Skip to main content

QUATRIÈME CHAPITRE

KAPITEL FIRE

La connaissance transcendantale

Transcendental viden

TEXT 1:
Dieu, la Personne Suprême, Śrī Kṛṣṇa, dit: J’ai donné cette impérissable science du yoga à Vivasvān, le deva du soleil, qui la transmit à Manu, le père de l’humanité, lequel à son tour l’enseigna à Ikṣvāku.
TEXT 1:
Guddommens Personlighed, Herren Srī Kṛṣṇa, sagde: Jeg underviste solguden Vivasvān i denne uforgængelige yoga-videnskab, Vivasvān underviste Manu, menneskehedens fader, og Manu instruerede Ikṣvāku.
TEXT 2:
Cette science suprême fut transmise à travers une succession disciplique, et les saints rois la reçurent ainsi. Mais au fil du temps, la filiation s’est rompue, et cette science, dans son intégrité originelle, semble maintenant perdue.
TEXT 2:
Således blev denne højeste videnskab modtaget gennem discipelrækken, og de hellige konger forstod den på den måde. Men i tidens løb blev successionen brudt, og derfor er videnskaben, som den er, tilsyneladende gået tabt.
TEXT 3:
Si Je t’enseigne aujourd’hui cette science très ancienne qui traite de l’union avec le Suprême, c’est parce que tu es Mon dévot et Mon ami, et qu’ainsi tu peux en percer le mystère transcendantal.
TEXT 3:
I dag forklarer Jeg den selvsamme urgamle videnskab om forholdet til den Højeste for dig, for du er Min hengivne såvel som Min ven og kan derfor forstå denne videnskabs transcendentale mysterium.
TEXT 4:
Arjuna dit: Vivasvān, le deva du soleil, apparut bien avant Toi. Comment se peut-il qu’à l’origine Tu lui aies donné cette science ?
TEXT 4:
Arjuna sagde: Solguden Vivasvān blev født længe før Dig. Hvordan skal jeg kunne forstå, at Du i begyndelsen underviste ham i denne videnskab?
TEXT 5:
Dieu, la Personne Suprême, répond: Ô toi qui toujours triomphes de l’ennemi, bien que nous ayons tous deux traversé d’innombrables existences, Je Me souviens de toutes, quand toi, tu les as oubliées.
TEXT 5:
Guddommens Personlighed sagde: Både du og Jeg har gennemgået mange, mange liv. Jeg kan huske dem alle, men det kan du ikke, O du fjendens betvinger!
TEXT 6:
Bien que Je sois non né et que Mon corps spirituel ne se détériore jamais, bien que Je sois le Seigneur de tous les êtres, J’apparais en chaque âge dans Ma forme originelle.
TEXT 6:
Skønt Jeg er ufødt og Min transcendentale krop aldrig forgår, og skønt Jeg er Herre over alle levende væsener, åbenbarer Jeg Mig alligevel i hver tidsalder i Min oprindelige transcendentale form.
TEXT 7:
Chaque fois qu’en quelque endroit de l’univers les principes de la religion connaissent un déclin et que s’élève l’irréligion, ô descendant de Bharata, Je descends en personne.
TEXT 7:
Hvor som helst og når som helst udøvelsen af religion aftager, og der sker en fremherskende stigning i irreligion – på det tidspunkt nedstiger Jeg, O Bharatas efterkommer.
TEXT 8:
J’apparais d’âge en âge pour libérer les croyants, anéantir les mécréants et rétablir les principes de la religion.
TEXT 8:
For at befri de fromme og tilintetgøre skurkene såvel som for at genoprette de religiøse principper åbenbarer Jeg Mig tidsalder efter tidsalder.
TEXT 9:
Ô Arjuna, celui qui connaît la nature transcendantale de Mon avènement et de Mes actes n’a plus à renaître dans l’univers matériel; quittant son corps, il atteint Mon royaume éternel.
