Skip to main content

TEXT 3

TEXT 3

Texte

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
akṣaraṁ brahma paramaṁ
svabhāvo ’dhyātmam ucyate
bhūta-bhāvodbhava-karo
visargaḥ karma-saṁjñitaḥ
śrī-bhagavān uvāca
akṣaraṁ brahma paramaṁ
svabhāvo ’dhyātmam ucyate
bhūta-bhāvodbhava-karo
visargaḥ karma-saṁjñitaḥ

Synonyms

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca: Dieu, la Personne Suprême, dit; akṣaram: indestructible; brahma: Brahman; paramam: transcendantal; svabhāvaḥ: la nature éternelle; adhyātmam: le soi; ucyate: est appelé; bhūta-bhāva-udbhava-karaḥ: qui produit les corps matériels des êtres; visargaḥ: la création; karma: action intéressée; saṁjñitaḥ: est appelée.

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; akṣaram — uforgængelig; brahma — Brahman; paramam — transcendental; svabhāvaḥ — evig natur; adhyātmam — selvet; ucyate — kaldes; bhūta- bhāva-udbhava-karaḥ — som frembringer de levende væseners materielle kroppe; visargaḥ — skabelsen; karma — frugtstræbende handlinger; saṁjñitaḥ — kaldes.

Translation

Translation

Le Seigneur Suprême répond: On appelle Brahman l’être spirituel impérissable et adhyātma, sa nature éternelle, le soi. On désigne par karma, ou action intéressée, les actes qui génèrent les corps successifs qu’il revêt.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det uforgængelige transcendentale levende væsen kaldes Brahman, og hans evige natur betegnes som adhyātma, selvet. Handlinger i relation til udviklingen af de levende væseners materielle kroppe kaldes karma, frugtstræbende handlinger.

Purport

Purport

L’être distinct, le Brahman, est impérissable, éternel et immuable. Au-delà Se trouve le Para-brahman, Dieu, la Personne Suprême. La position fondamentale de l’être distinct diffère de celle qu’il occupe dans le monde matériel. Quand sa conscience est matérielle, sa nature le pousse à vouloir dominer la matière, mais quand sa conscience est spirituelle, fixée sur Kṛṣṇa, il retrouve sa vraie position, qui est de servir le Suprême. Quand l’être vivant est dans une conscience matérielle, il doit revêtir divers corps en ce monde. C’est ce qu’on appelle le karma, la création de toute une variété de formes par la puissance de la conscience matérielle.

FORKLARING: Brahman er uforgængelig og evigt eksisterende, og dets væsen forandrer sig på intet tidspunkt. Men over Brahman findes Parabrahman. Brahman refererer til det levende væsen, og Parabrahman refererer til Guddommens Højeste Personlighed. Det levende væsens naturlige position er forskellig fra den position, han indtager i den materielle verden. I materiel bevidsthed er det hans natur at prøve at blive herre over materien, men når han befinder sig i åndelig bevidsthed eller Kṛṣṇa-bevidsthed, er hans position at tjene den Højeste. I materiel bevidsthed tvinges det levende væsen til at antage forskellige kroppe i den materielle verden. Det kaldes karma eller forskelligartet skabelse fremtvunget af materiel bevidsthed.

Les Textes védiques désignent l’être distinct sous le nom de jīvātmā ou de Brahman, mais jamais de Para-brahman. L’être distinct (jīvātmā) a la possibilité, soit de plonger au cœur de la sombre nature matérielle et de s’identifier à la matière, soit, au contraire, de s’identifier à l’énergie spirituelle supérieure. C’est pour cette raison qu’on le qualifie d’énergie marginale du Seigneur. Selon qu’il s’assimile à l’une ou l’autre de ces deux énergies, il acquiert un corps matériel ou spirituel. Dans le monde matériel, il revêt selon son karma un corps parmi les 8400000 espèces vivantes, tantôt celui d’un deva, tantôt celui d’un homme ou d’un animal – mammifère, oiseau, ou autre – alors que dans le monde spirituel, il conserve une forme unique.

L’homme peut, par des sacrifices (yajñas), atteindre les planètes édéniques et jouir des plaisirs qui y abondent, mais une fois ses mérites épuisés, il retrouvera sur terre un corps d’homme. C’est aussi ce qu’on appelle le karma.

