Skip to main content

13 – 14. VERS

TEXTS 13-14

Szöveg

Tekst

adveṣṭā sarva-bhūtānāṁ
maitraḥ karuṇa eva ca
nirmamo nirahaṅkāraḥ
sama-duḥkha-sukhaḥ kṣamī
adveṣṭā sarva-bhūtānāṁ
maitraḥ karuṇa eva ca
nirmamo nirahaṅkāraḥ
sama-duḥkha-sukhaḥ kṣamī
santuṣṭaḥ satataṁ yogī
yatātmā dṛḍha-niścayaḥ
mayy arpita-mano-buddhir
yo mad-bhaktaḥ sa me priyaḥ
santuṣṭaḥ satataṁ yogī
yatātmā dṛḍha-niścayaḥ
mayy arpita-mano-buddhir
yo mad-bhaktaḥ sa me priyaḥ

Szó szerinti jelentés

Synonyms

adveṣṭā – nem irigy; sarva-bhūtānām – minden élőlénnyel szemben; maitraḥ – barátságos; karuṇaḥ – kedves; eva – bizony; ca – szintén; nirmamaḥ – birtoklásérzet nélküli; nirahaṅkāraḥ – hamis ego nélküli; sama – egyforma; duḥkha – boldogtalanságban; sukhaḥ – és boldogságban; kṣamī – megbocsátó; santuṣṭaḥ – elégedett; satatam – mindig; yogī – odaadó szolgálatban él; yata-ātmā – önfegyelmezett; dṛḍha-niścayaḥ – elszántsággal; mayi – Rám; arpita – szögezve; manaḥ – elmét; buddhiḥ – és értelmet; yaḥ – aki; mat-bhaktaḥ – az Én bhaktám; saḥ – ő; me – Nekem; priyaḥ – kedves.

adveṣṭā — ikke misundelig; sarva-bhūtānām — mod alle levende væsener; maitraḥ — venlig; karuṇaḥ — barmhjertig; eva — sandelig; ca — også; nirmamaḥ — uden nogen følelse af ejerskab; nirahaṅkāraḥ — uden falsk ego; sama — ligevægtig; duḥkha — i lidelse; sukhaḥ — og lykke; kṣamī — overbærende; santuṣṭaḥ — tilfreds; satatam — altid; yogī — den, der er engageret i hengivenhed; yata-ātmā — selvbehersket; dṛḍha-niścayaḥ — med beslutsomhed; mayi — på Mig; arpita — er fæstnet; manaḥ — hvis sind; buddhiḥ — og intelligens; yaḥ — den, som; mat-bhaktaḥ — Min hengivne; saḥ — han; me — af Mig; priyaḥ — højtelsket.

Fordítás

Translation

Aki nem irigy, hanem minden élőlény kedves barátja, nem képzeli tulajdonosnak magát és mentes a hamis egótól, boldogságban és boldogtalanságban egyaránt kiegyensúlyozott, türelmes, mindig elégedett, önfegyelmezett, nagy elszántsággal végzi az odaadó szolgálatot, valamint elméjét és értelmét Rám szögezi, s az Én bhaktám – az nagyon kedves Nekem.

Den, der ikke er misundelig, men er en barmhjertig ven mod alle levende væsener, som ikke anser sig selv for en ejer af noget og er fri for falsk ego, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant, N altid tilfreds og selvbehersket, og som med beslutsomhed er engageret i hengiven tjeneste med sit sind og sin intelligens fæstnet på Mig – sådan en hengiven af Mig er Mig meget kær.

