Skip to main content

51. VERS

TEXT 51

Szöveg

Tekst

arjuna uvāca
dṛṣṭvedaṁ mānuṣaṁ rūpaṁ
tava saumyaṁ janārdana
idānīm asmi saṁvṛttaḥ
sa-cetāḥ prakṛtiṁ gataḥ
arjuna uvāca
dṛṣṭvedaṁ mānuṣaṁ rūpaṁ
tava saumyaṁ janārdana
idānīm asmi saṁvṛttaḥ
sa-cetāḥ prakṛtiṁ gataḥ

Szó szerinti jelentés

Synonyms

arjunaḥ uvāca – Arjuna mondta; dṛṣṭvā – látván; idam – ezt; mānuṣam – emberi; rūpam – formát; tava – Tiédet; saumyam – nagyon gyönyörűt; janārdana – ó, ellenség fenyítője; idānīm – most; asmi – vagyok; saṁvṛttaḥ – helyreállt; sa-cetāḥ – tudatú; prakṛtim – saját természetemhez; gataḥ – visszatért.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; dṛṣṭvā — idet jeg ser; idam — denne; mānuṣam — menneskelige; rūpam — form; tava — Din; saumyam — meget smukke; janārdana — O opretholder af folket; idānīm — nu; asmi — jeg er; saṁvṛttaḥ — beroliget; sa-cetāḥ — i min bevidsthed; prakṛtim — til min egen natur; gataḥ — vendt tilbage.

Fordítás

Translation

Amikor Arjuna megpillantotta Kṛṣṇát eredeti formájában, így szólt: Ó, Janārdana! Emberhez hasonló, gyönyörű formád láttán elmém megnyugodott, s lelkiállapotom újra a régi.

Da Arjuna så Kṛṣṇa i Dennes oprindelige skikkelse, udbrød han: O Janārdana, ved synet af Din utroligt smukke menneskelignende form får jeg atter ro i sindet og bliver mig selv på ny.

Magyarázat

Purport

Ebben a versben a mānuṣaṁ rūpam szavak egyértelműen azt jelzik, hogy az Istenség Legfelsőbb Személyisége eredetileg kétkarú. Akik Kṛṣṇát közönséges embernek tartják és kigúnyolják, azok nincsenek tisztában isteni természetével. Ha Kṛṣṇa egy közönséges emberi lény lenne, hogyan tudná megmutatni a kozmikus formát, majd újra megjelenni négykarú Nārāyaṇa-formájában? A Bhagavad-gītā nagyon világosan kijelenti, hogy aki közönséges embernek véli Kṛṣṇát, s félrevezeti az olvasót, mondván, hogy nem Kṛṣṇa, hanem a Benne lévő személytelen Brahman beszél, az a legnagyobb igazságtalanságot követi el. Kṛṣṇa valóban megmutatta kozmikus formáját és a négykarú Viṣṇu-formát. Hogyan lehetne hát közönséges ember? A tiszta bhaktát nem tévesztik meg a Bhagavad-gītāhoz írt félrevezető magyarázatok, mert mindent tud. A Bhagavad-gītā eredeti versei olyan világosak, mint a nap, ezért az ostoba magyarázók lámpafényére nincs szükség.

FORKLARING: Her angiver ordene mānuṣaṁ rūpam klart og tydeligt, at Guddommens Højeste Personlighed oprindeligt er toarmet. De, der håner Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske, vises her at være uvidende om Hans guddommelige natur. Hvis Kṛṣṇa er som et almindeligt menneske, hvordan kan Han da fremvise den universelle form for derefter at fremstå i Sin firarmede Nārāyaṇa-form? Bhagavad-gītā er meget klar her, at den, der anser Kṛṣṇa for at være en almindelig person, og som vildleder læseren ved at hævde, at det er den upersonlige Brahman, der taler inden i Kṛṣṇa, begår den største uret. Kṛṣṇa har rent faktisk vist både Sin universelle form og Sin firarmede Viṣṇu-form. Hvordan kan Han da være et almindeligt menneske? En ren hengiven lader sig ikke forvirre af sådanne vildledende Bhagavad-gītā-kommentarer, for han ved, hvad der er hvad. Bhagavad-gītās oprindelige vers er soleklare. De behøver ikke kunstig belysning fra tåbelige kommentatorer.