TEXT 46

Texte

Tekst

tapasvibhyo ’dhiko yogī
jñānibhyo ’pi mato ’dhikaḥ
karmibhyaś cādhiko yogī
tasmād yogī bhavārjuna

Synonyms

tapasvibhyaḥ: que les ascètes; adhikaḥ: plus grand; yogī: le yogī; jñānibhyaḥ: que les sages; api: aussi; mataḥ: considéré; adhikaḥ: plus grand; karmibhyaḥ: que ceux qui agissent pour leur profit; ca: aussi; adhikaḥ: plus grand; yogī: le yogī; tasmāt: donc; yogī: un spiritualiste; bhava: deviens; arjuna: ô Arjuna.

tapasvibhyaḥ — end asketerne; adhikaḥ — bedre; yogī — yogīen; jñānibhyaḥ — end de vise; api — også; mataḥ — anses for; adhikaḥ — N bedre; karmibhyaḥ — end de frugtstræbende arbejdere; ca — også; adhikaḥ — bedre; yogī — yogīen; tasmāt — derfor; yogī — en transcendentalist; bhava — bliv blot; arjuna — O Arjuna.

Translation

Le yogī est plus élevé que l’ascète, plus avancé que le philosophe empiriste et plus grand que l’homme qui aspire aux fruits de l’acte. En toutes circonstances, sois donc un yogī, ô Arjuna.

En yogī er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogī, O Arjuna.

Purport

Le mot yoga se réfère à la méthode permettant de relier la conscience à la Vérité Suprême et Absolue. Selon qu’on adopte telle ou telle pratique, le yoga porte différents noms. Ainsi le nomme-t-on karma-yoga, lorsqu’il s’agit de privilégier l’action intéressée, jñāna-yoga, lorsqu’il est question de recherche philosophique, et bhakti-yoga, lorsque prime le lien dévotionnel qui unit l’être distinct au Seigneur Suprême. Ce dernier, qu’on appelle également conscience de Kṛṣṇa, est, comme le montrera le prochain verset, le plus grand des yogas.

Le Seigneur déclare ici la supériorité du yoga, mais Il ne le dit pas supérieur au bhakti-yoga. Aucun yoga ne peut dépasser en excellence le bhakti-yoga, qui est la connaissance spirituelle complète. Sans connaissance du soi, l’ascétisme reste toujours incomplet; sans abandon au Seigneur Souverain, le savoir empirique est également imparfait; quant aux actes intéressés, s’ils ne sont empreints de conscience divine, ils ne sont qu’une perte de temps. La forme de yoga la plus élevée dont on parle ici est donc le bhakti-yoga, comme l’explique plus clairement encore le verset suivant.

FORKLARING: Når vi taler om yoga, refererer vi til en sammenkædning af vores bevidsthed med den Højeste Absolutte Sandhed. Forskellige udøvere giver en sådan proces forskellige navne afhængig af, hvilken særlig metode de følger. Når sammenkædningen hovedsageligt sker gennem frugtstræbende handlinger, kaldes den karma-yoga. Når den hovedsageligt er empirisk, kaldes den jñāna-yoga, og når den hovedsageligt sker gennem et hengivent forhold til den Højeste Herre, kaldes den bhakti-yoga. Bhakti-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed er den højeste fuldkommenhed blandt alle former for yoga, som det vil blive forklaret i næste vers. Herren bekræfter her overlegenheden af yoga, men Han nævner intet om, at det er bedre end bhakti-yoga. Bhakti-yoga er ren åndelig viden og kan derfor ikke overgås af noget andet. Askese uden viden om selvet er ufuldstændig. Empirisk viden uden overgivelse til den Højeste Herre er også ufuldstændig. Og frugtstræbende arbejde uden Kṛṣṇa- bevidsthed er spild af tid. Den mest navnkundige form for yoga-praksis, der er nævnt her, er bhakti-yoga, hvilket forklares endnu tydeligere i næste vers.