Skip to main content

14. VERS

TEXT 14

Szöveg

Tekst

tataḥ śvetair hayair yukte
mahati syandane sthitau
mādhavaḥ pāṇḍavaś caiva
divyau śaṅkhau pradadhmatuḥ
tataḥ śvetair hayair yukte
mahati syandane sthitau
mādhavaḥ pāṇḍavaś caiva
divyau śaṅkhau pradadhmatuḥ

Szó szerinti jelentés

Synonyms

tataḥ – azután; śvetaiḥ – fehér; hayaiḥ – lovakkal; yukte – befogott; mahati – nagy; syandane – harci szekéren; sthitau – állva; mādhavaḥ – Kṛṣṇa (a szerencse istennőjének férje); pāṇḍavaḥ – Arjuna (Pāṇḍu fia); ca – és; eva – bizony; divyau – transzcendentális; śaṅkhau – kagylókürtöket; pradadhmatuḥ – megszólaltatták.

tataḥ — derefter; śvetaiḥ — med hvide; hayaiḥ — heste; yukte — forspændt; mahati — i en stor; syandane — stridsvogn; sthitau — der befandt sig i; mādhavaḥ — Kṛṣṇa (lykkegudindens ægtemand); pāṇḍavaḥ — Arjuna (Pāṇḍus søn); ca — også; eva — afgjort; divyau — de to transcendentale; śaṅkhau — konkylier; pradadhmatuḥ — blæste i.

Fordítás

Translation

A másik oldalon, a fehér ménektől vont nagy harci szekéren az Úr Kṛṣṇa és Arjuna is megszólaltatták transzcendentális kagylókürtjüket.

På den anden side blæste både Herren Kṛṣṇa og Arjuna, der befandt sig i en stor stridsvogn, der var forspændt med hvide heste, i deres transcendentale konkylier.

Magyarázat

Purport

Bhīṣmadeva kagylókürtjével ellentétben a Kṛṣṇa és Arjuna kezében lévő kagylókürtök transzcendentálisak voltak. Hangjuk azt adta hírül, hogy az ellenség nem remélhet győzelmet, mert Kṛṣṇa a Pāṇḍavák mellé állt. Jayas tu pāṇḍu-putrāṇāṁ yeṣāṁ pakṣe janārdanaḥ. A győzelem mindig azoké, akik olyanok, mint a Pāṇḍu-fiak, mert az Úr Kṛṣṇa az ő társuk, s bármikor, bárhol legyen jelen az Úr, a szerencse istennője is ott van, mert sohasem marad férje nélkül. Arjunára tehát győzelem és szerencse várt, ahogy ezt Viṣṇu, azaz az Úr Kṛṣṇa kagylókürtjének transzcendentális búgása jelezte. Ezenkívül a két barát harci szekerét Agni (a tűz istene) ajándékozta Arjunának, s ez azt jelentette, hogy bárhová hajtották a három világban, mindenhol győzelem kísérte.

FORKLARING: I modsætning til Bhīṣmadevas konkylie beskrives konkylierne i hænderne på Kṛṣṇa og Arjuna som transcendentale. Lyden af de transcendentale konkylier angav, at den anden side ikke kunne gøre sig håb om sejr, for Kṛṣṇa var på Pāṇḍavaernes side. Jayas tu pāṇḍu- putrāṇāṁ, yeṣāṁ pakṣe janārdanaḥ. Sejren følger altid personer som Pāṇḍus sønner, for Herren Kṛṣṇa er hos dem. Og hvor som helst og når som helst Herren er til stede, er lykkegudinden det også, for lykkegudinden forlader aldrig sin ægtemands side. Derfor kunne Arjuna se frem til sejr og held som tilkendegivet af den transcendentale lyd fra Viṣṇu eller Herren Kṛṣṇas konkylie. Ydermere havde Arjuna fået den stridsvogn, begge venner befandt sig på, af Agni (ildguden), hvilket betød, at denne stridsvogn var i stand til at overvinde alt og alle, uanset hvor den blev ført hen i de tre verdener.