Skip to main content

TEXT 27

TEXT 27

Texte

Tekst

icchā-dveṣa-samutthena
dvandva-mohena bhārata
sarva-bhūtāni sammohaṁ
sarge yānti paran-tapa
icchā-dveṣa-samutthena
dvandva-mohena bhārata
sarva-bhūtāni sammohaṁ
sarge yānti paran-tapa

Synonyms

Synonyms

icchā: du désir; dveṣa: et de la haine; samutthena: née; dvandva: de la dualité; mohena: par l’illusion; bhārata: ô descendant de Bharata; sarva: tous; bhūtāni: les êtres; sammoham: dans l’égarement; sarge: en prenant naissance; yānti: entrent; param-tapa: ô vainqueur de l’ennemi.

icchā — begær; dveṣa — og had; samutthena — opstået af; dvandva — af dualitet; mohena — på grund af illusionen; bhārata — O Bharatas efterkommer; sarva — alle; bhūtāni — levende væsener; sammoham — ind i forblændelse; sarge — når de fødes; yānti — går; param-tapa — O du fjendens betvinger.

Translation

Translation

Ô descendant de Bharata, ô toi qui triomphes de l’ennemi, tous les êtres viennent au monde dans l’illusion, égarés par les dualités nées du désir et de l’aversion.

O Bharatas efterkommer, O du fjendens betvinger, fordi de forvildes af begæret og hadets dualiteter, fødes alle levende væsener ind i illusion.

Purport

Purport

La condition inhérente à l’être distinct est celle de subordination au Seigneur Suprême, Lequel est pur savoir. L’homme qui se fourvoie est coupé de ce pur savoir, et il tombe sous le joug de l’énergie illusoire, qui le rend incapable de comprendre Dieu, la Personne Suprême. Cette énergie illusoire se manifeste dans la dualité du désir et de l’aversion, et incite l’ignorant à vouloir s’identifier à Kṛṣṇa et à envier Sa Divinité absolue. Les purs dévots, qui ne sont pas illusionnés, qui ne sont pas souillés, par le désir et l’aversion, peuvent comprendre que Kṛṣṇa apparaît de par Sa puissance interne, tandis que ceux qu’égarent la dualité et l’ignorance croient que Dieu, la Personne Suprême, est une création des énergies matérielles. Grande est leur infortune. Et, signe de leur aveuglement, ils vivent constamment plongés dans les dualités – honneur et déshonneur, bonheur et malheur, homme et femme, bien et mal, plaisir et douleur, etc. – pensant: « Voici ma femme et voici ma maison; je suis l’époux de cette femme, je suis le propriétaire de cette maison. » Ainsi agissent les dualités illusoires; ceux qu’elles abusent perdent la tête et deviennent incapables de comprendre Dieu, la Personne Suprême.

FORKLARING: Det levende væsens virkelige naturlige position er at være underordnet den Højeste Herre, der er ren kundskab. Når man bliver vildledt til at lade sig skille fra denne rene viden, kommer man under den illusoriske energis kontrol og kan ikke forstå Guddommens Højeste Personlighed. Den illusoriske energi kommer til udtryk som dualiteten af begær og had. På grund af begær og had ønsker den uvidende person at blive ét med den Højeste Herre og misunder Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Rene hengivne, der ikke er vildledte eller besmittede af begær og had, kan forstå, at Herren Śrī Kṛṣṇa åbenbarer Sig gennem Sine indre energier, men de, der er vildledte af dualitet og uvidenhed, tror, at Guddommens Højeste Personlighed er skabt af materielle energier. Dette er deres ulykke. Sådanne vildledte personer dvæler symptomatisk ved dualiteter som ære og vanære, lykke og lidelse, mand og kvinde, god og dårlig, nydelse og lidelse osv., alt imens de tænker: “Her er min kone. Her er mit hus. Jeg er herre i dette hus. Jeg er denne kvindes mand.” Disse er illusionens dualiteter. De, der på den måde vildledes af dualiteter, er fuldstændigt tåbelige og derfor ude af stand til at forstå Guddommens Højeste Personlighed.