TEXT 8

Texte

Tekst

raso ’ham apsu kaunteya
prabhāsmi śaśi-sūryayoḥ
praṇavaḥ sarva-vedeṣu
śabdaḥ khe pauruṣaṁ nṛṣu

Synonyms

rasaḥ: le goût; aham: Je; apsu: de l’eau; kaunteya: ô fils de Kunti; prabhā: la lumière; asmi: Je suis; śaśi-sūryayoḥ: du soleil et de la lune; praṇavaḥ: les trois lettres a-u-m; sarva: dans tous; vedeṣu: les Védas; śabdaḥ: la vibration sonore; khe: dans l’éther; pauruṣam: l’habilité; nṛṣu: dans les hommes.

rasaḥ — smagen; aham — Jeg; apsu — i vand; kaunteya — O Kuntīs søn; prabhā — lys; asmi — Jeg er; śaśi-sūryayoḥ — Månens og Solens; praṇavaḥ — de tre bogstaver a-u-m; sarva — i alle; vedeṣu — Vedaerne; śabdaḥ — lyden; khe — i æteren; pauruṣam — evnen; nṛṣu — i mennesker.

Translation

De l’eau Je suis la saveur, ô fils de Kuntī, du soleil et de la lune, la lumière, des mantras védiques, la syllabe oṁ. Je suis le son dans l’éther, et l’aptitude en l’homme.

O Kuntīs søn, Jeg er vandets smag, Solens og Månens lys og stavelsen oṁ i de vediske mantraer. Jeg er lyden i æteren og evnen i mennesket.

Purport

Il est expliqué dans ce verset comment le Seigneur manifeste Son omniprésence par l’intermédiaire de Ses énergies matérielles et spirituelles. On peut donc d’abord percevoir la Vérité Absolue à travers Ses énergies, et ainsi réaliser Son aspect impersonnel. À l’instar du deva du soleil dont la présence personnelle peut être perçue par le biais de son énergie – les rayons de l’astre – le Seigneur, bien que toujours présent en Son royaume éternel, peut être perçu à travers Ses énergies multiples et omniprésentes. Le principe essentiel de l’eau, par exemple, est son goût. Personne n’aime boire de l’eau de mer, car le sel altère le goût pur de l’eau. C’est la pureté de son goût qui rend l’eau agréable, et ce goût pur est l’une des énergies du Seigneur. Or, tandis que l’impersonnaliste se contente de voir l’Absolu dans la saveur de l’eau, le personnaliste, lui, glorifie le Seigneur pour avoir permis aux êtres d’étancher ainsi leur soif. Telle est la façon de percevoir le Suprême. En fait, personnalisme et impersonnalisme ne s’opposent pas vraiment. Pour qui connaît Dieu, toute chose renferme à la fois Son aspect personnel et Son aspect impersonnel, comme l’enseigne d’ailleurs Śrī Caitanya dans le sublime principe philosophique de l’acintya-bhedābheda-tattva – l’unité et la différence simultanée.

FORKLARING: Dette vers forklarer, hvordan Herren er altgennemtrængende gennem Sine forskellige materielle og åndelige energier. Den Højeste Herre kan til at begynde med opfattes gennem Sine forskellige energier, og på den måde erkendes Han upersonligt. Ligesom halvguden på Solen er en person, der kan opfattes gennem sin altgennemtrængende energi, solskinnet, kan Herren, skønt Han befinder Sig i Sin evige bolig, opfattes gennem Sine altgennemtrængende udbredte energier.

Det aktive princip i vand er dets smag af vand. Ingen bryder sig om at drikke havvand, for den rene smag af vand er blandet med salt. Vands tiltrækning ligger i dets rene smag, og denne rene smag er en af Herrens energier. Upersonalisten opfatter Herrens tilstedeværelse i vand gennem dets smag, og personalisten priser Herren for så venligt at have forsynet os med velsmagende vand til at slukke menneskets tørst. Det er måden at opfatte den Højeste på. Der er i praksis ingen konflikt imellem personalisme og upersonalisme. Den, der kender Gud, ved, at både den upersonlige og den personlige opfattelse er til stede samtidig i alting, og at der ingen modsætning er mellem dem. Herren Caitanya gav derfor Sin ophøjede lære, acintya bheda-og-abheda-tattva: ufattelig samtidig enhed og forskellighed.

Originellement, la lumière du soleil et de la lune émane du brahmajyoti, la radiance impersonnelle du Seigneur. Et le praṇava, le son transcendantal de l’oṁ-kāra qui introduit tout hymne védique, invoque le Seigneur Suprême. Les impersonnalistes, qui craignent d’appeler Kṛṣṇa par l’un de Ses innombrables noms, préfèrent émettre le son de l’oṁ-kāra, sans se rendre compte qu’il en est la représentation sonore.

Ainsi, la conscience de Kṛṣṇa embrasse tout. Quiconque la connaît est béni et libéré, alors que ceux qui ignorent Kṛṣṇa demeurent dans l’illusion et dans les chaînes de la matière.

Lyset fra Solen og Månen kommer også oprindeligt fra brahmajyoti, der er Herrens upersonlige stråleglans. Og praṇava eller oṁ-kāra, den transcendentale lyd, der indleder alle vediske hymner, henvender sig ligeledes til den Højeste Herre. Eftersom upersonalisterne er meget bange for at tiltale den Højeste Herre, Kṛṣṇa, ved Hans talløse navne, foretrækker de at fremsige den transcendentale lyd oṁ-kāra. Men de forstår ikke, at oṁ-kāra er Kṛṣṇas lydrepræsentation. Det Kṛṣṇa-bevidste domæne udstrækker sig til alt, og den, der forstår Kṛṣṇa-bevidsthed, er velsignet. De, der ikke kender Kṛṣṇa, er under illusion, og således er kendskab til Kṛṣṇa befrielse, og uvidenhed om Ham er trældom.