I den vediske litteratur betegnes det levende væsen som jīvātmā eller Brahman, men han bliver aldrig kaldt Parabrahman. Det levende væsen (jīvātmā) antager forskellige positioner. Sommetider forsvinder han ind i den mørke materielle natur og identificerer sig med materien, og somme tider identificerer han sig med den højere åndelige natur. Derfor bliver han betegnet som den Højeste Herres marginale energi. Alt efter om han identificerer sig med den materielle eller åndelige natur, får han en materiel eller åndelig krop. I den materielle natur kan han få en krop fra en hvilken som helst af de 8.400.000 arter, men i den åndelige natur har han kun én krop. Afhængigt af sin karma manifesterer han sig sommetider i den materielle natur som menneske og sommetider som halvgud eller dyr, fugl osv. For at komme til de materielle himmelske planeter og nyde de goder, der findes der, udfører det levende væsen sommetider ofringer (yajña), men når hans fortjeneste er opbrugt, kommer han atter tilbage til Jorden som menneske. Denne proces kaldes karma.

La Chāndogya Upaniṣad décrit comment l’on procède à ces sacrifices. Les cinq feux de l’autel sacrificiel sont les planètes édéniques, les nuages, la terre, l’homme et la femme, et les cinq types d’offrandes qui leur sont faites à chacun sont respectivement la foi, les plaisirs que l’on goûte sur la lune, la pluie, les céréales et la semence de l’homme.

I Chāndogya Upaniṣad beskrives de vediske offermetoder. På offeralteret bliver fem slags offergaver tilbudt til fem former for ild. De fem former for ild repræsenterer de himmelske planeter, skyerne, Jorden, manden og kvinden, og de fem former for offergaver er tro, nyderen på Månen, regn, korn og sæd.

L’être vivant accomplit des sacrifices particuliers dans le but d’atteindre telle ou telle planète édénique. Une fois révolus les mérites ainsi acquis, il descend dans une goutte d’eau de pluie, puis est transféré dans une graine de céréale, laquelle, mangée par un homme, est transformée en sperme; cette semence féconde une femme, qui lui donne de nouveau un corps humain pour qu’il accomplisse des sacrifices, et le cycle recommence. L’être conditionné peut aller et venir ainsi perpétuellement. Le dévot, lui, évite de sacrifier aux devas; il adopte directement la conscience de Kṛṣṇa et prépare ainsi son retour à Dieu.

I ofringsprocessen udfører det levende væsen visse rituelle offerhandlinger for at nå bestemte himmelske planeter og kommer følgelig til dem. Når fortjenesten fra offerhandlingerne er opbrugt, falder det levende væsen ned til Jorden som regn for derefter at tage form som korn. Kornet spises af en mand og omdannes til sæd, der derefter befrugter en kvinde. På den måde får det levende væsen atter en menneskekrop, i hvilken han kan udføre ofringer og gentage den samme cyklus. Således kommer og går det levende væsen uophørligt på den materielle vej. Den Kṛṣṇa-bevidste person undgår imidlertid den slags offerhandlinger. Han engagerer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed og forbereder sig derved på at vende tilbage til Guddommen.

Les commentateurs impersonnalistes de la Bhagavad-gītā présument fort déraisonnablement que le Brahman Suprême emprunte la forme d’un jīva lorsqu’Il descend dans l’univers matériel. Ils s’appuient, pour étayer leur thèse, sur le septième verset du chapitre quinze. Or, ce verset décrit bien au contraire les êtres distincts comme des fragments éternels du Seigneur; et s’ils peuvent en effet tomber dans l’univers matériel, jamais le Seigneur Suprême (Acyuta) ne choit. Leur assertion n’a donc aucun fondement. Il est important de garder à l’esprit la distinction que font les Écritures entre le Brahman (l’être distinct) et le Para-brahman (le Seigneur Suprême).

Upersonalistiske Bhagavad-gītā-kommentatorer antager urimeligt, at Brahman tager form som en jīva i den materielle verden, og for at bevise dette refererer de til Bhagavad-gītā, kapitel 15, vers 7. Men i det vers omtaler Herren også det levende væsen som “et evigt fragment af Mig Selv”. Dette fragment af Gud, det levende væsen, kan falde ned til den materielle verden, men den Højeste Herre (Acyuta) falder aldrig ned. Derfor er ideen om, at den Højeste Brahman tager form som en jīva, ikke acceptabel. Det er vigtigt at huske på, at der i den vediske litteratur skelnes mellem Brahman (det levende væsen) og Parabrahman (den Højeste Herre).