TEXT 4

Texte

Tekst

sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam

Synonyms

sāṅkhya: l’étude analytique de l’univers matériel; yogau: l’action dans le service de dévotion; pṛthak: différentes; bālāḥ: les moins intelligents; pravadanti: disent; na: jamais; paṇḍitāḥ: les érudits; ekam: dans l’une; api: même si; āsthitaḥ: étant situé; samyak: complet; ubhayoḥ: des deux; vindate: jouit du; phalam: résultat.

sāṅkhya — analytisk studium af den materielle verden; yogau — og arbejde i hengiven tjeneste; pṛthak — forskellige; bālāḥ — de mindre intelligente; pravadanti — siger; na — aldrig; paṇḍitāḥ — de lærde; ekam — i én; api — bare; āsthitaḥ — den, der er situeret; samyak — fuldstændig; ubhayoḥ — af begge; vindate — han nyder; phalam — resultatet.

Translation

Seul l’ignorant prétend que le service de dévotion [le karma-yoga] diffère de l’étude analytique du monde matériel [le sāṅkhya]. Les vrais érudits, eux, affirment que si l’on suit parfaitement l’une de ces voies, on obtient le résultat des deux.

Kun de uvidende hævder, at hengiven tjeneste (karma-yoga) er forskellig fra det analytiske studium af den materielle verden (sāṅkhya). Ifølge de virkelig lærde opnår den, der følger én af disse veje, resultatet af begge.

Purport

L’étude analytique du monde matériel doit nous permettre de découvrir l’âme de toute chose. L’âme du monde matériel est Viṣṇu, l’Âme Suprême. Ainsi, qui sert le Seigneur sert du même coup l’Âme Suprême. Celui qui étudie en toute conscience la philosophie du sāṅkhya, découvre la vraie racine du monde, Viṣṇu, et fort de cette connaissance, l’arrose grâce à la pratique du service de dévotion. Dans leur essence il n’y a donc pas de différence entre le sāṅkhya et le service de dévotion puisque leur but est un: Viṣṇu. Ceux qui ignorent ce but ultime prétendent que les objectifs du sāṅkhya et du karma-yoga diffèrent, mais l’homme réfléchi sait quelle fin commune les unit.

FORKLARING: Formålet med det analytiske studium af den materielle verden er at finde eksistensens sjæl. Den materielle verdens sjæl er Viṣṇu eller Oversjælen. Herrens hengivne tjeneste indebærer tjeneste til Oversjælen. Den ene metode går ud på at finde træets rod, og den anden er at vande roden. Den ægte studerende af sāṅkhya-filosofien finder den materielle verdens rod, Viṣṇu, og engagerer sig derefter i Herrens tjeneste i fuldkommen viden. I princippet er der derfor ingen forskel på de to, for målet med dem begge er Viṣṇu. De, der ikke kender det endelige mål, hævder, at formålet med sāṅkhya og karma-yoga ikke er det samme, men den, der er lærd, kender det forenende formål i disse to forskellige veje.