TEXT 6

Texte

Tekst

yathākāśa-sthito nityaṁ
vāyuḥ sarvatra-go mahān
tathā sarvāṇi bhūtāni
mat-sthānīty upadhāraya

Synonyms

yathā: de même que; ākāśa-sthitaḥ: situé dans le ciel; nityam: toujours; vāyuḥ: le vent; sarvatra-gaḥ: soufflant partout; mahān: grand; tathā: pareillement; sarvāṇi bhūtāni: tous les êtres créés; mat-sthāni: situés en Moi; iti: ainsi; upadhāraya: essaie de comprendre.

yathā — ligesom; ākāśa-sthitaḥ — situeret i rummet; nityam — altid; vāyuḥ — vinden; sarvatra-gaḥ — blæser overalt; mahān — den store; tathā — på samme måde; sarvāṇi bhūtāni — alle skabte væsener; mat-sthāni — situeret i Mig; iti — således; upadhāraya — prøv at forstå.

Translation

Tout comme le vent puissant qui souffle dans toutes les directions réside en permanence dans le ciel, comprends qu’en Moi résident tous les êtres créés.

Forstå, at ligesom den vældige vind, der blæser overalt, altid hviler i rummet, hviler alle skabte væsener i Mig.

Purport

Il est pratiquement impossible, pour l’homme du commun, de concevoir comment l’énorme création matérielle repose en Dieu. Aussi, pour nous aider à comprendre, Celui-ci nous donne un exemple: le ciel est la plus gigantesque manifestation que nous puissions concevoir, et l’air, ou le vent, la deuxième grande manifestation que renferme la première. Les mouvements d’air influent sur les déplacements de toute chose. Mais bien que le vent soit puissant, il reste confiné dans les limites du ciel. De même, les remarquables manifestations cosmiques n’existent que par la volonté suprême du Seigneur, et Lui sont toutes subordonnées. Pas un brin d’herbe ne bouge sans la volonté de Dieu, dit-on communément. Ainsi, par Sa seule volonté, tout se meut, tout est créé, préservé et détruit. Pourtant, Lui-même reste au-delà de tout, à la manière du ciel qui demeure indépendant des mouvements du vent.

FORKLARING: For den almindelige person er det nærmest ufatteligt, N hvordan den vældige materielle skabelse kan hvile i Herren. Her giver Han et eksempel for at lette vores forståelse. Himmelrummet er nok den største manifestation, vi kan forestille os, og i rummet er vinden eller luften den største manifestation i den kosmiske verden. Luftens bevægelser påvirker bevægelsen af alt andet. Men selv om vinden er mægtig, befinder den sig stadigvæk inden i himmelrummet. Vinden er ikke uden for himlen. På samme måde eksisterer alle de fantastiske kosmiske manifestationer i kraft af Guds suveræne vilje, og alle er de underlagt denne højeste vilje. Som vi plejer at sige det, rører ikke et græsstrå sig uden Guddommens Højeste Personligheds vilje. Alt bevæger sig således ifølge Hans vilje. I kraft af Hans vilje bliver alting skabt, alting bliver opretholdt, og alt tilintetgøres. Alligevel er Han hævet over alting, ligesom himlen altid er hævet over vindens aktiviteter.

Il est dit dans la Taittirīya Upaniṣad (2.8.1): yad-bhīṣā vātaḥ pavate – « C’est par crainte du Seigneur Suprême que le vent souffle. » La Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad (3.8.9) ajoute: etasya vā akṣarasya praśāsane gārgi sūrya-candramasau vidhṛtau tiṣṭhata etasya vā akṣarasya praśāsane gārgi dyāv-āpṛthivyau vidhṛtau tiṣṭhataḥ – « La Lune, le Soleil et les autres planètes se meuvent selon l’ordre souverain de Dieu, sous Sa directe supervision. » Ce que confirme la Brahma-saṁhitā (5.52) lorsqu’elle décrit le mouvement du Soleil:

Der står i Upaniṣaderne (Taittirīya Upaniṣad 2.8.1), yad-bhīṣā vātaḥ pavate: “Vinden blæser på grund af frygt for den Højeste Herre.” I Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad (3.8.9) finder vi, etasya vā akṣarasya praśāsane gārgi sūrya-candramasau vidhṛtau tiṣṭhata, etasya vā akṣarasya praśāsane gārgi dyāvā-pṛthivyau vidhṛtau tiṣṭhataḥ. “Månen, Solen og de øvrige store planeter bevæger sig på den højeste ordre under overopsyn af Guddommens Højeste Personlighed.” Der står videre i Brahma- saṁhitā (5.52):

yac-cakṣur eṣa savitā sakala-grahāṇāṁ
rājā samasta-sura-mūrtir aśeṣa-tejāḥ
yasyājñayā bhramati sambhṛta-kāla-cakro
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

Le Soleil est l’œil du Seigneur et possède l’immense pouvoir de diffuser chaleur et lumière. Pourtant, c’est sur l’ordre de Govinda, de par Sa volonté suprême, qu’il parcourt son orbite. Ainsi, les Écrits védiques corroborent la domination absolue de Dieu, la Personne Suprême, sur la création matérielle, pour nous si grande et merveilleuse. Les versets suivants développeront cette idée.

Her bliver Solens bevægelse beskrevet. Der står her, at Solen anses for at være et af den Højeste Herres øjne, og at den har umådelig kraft til at sprede lys og varme. Ikke desto mindre bevæger den sig i sin foreskrevne bane på Govindas ordre og højeste vilje. I den vediske litteratur kan vi således finde det dokumenteret, at denne materielle manifestation, der på os virker så fantastisk og vældig, står under Guddommens Højeste Personligheds fuldstændige kontrol. Dette vil blive yderligere forklaret i de følgende vers i dette kapitel.