel az anyagi kötőerők efféle visszahatásai, valamint semleges és transzcendentális marad, mert tudja, hogy csupán a kötőerők működnek; aki az önvalóba merül, s örömre és fájdalomra egyformán tekint; aki egyenlőnek látja a földgöröngyöt, a kődarabot és az aranyrögöt; aki egyformán fogad kedvezőt és kedvezőtlent; akit dicséret és becsmérlés, tisztelet és megvetés nem rendíthet meg; aki a baráttal és az ellenséggel egyformán bánik, s aki felhagyott minden anyagi tettel, arról azt mondják, felülemelkedett a természet kötőerőin.
TEXTS 22-25:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pāṇḍus søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er til stede, eller længes efter dem, når de forsvinder; som er uden vaklen og er uforstyrret og forbliver neutral og transcendental under alle disse reaktioner fra de materielle kvaliteter velvidende, at kvaliteterne alene er aktive; som hviler i sig selv, og som anser lykke og lidelse som én og samme ting; som ser med samme syn på en klump jord, en sten og et stykke guld; som er ligevægtig over for det ønskede og det uønskede; som er vedholdende og ligevægtig i ros og ris, ære og vanære; som behandler ven og fjende ens, og som har forsaget alle materielle handlinger – et sådant menneske siges at have hævet sig over naturens kvaliteter.
26. VERS:
Aki a teljes odaadó szolgálatba merül, s nem esik vissza semmilyen körülmények között, az egyszeriben túllép az anyagi természet kötőerőin, s így a Brahman síkjára emelkedik.
TEXT 26:
Den, der engagerer sig fuldstændigt i hengiven tjeneste uden afvigelse under nogen omstændigheder, hæver sig øjeblikkeligt over den materielle naturs kvaliteter og kommer således til Brahman-niveauet.
27. VERS:
Én vagyok az alapja a személytelen Brahmannak, amely halhatatlan, elpusztíthatatlan és örök, s a végső boldogság eredeti helyzete.
TEXT 27:
Og Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og er den naturlige position for den højeste lyksalighed.