Magyarázat

Purport

Az Úr ismét a tiszta odaadó szolgálatról beszél, és ebben a két versben leírja a tiszta bhakta transzcendentális tulajdonságait. A tiszta bhaktát a körülmények sohasem zavarják meg, és nem irigy senkire. Nem válik ellensége ellenségévé sem, mert úgy gondolja: „Ez az ember hajdani bűnös tetteim visszahatásaként bánik most velem az ellenségeként. Jobb hát eltűrni, mintsem szembeszállni vele.” A Śrīmad-Bhāgavatam (10.14.8) írja: tat te 'nukampāṁ susamīkṣamāṇo bhuñjāna evātma-kṛtaṁ vipākam. Ha a bhaktának szenvednie kell, vagy megpróbáltatások érik, azt az Úr kegyének tekinti. Így gondolkodik: „Múltbeli bűneim visszahatásaként sokkal többet kellene szenvednem. Nem más ez, mint a Legfelsőbb Úr kegye, hogy nem kapok meg minden büntetést, amit megérdemelnék. Az Istenség Legfelsőbb Személyisége kegyéből csak egy keveset kapok belőle.” A bhakta éppen ezért a sok szenvedés ellenére is örökké nyugodt, csendes és türelmes. Mindig kedves mindenkihez, még ellenségeihez is. A nirmama szó arra utal, hogy a bhakta nem tulajdonít nagy fontosságot a testtel kapcsolatos kényelmetlenségeknek és problémáknak, mert jól tudja, hogy ő nem az anyagi test. Nem azonosítja magát a testével, így mentes a hamis egótól, s boldogságban és boldogtalanságban egyaránt kiegyensúlyozott. Béketűrő, és megelégszik annyival, amit a Legfelsőbb Úr kegyéből kap. Nem törekszik nehezen elérhető dolgok megszerzésére, ezért mindig örömteli. Ő a teljesen tökéletes misztikus, mert rendíthetetlenül követi a lelki tanítómesterétől kapott utasításokat, s mivel uralkodik érzékszervei fölött, rendkívül eltökélt. A hamis ellenérvek nem ingatják meg; semmi sem tudja eltéríteni szilárd elhatározásától az odaadó szolgálatban. Teljesen tisztában van azzal, hogy Kṛṣṇa az örökkévaló Úr, ezért senki sem képes megzavarni őt. Mindezek a tulajdonságok lehetővé teszik számára, hogy teljes egészében a Legfelsőbb Úrra rögzítse az elméjét és intelligenciáját. Az odaadó szolgálat e síkját minden bizonnyal nagyon kevesen érik el, de az odaadó szolgálat szabályozó elveit követő bhakta biztos sikerre számíthat. Az Úr továbbá kijelenti, hogy az ilyen bhakta nagyon kedves Számára, mert mindig örömet szerez Neki tetteivel, melyeket teljes Kṛṣṇa-tudatban hajt végre.

FORKLARING: For at vende tilbage til ren hengiven tjeneste beskriver Herren nu her i disse to vers en ren hengivens transcendentale kvaliteter. En ren hengiven lader sig aldrig forstyrre under nogen omstændigheder, og han er heller ikke misundelig på nogen. Lige så lidt bliver en hengiven sin fjendes fjende. Hans indstilling er: “Denne person handler som min fjende på grund af mine egne tidligere misgerninger, så det er bedre at lide end at protestere.” Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (10.14.8): tat te ’nukampāṁ su-samīkṣamāṇo, bhuñjāna evātma-kṛtaṁ vipākam. Når en hengiven rammes af lidelse eller er i vanskeligheder, ser han det som Herrens nåde mod ham. Han tænker: “På grund af mine tidligere misgerninger burde jeg lide langt, langt værre, end jeg lider nu. Så det er på grund af den Højeste Herres barmhjertighed, at jeg ikke modtager hele den straf, der tilkommer mig. Ved Guddommens Højeste Personligheds barmhjertighed får jeg blot en antydning af, hvad jeg skulle have haft.” Han er derfor altid rolig, fattet og tålmodig på trods af mange lidelsesfyldte situationer. En hengiven er også altid venlig mod alle, selv mod sine fjender. Nirmamaḥ betyder, at en hengiven ikke tillægger smerte og problemer i forbindelse med kroppen nogen stor betydning, for han er helt klar over, at han ikke er den materielle krop. Han identificerer sig ikke med sin krop, hvilket gør, at han er fri for falsk ego og ikke bliver bragt ud af ligevægt af hverken lykke eller lidelse. Han er tolerant, og han er tilfreds med uanset hvad, der kommer ved den Højeste Herres barmhjertighed. Han gør sig ikke de store anstrengelser for at opnå noget med stort besvær. Derfor er han altid glad. Eftersom han er fast forankret i de instruktioner, han har fået fra sin åndelige mester, er han den perfekte mystiker, og han er beslutsom, for hans sanser er under kontrol. Han påvirkes ikke af falske argumenter, for ingen kan rokke ham fra hans faste beslutsomhed i hengiven tjeneste. Han er helt bevidst om, at Kṛṣṇa er den evige Herre, så ingen kan forstyrre ham. Alle disse egenskaber gør ham i stand til fuldstændigt at fæstne sit sind og sin intelligens på den Højeste Herre. Et sådant niveau af hengiven tjeneste er givetvis meget sjældent, men en hengiven bliver situeret i denne tilstand ved at følge den hengivne tjenestes regulerende principper. Herren siger videre, at sådan en hengiven er Ham meget kær, for Herren er altid tilfreds med alle hans handlinger i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.