TEXT 9:
Den, der forstår Min tilsynekomst og Mine handlingers transcendentale natur, fødes ikke igen i denne materielle verden, når han forlader sin krop, men kommer til Min evige bolig, O Arjuna.
TEXT 10:
Libres de tout attachement, affranchis de la peur et de la colère, pleinement absorbés en Moi et en Moi prenant refuge, ils furent nombreux ceux qui se purifièrent grâce à cette connaissance de Ma personne. Et tous développèrent un pur amour pour Moi.
TEXT 10:
I fortiden søgte mange personer, der var blevet befriet for tilknytning, frygt og vrede og var helt fordybede i Mig, tilflugt hos Mig og blev derved renset gennem viden om Mig, hvorved de alle opnåede transcendental kærlighed til Mig.
TEXT 11:
Quoi qu’ils fassent, tous suivent Ma voie, ô fils de Pṛthā, et selon qu’ils s’abandonnent à Moi, en proportion, Je les récompense.
TEXT 11:
Jeg belønner alle i forhold til deres overgivelse til Mig. Alle følger Min vej i alle henseender, O Pṛthās søn.
TEXT 12:
Les hommes en ce monde aspirent au succès dans leurs entreprises; c’est pourquoi ils vouent un culte aux devas et obtiennent rapidement le fruit de leurs actes intéressés.
TEXT 12:
Mennesker i denne verden ønsker et godt resultat af deres frugtstræbende handlinger, og derfor tilbeder de halvguderne. I denne verden får mennesker selvfølgelig hurtigt resultater af deres frugtstræbende arbejde.
TEXT 13:
J’ai créé les quatre divisions de la société en fonction des trois guṇas et des activités qui s’y rattachent. Mais sache que, bien que J’en sois le créateur, Je demeure non agissant, car Je suis immuable.
TEXT 13:
Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter og det arbejde, der er forbundet med dem, har Jeg skabt menneskesamfundets fire inddelinger. Men selv om Jeg er skaberen af dette system, må du forstå, at Jeg ikke desto mindre er den, der ikke handler, for Jeg er uforanderlig.
TEXT 14:
Nulle action ne M’affecte, et jamais Je n’aspire au fruit de l’acte. Celui qui Me connaît comme tel ne s’empêtre pas dans les conséquences de ses actes.
TEXT 14:
Der er intet arbejde, der påvirker Mig, og Jeg stræber heller ikke efter handlingernes frugter. Den, der forstår denne sandhed om Mig, bliver heller ikke viklet ind i arbejdets frugtstræbende reaktioner.
TEXT 15:
Les âmes libérées des temps passés ont toutes agi conformément à cette compréhension de Ma nature transcendantale. Remplis donc ton devoir en suivant leur exemple.
TEXT 15:
I fordums tid handlede alle befriede sjæle med denne forståelse af Min transcendentale natur. Derfor bør du følge i deres fodspor og gøre din pligt.
TEXT 16:
Même l’homme intelligent devient perplexe quand il s’agit de déterminer ce que sont l’action et l’inaction. Je vais donc t’enseigner ce qu’est l’action, et cette connaissance te sauvera de toute infortune.
TEXT 16:
Selv de intelligente bliver forvirrede, når de skal afgøre, hvad der er handling, og hvad der er uvirksomhed. Nu skal Jeg forklare for dig, hvad handling er, så du ved at vide dette vil blive befriet for al modgang i livet.
TEXT 17:
La nature de l’action est fort complexe et difficile à comprendre. Il faut donc bien distinguer l’action légitime, l’action condamnable et l’inaction.
TEXT 17:
Det er meget svært at forstå de indviklede detaljer omkring handling. Derfor bør man til fulde forstå, hvad handling er, hvad forbudt handling er, og hvad uvirksomhed er.
TEXT 18:
Celui qui voit l’inaction dans l’action et l’action dans l’inaction se distingue entre tous par son intelligence, et bien qu’il soit engagé dans toutes sortes d’activités, il se situe à un niveau purement spirituel.
