Skip to main content

TEXT 24

TEXT 24

Texte

Tekst

ahaṁ hi sarva-yajñānāṁ
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te
ahaṁ hi sarva-yajñānāṁ
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te

Synonyms

Synonyms

aham: Je; hi: sûrement; sarva: de tous; yajñānām: les sacrifices; bhoktā: le bénéficiaire; ca: et; prabhuḥ: le Seigneur; eva: aussi; ca: et; na: ne pas; tu: mais; mām: Moi; abhijānanti: ils connaissent; tattvena: en réalité; ataḥ: par suite; cyavanti: tombent; te: ils.

aham — Jeg; hi — med sikkerhed; sarva — af alle; yajñānām — ofringer; bhoktā — nyderen; ca — og; prabhuḥ — Herren; eva — også; ca — og; na — ikke; tu — men; mām — Mig; abhijānanti — de kender; tattvena — i virkeligheden; ataḥ — derfor; cyavanti — falder ned; te — de.

Translation

Translation

Je suis l’unique bénéficiaire, le maître de tous les sacrifices, et ceux qui ne reconnaissent pas Ma nature véritable, transcendantale, déchoient.

Jeg er den eneste nyder og herre over alle offerhandlinger. De, der ikke anerkender Min sande transcendentale natur, falder derfor ned.

Purport

Purport

Ce verset indique que, si les Écritures védiques recommandent divers types de yajñas (sacrifices), tous ont pour réel objet la satisfaction du Seigneur Suprême. Yajña signifie Viṣṇu. Le troisième chapitre de la Bhagavad-gītā l’affirme: le but de tous nos actes doit être la satisfaction de Yajña (Viṣṇu). C’est là l’objectif du varṇāśrama-dharma, le type de civilisation le plus parfait. Kṛṣṇa explique donc ici qu’étant le maître suprême, Il est le bénéficiaire légitime de tous les sacrifices. Malgré tout, des gens peu intelligents, ignorant ces vérités, rendent un culte aux devas en vue d’obtenir d’eux des bienfaits éphémères. Mais cette voie ne les mène pas au but ultime de la vie et ils retournent à l’existence matérielle. Si l’on souhaite satisfaire certains désirs matériels, il est préférable, même s’il ne s’agit pas là de pure dévotion, de prier à cette fin le Seigneur, et d’obtenir de Lui l’objet de nos aspirations.

FORKLARING: Her står der tydeligt, at der anbefales mange former for yajña-udførelser i den vediske litteratur, men i virkeligheden er formålet med dem alle at tilfredsstille den Højeste Herre. Yajña betyder Viṣṇu. I Bhagavad-gītās kapitel 3 (vers 9) bliver det udtrykkeligt forklaret, at man kun bør arbejde for at tilfredsstille Yajña eller Viṣṇu. Formålet med den perfekte form for menneskecivilisation, der kaldes varṇāśrama-dharma, er især at tilfredsstille Viṣṇu. Derfor erklærer Kṛṣṇa i dette vers: “Jeg er nyderen af alle offerhandlinger, eftersom Jeg er den højeste hersker.” Mindre intelligente personer, der ikke ved dette, dyrker imidlertid halvguder for at få midlertidige fordele. De falder derfor ned til den materielle eksistens og opnår således ikke det ønskede mål med livet. Hvis man har materielle ønsker, må man derfor hellere bede til den Højeste Herre om at få dem opfyldt (selv om dette ikke er ren hengiven tjeneste), for derved vil man opnå det ønskede resultat.