FORKLARING: Her bliver spørgsmålet om personlighed eller upersonlighed klart bragt op. Hvis Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personligheds, form var māyā eller materiel, som upersonalisterne anser Ham for at være, ville Han ligesom det levende væsen skifte krop og glemme alt om Sit tidligere liv. Ingen med en materiel krop kan huske sit tidligere liv, forudsige sit fremtidige liv eller forudsige udfaldet af sit nuværende liv. Man kan derfor ikke vide, hvad der sker i fortid, nutid og fremtid. Medmindre man er befriet for materiel besmittelse, kan man ikke kende fortid, nutid eller fremtid.

Herren Kṛṣṇa forklarer tydeligt, at Han i modsætning til det almindelige menneske har fuld kendskab til, hvad der skete i fortiden, hvad der sker i nutiden, og hvad der vil ske i fremtiden. I kapitel 4 så vi, at Herren Kṛṣṇa kunne huske, at Han underviste Vivasvān eller solguden for millioner af år siden. Kṛṣṇa kender alle levende væsener, for som Oversjælen befinder Han Sig i hvert eneste levende væsens hjerte. Men på trods af Śrī Kṛṣṇas tilstedeværelse i alle levende væsener som Oversjælen og Hans tilstedeværelse som Guddommens Højeste Personlighed kan de mindre intelligente ikke erkende Ham som den Højeste Person, selv hvis de kan erkende den upersonlige Brahman. Śrī Kṛṣṇas transcendentale krop er afgjort ikke forgængelig. Han er som Solen, og māyā er som en sky. I den materielle verden kan vi se, at Solen er der, og at der findes skyer og forskellige stjerner og planeter. Skyerne kan skjule alle disse ting på himlen for en tid, men denne tildækning er der kun på grund af vores begrænsede syn. I virkeligheden er Solen, Månen og stjernerne ikke tildækkede. På samme måde kan māyā ikke tilsløre den Højeste Herre. Gennem Sin indre energi er Han ikke synlig for den mindre intelligente menneskeklasse. Som det bliver forklaret i vers 3 i dette kapitel, er der blandt millioner og atter millioner af mennesker kun nogle få, der prøver at blive fuldkomne i denne menneskelige livsform, og af tusinder og atter tusinder af sådanne fuldkomne mennesker er der dårlig nok ét, der kan forstå, hvad Herren Kṛṣṇa er. Selv om man er blevet fuldkommen ved at erkende den upersonlige Brahman eller den lokaliserede Paramātmā, kan man stadigvæk under ingen omstændigheder forstå Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, uden at være Kṛṣṇa-bevidst.