TEXT 18:
Den, der ser uvirksomhed i handling og handling i uvirksomhed, er intelligent blandt mennesker, og han er i den transcendentale position, selv om han er beskæftiget med alle mulige ting.
TEXT 19:
Celui qui agit sans aucun désir de jouissance matérielle possède la pleine connaissance. Les sages affirment que le feu du parfait savoir a réduit en cendres les conséquences de ses actes.
TEXT 19:
Den, hvis samtlige bestræbelser er uden begær efter sansetilfredsstillelse, må anses for at have fuldstændig viden. Vismændene kalder ham for en arbejder, for hvem handlingernes reaktioner er blevet brændt op i bålet af perfekt viden.
TEXT 20:
Totalement détaché du fruit de ses actes, toujours satisfait et indépendant, bien qu’il soit continuellement actif, il n’accomplit aucun acte intéressé.
TEXT 20:
Fordi han har forsaget enhver tilknytning til resultaterne af sine handlinger og altid er tilfreds og uafhængig, udfører han ingen frugtstræbende handlinger, skønt han er beskæftiget med alle mulige ting.
TEXT 21:
L’homme qu’illumine une telle connaissance agit en maîtrisant parfaitement son mental et son intelligence. Il se défait de tout sentiment de possession et n’agit que pour subvenir à ses plus stricts besoins. Il n’est donc pas touché par les réactions consécutives aux activités pécheresses.
TEXT 21:
Et sådant forstandigt menneske handler med sindet og intelligensen under fuldstændig kontrol, opgiver enhver form for ejerfornemmelse over sine besiddelser og arbejder kun for livets absolutte fornødenheder. Ved at handle på denne måde bliver man ikke påvirket af syndige reaktioner.
TEXT 22:
Pour qui se satisfait de ce qui lui vient naturellement, pour qui est affranchi de la dualité et de l’envie et voit d’un même œil l’échec et la réussite, il n’est jamais d’enchaînement aux actes.
TEXT 22:
Den, der er tilfreds med det, der kommer af sig selv, som er fri for dualitet og uden misundelse, og som bevarer ligevægten i både medgang og modgang, vil aldrig blive viklet ind, selv om han handler.
TEXT 23:
Les actes de celui qui agit avec la connaissance absolue et s’est affranchi de l’influence des trois guṇas se fondent dans la transcendance.
TEXT 23:
Det arbejde, der gøres af et menneske, der ikke er knyttet til den materielle naturs kvaliteter, men er helt situeret i transcendental viden, opgår fuldstændigt i transcendensen.
TEXT 24:
Parce qu’il prend pleinement part aux activités spirituelles dans lesquelles l’offrande et la consommation de l’offrande sont l’une et l’autre de nature divine, l’homme complètement absorbé dans la conscience de Kṛṣṇa est assuré d’atteindre le royaume de Dieu.
TEXT 24:
En person, der er helt absorberet i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan være sikker på at opnå det åndelige rige på grund af sit fulde bidrag til åndelige aktiviteter, hvor fuldbyrdelsen er absolut, og det, der bliver ofret, er af samme åndelige natur.
TEXT 25:
Certains yogīs rendent un culte parfait aux devas en offrant divers sacrifices, et d’autres en les offrant dans le feu du Brahman Suprême.
TEXT 25:
Nogle yogīer dyrker halvguderne perfekt ved at bringe dem forskellige ofre, og andre frembærer ofringer i den Højeste Brahmans ild.
TEXT 26:
Certains [les purs brahmacārīs] sacrifient l’audition et les autres sens dans le feu du mental maîtrisé, d’autres [les chefs de famille menant une vie réglée], les objets des sens dans le feu des organes des sens.
TEXT 26:
Nogle [de uforfalskede brahmacārīer] ofrer hørelsen og sanserne i det beherskede sinds ild, og andre [de regulerede husholdere] ofrer sanseobjekterne i sansernes ild.
