Skip to main content

TEXT 29

TEXT 29

Texte

Tekst

sarva-bhūta-stham ātmānaṁ
sarva-bhūtāni cātmani
īkṣate yoga-yuktātmā
sarvatra sama-darśanaḥ
sarva-bhūta-stham ātmānaṁ
sarva-bhūtāni cātmani
īkṣate yoga-yuktātmā
sarvatra sama-darśanaḥ

Synonyms

Synonyms

sarva-bhūta-stham: située dans tous les êtres; ātmānam: l’Âme Suprême; sarva: tous; bhūtāni: les êtres; ca: aussi; ātmani: en l’Être; īkṣate: voit; yoga-yukta-ātmā: celui qui est uni à la conscience de Kṛṣṇa; sarvatra: partout; sama-darśanaḥ: voit également.

sarva-bhūta-stham — situeret i alle levende væsener; ātmānam — Oversjælen; sarva — alle; bhūtāni — væsener; ca — også; ātmani — i selvet; īkṣate — ser; yoga-yukta-ātmā — den, der er forbundet i Kṛṣṇa-bevidsthed; sarvatra — overalt; sama-darśanaḥ — ser med samme syn.

Translation

Translation

Le vrai yogī Me voit en tous les êtres et voit tous les êtres en Moi. Ainsi l’âme réalisée Me voit-elle partout.

En sand yogī ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.

Purport

Purport

Le yogī conscient de Kṛṣṇa est doté d’une vision parfaite car il voit Kṛṣṇa, le Suprême, dans le cœur de chaque entité vivante. Dans Sa forme de Paramātmā, d’Âme Suprême, le Seigneur habite le cœur de chacun, celui du chien comme celui du brāhmaṇa: īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati. Le parfait yogī sait que le Seigneur demeure transcendantal en toutes circonstances, et qu’Il n’est nullement affecté par le corps qu’Il occupe. C’est la marque de l’absolue neutralité du Seigneur. L’âme distincte elle aussi réside dans le cœur, mais contrairement à l’Âme Suprême, elle n’habite pas simultanément dans tous les cœurs. Telle est la différence entre l’âme individuelle et l’Âme Suprême. Ceux qui n’adhèrent pas pleinement à la pratique du yoga ne peuvent jamais prétendre à une telle vision, alors que le dévot qui voit Kṛṣṇa partout, dans le cœur du croyant comme de l’incroyant, lui, le peut. La smṛti confirme ce point important par les mots ātatatvāc ca mātṛtvāc ca ātmā hi paramo hariḥ. Le Seigneur, source de tous les êtres, est comme leur mère, leur soutien. Tout comme une mère agit de manière impartiale envers ses enfants, le père (ou la mère) suprême agit de manière impartiale envers tous. Il réside toujours en chacun d’eux, sous la forme de l’Âme Suprême.

FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst yogī er den fuldkomne seer, for han ser Kṛṣṇa, den Højeste, befinde Sig i alles hjerter som Oversjælen eller Paramātmā. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ, hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati (Bg. 18.61). I Sit Paramātmā-aspekt befinder Herren Sig i hjertet på en hund såvel som på en brāhmaṇa. Den fuldendte yogī ved, at Herren for evigt er transcendental og ikke bliver materielt påvirket af Sin tilstedeværelse i enten en hund eller en brāhmaṇa. Det er Herrens suveræne neutralitet. Den individuelle sjæl befinder sig også i hvert enkelt hjerte, men han er ikke i alle hjerter. Det er forskellen på den individuelle sjæl og Oversjælen. Den, der ikke virkelig udøver yoga, har ikke dette klare syn. En Kṛṣṇa-bevidst person kan se Kṛṣṇa i hjertet på både den troende og den troløse. Dette bliver bekræftet i smṛti (som citeret i Cc. Madhya 24.78): ātatatvāc ca mātṛtvād, ātmā hi paramo hariḥ. Herren, der er ophav til alle levende væsener, er som moderen og forsørgeren. Ligesom moderen er upartisk over for alle slags børn, er den højeste fader (eller moder) det også. Følgelig er Oversjælen altid til stede i hvert eneste levende væsen.

Tous les êtres, également, vivent en Dieu, puisqu’ils résident dans Son énergie. Comme l’explique le septième chapitre, le Seigneur possède originairement deux énergies: l’une spirituelle (supérieure), l’autre matérielle (inférieure). L’être distinct, qui relève de l’énergie supérieure, se trouve conditionné sous l’influence de l’énergie inférieure. Mais qu’il soit conditionné ou libéré, il se situe toujours dans l’énergie du Seigneur et vit en Lui.

Også udadtil befinder alle levende væsener sig i Herrens energi. Som det vil blive forklaret i kapitel 7, har Herren hovedsageligt to energier, nemlig den åndelige (eller højere) og den materielle (eller lavere). Selv om det levende væsen tilhører den højere energi, er det betinget af den lavere energi, men det levende væsen befinder sig altid i Herrens energi. Alle levende væsener er i Ham på den ene eller anden måde.

C’est pourquoi le yogī voit tous les êtres d’un œil égal. Bien que placés, selon leur karma, dans des situations différentes, ils demeurent toujours des serviteurs de Dieu. Sous l’emprise de l’énergie matérielle, ils servent leurs sens; sous l’égide de l’énergie spirituelle, ils servent le Seigneur Suprême directement. Dans un cas comme dans l’autre, ils sont les serviteurs de Dieu. Cette vision égalitaire est pleinement développée chez l’homme conscient de Kṛṣṇa.

Yogīen ser på alle levende væsener med samme syn, for han ser, at selv om de befinder sig i forskellige situationer som følge af resultaterne af deres frugtstræbende handlinger, fortsætter de under alle omstændigheder med at være Guds tjenere. Når det levende væsen er i den materielle energi, tjener det de materielle sanser, og når det befinder sig i den åndelige energi, tjener det den Højeste Herre direkte. I begge tilfælde er det levende væsen Guds tjener. Dette enhedssyn når sin perfektion i en Kṛṣṇa-bevidst person.