TEXT 27:
Ceux qui désirent atteindre la réalisation spirituelle par la maîtrise des sens et du mental offrent en oblation dans le feu du mental maîtrisé les activités de leurs sens et de leur souffle vital.
TEXT 27:
Andre, der er interesseret i at opnå selverkendelse ved at beherske sindet og sanserne, frembærer alle sansernes og livsluftens funktioner som offergaver i det beherskede sinds ild.
TEXT 28:
Ayant fait des vœux stricts, certains sont éclairés par le sacrifice de leurs biens matériels, d’autres par l’accomplissement de sévères austérités ou la pratique des huit phases du yoga mystique, d’autres encore par une étude des Védas visant au savoir absolu.
TEXT 28:
Efter at have aflagt strenge løfter bliver nogle oplyste ved at give afkald på deres besiddelser og andre ved at udføre streng askese, ved at praktisere det ottefoldige mystiske yoga-system eller ved at studere Vedaerne for at gøre fremskridt i transcendental viden.
TEXT 29:
D’aucuns cherchent à se rendre maître des fonctions respiratoires pour atteindre un état de transe yogique: ils s’exercent à fondre le souffle expiré dans le souffle inspiré, puis l’inverse, et parviennent ainsi à suspendre toute respiration pour demeurer en cet état. D’autres encore, restreignant leur nourriture, sacrifient le souffle expiré en lui-même.
TEXT 29:
Andre, der er tiltrukket til at beherske åndedrættet for at kunne forblive i trance, praktiserer ved at ofre det udadgående åndedræts bevægelse i det indadgående og det indadgående åndedræt i det udadgående for endelig til sidst at forblive i trance og ophøre med al vejrtrækning. Andre indskrænker deres indtagelse af føde og frembærer det udadgående åndedræt tilbage i sig selv som et offer.
TEXT 30:
Tous ceux qui font des sacrifices et en ont compris la signification se libèrent des conséquences de leurs activités pécheresses. Ayant goûté au nectar des fruits de l’acte sacrificiel, ils progressent vers la destination suprême et éternelle.
TEXT 30:
Alle disse udøvere, der kender formålet med offerhandlinger, bliver renset for syndige reaktioner, og fordi de har smagt det nektariske resultat af sådanne offerhandlinger, stiger de opad mod den højeste åndelige sfære.
TEXT 31:
Ô meilleur des Kurus, sache que sans accomplir de sacrifice on ne peut vivre heureux en ce monde ou dans cette vie; que dire de la suivante ?
TEXT 31:
O du Kuru-dynastiets bedste, uden offer kan man aldrig leve lykkeligt på hverken denne planet eller i dette liv for slet ikke at tale om det næste.
TEXT 32:
Tous ces sacrifices sont autorisés par les Védas et procèdent de diverses formes d’activités. Sachant cela, tu atteindras la libération.
TEXT 32:
Alle disse forskellige former for offerhandling er godkendte af Vedaerne, og alle udspringer de af forskellige former for arbejde. Ved at kende dem som sådan vil du blive befriet.
TEXT 33:
Ô vainqueur de l’ennemi, le sacrifice accompli avec la connaissance est supérieur au simple sacrifice des biens matériels, car en fin de compte, ô fils de Pṛthā, le savoir absolu vient couronner le sacrifice de l’action.
TEXT 33:
O du fjendens tugter, det offer, der gøres med viden, er bedre end den blotte ofring af materielle besiddelser. Når alt kommer til alt, N kulminerer ethvert handlingsoffer i transcendental viden, O Pṛthās søn.
TEXT 34:
Cherche à connaître la vérité en approchant un maître spirituel. Enquiers-toi d’elle auprès de lui avec soumission, tout en le servant. L’âme réalisée peut te révéler le savoir, car elle a vu la vérité.
TEXT 34:
Forsøg at lære sandheden at kende ved at opsøge en åndelig mester. Udspørg ham ydmygt og tjen ham. De selvrealiserede sjæle kan bibringe dig viden, for de har set sandheden.
TEXT 35:
Quand tu auras ainsi reçu la connaissance véritable auprès d’une âme réalisée, l’illusion ne t’égarera jamais plus. Tu comprendras que tous les êtres font partie intégrante du Suprême. En d’autres mots, qu’ils M’appartiennent.
TEXT 35:
Efter at have fået virkelig viden fra en selvrealiseret sjæl vil du aldrig mere falde under for en sådan illusion, for gennem denne viden vil du forstå, at alle levende væsener ikke er andet end dele af den Højeste, eller at de med andre ord er Mine.
TEXT 36:
Quand bien même tu serais le plus vil des pécheurs, une fois embarqué sur le vaisseau du savoir spirituel, tu franchiras l’océan des souffrances.
TEXT 36:
Selv hvis du anses for at være den syndigste af alle syndere, vil du kunne krydse over lidelsernes ocean, når du befinder dig i den transcendentale videns båd.
TEXT 37:
Semblable au feu ardent qui réduit le bois en cendres, ô Arjuna, le brasier du savoir réduit en cendres toutes les suites des actions matérielles.
TEXT 37:
Ligesom et flammende bål forvandler brænde til aske, brænder kundskabens ild alle reaktioner på materielle handlinger til aske, O Arjuna.
TEXT 38:
Rien en ce monde n’est aussi pur et aussi sublime que la connaissance transcendantale, fruit mûr de toute mystique. Celui qui atteint la perfection dans la pratique du service de dévotion, en temps voulu, jouira en lui-même de ce savoir.
TEXT 38:
I denne verden er der intet så ophøjet og rent som transcendental viden. En sådan viden er den modne frugt af al mystik. Og når tiden er inde, nyder den, der er fuldendt i praktiseringen af hengiven tjeneste, denne viden inde i sig selv.
TEXT 39:
L’homme de foi qui maîtrise ses sens et se consacre à la connaissance transcendantale pourra obtenir ce savoir. Il parviendra alors sans délai à la plus haute paix spirituelle.
TEXT 39:
En person, der med tro har viet sit liv til transcendental viden, og som betvinger sine sanser, er kvalificeret til at få denne viden, og efter at have fået den opnår han inden længe den højeste åndelige fred.
TEXT 40:
Mais les ignorants et les incroyants, qui doutent des Écritures révélées, n’atteignent pas la conscience de Dieu. Ils choient. Celui qui doute ne peut connaître le bonheur ni dans ce monde, ni dans le prochain.
TEXT 40:
Men uvidende og troløse personer, der betvivler de åbenbarede skrifter, opnår ikke Gudsbevidsthed; de falder ned. For den tvivlende sjæl er der ingen lykke i hverken denne verden eller den næste.
TEXT 41:
Celui dont le savoir spirituel a déraciné les doutes, et qui agit dans le service de dévotion en renonçant aux fruits de ses actes, est véritablement établi dans la conscience du soi. C’est pourquoi, ô conquérant des richesses, il n’est pas lié aux conséquences de ses actes.
TEXT 41:
Den, der handler i hengiven tjeneste og forsager frugterne af sine handlinger, og hvis tvivl er blevet tilintetgjort af transcendental viden, hviler helt i selvet. Han er således ikke bundet af sit arbejdes reaktioner, O vinder af rigdomme.
TEXT 42:
Armé du glaive du savoir, il te faut trancher les doutes que l’ignorance a fait germer en ton cœur. Fort de l’arme du yoga, ô Bhārata, lève-toi et combats.
TEXT 42:
Derfor bør den tvivl, der er opstået i dit hjerte på grund af uvidenhed, nedsables med kundskabens våben. Bevæbnet med yoga, O Bhārata, rejs dig og kæmp.