Skip to main content

TEXT 13

TEXT 13

Texte

Tekst

cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ
guṇa-karma-vibhāgaśaḥ
tasya kartāram api māṁ
viddhy akartāram avyayam
cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ
guṇa-karma-vibhāgaśaḥ
tasya kartāram api māṁ
viddhy akartāram avyayam

Synonyms

Synonyms

cātuḥ-varṇyam: les quatre divisions de la société; mayā: par Moi; sṛṣṭam: créées; guṇa: de la qualité; karma: et du travail; vibhāgaśaḥ: en termes de division; tasya: de cela; kartāram: le père; api: bien que; mām: Moi; viddhi: sache; akartāram: comme celui qui n’agit pas; avyayam: inchangeable.

cātuḥ-varṇyam — menneskesamfundets fire inddelinger; mayā — af Mig; sṛṣṭam — skabt; guṇa — af kvalitet; karma — og arbejde; vibhāgaśaḥ — i henhold til opdelinger; tasya — til det; kartāram — faderen; api — skønt; mām — Mig; viddhi — du må forstå; akartāram — som den ikke-handlende; avyayam — uforanderlig.

Translation

Translation

J’ai créé les quatre divisions de la société en fonction des trois guṇas et des activités qui s’y rattachent. Mais sache que, bien que J’en sois le créateur, Je demeure non agissant, car Je suis immuable.

Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter og det arbejde, der er forbundet med dem, har Jeg skabt menneskesamfundets fire inddelinger. Men selv om Jeg er skaberen af dette system, må du forstå, at Jeg ikke desto mindre er den, der ikke handler, for Jeg er uforanderlig.

Purport

Purport

Le Seigneur est le créateur de tout ce qui est. Tout naît de Lui, tout est maintenu par Lui, et après l’annihilation, tout repose en Lui. C’est donc Lui qui créa les quatre classes de la société, à savoir les brāhmaṇas, les hommes de haute intelligence dont la vie est inspirée de la vertu, les kṣatriyas, chargés d’administrer la société et influencés, eux, par la passion, les vaiśyas, responsables du commerce, qui subissent l’ascendant de la passion et de l’ignorance, et les śūdras, la classe des travailleurs qui, eux, vivent sous l’emprise de l’ignorance. Bien qu’Il soit le créateur de ces quatre divisions sociales, Kṛṣṇa n’appartient à aucune d’elles, car Il n’est pas comme l’être humain une âme conditionnée. La société humaine s’apparente à n’importe quelle société animale, mais afin que l’homme s’élève au-dessus du stade animal et que soit favorisé l’épanouissement systématique de la conscience de Dieu, le Seigneur a institué cette organisation sociale. Le caractère et les activités d’un être sont déterminés par les modes d’influence de la nature, et seront décrits dans le dix-huitième chapitre.

L’homme conscient de Kṛṣṇa est supérieur au brāhmaṇa. Le brāhmaṇa est par définition celui qui connaît le Brahman, la Vérité Absolue et Suprême, mais il n’appréhende le plus souvent que l’aspect impersonnel de Śrī Kṛṣṇa. Le dévot, le vaiṣṇava, transcende la connaissance limitée du brāhmaṇa et parvient à connaître Kṛṣṇa, Dieu, la Personne Suprême, ainsi que Ses émanations plénières: Rāma, Nṛsiṁha, Varāha, etc. À l’instar de Dieu, l’être conscient de Kṛṣṇa transcende ce système de divisions sociales et toutes considérations de race, de nation et de communauté.

FORKLARING: Herren er altings skaber. Han er ophav til alt, alt bliver opretholdt af Ham, og efter tilintetgørelsen hviler alt i Ham. Han er derfor skaberen af den sociale ordens fire inddelinger, der begynder med den intelligente klasse af mennesker, der formelt kaldes brāhmaṇaer, fordi de befinder sig i godhedens kvalitet. Dernæst er der den administrative klasse, der går under den formelle betegnelse kṣatriyaer, fordi de befinder sig i lidenskabens kvalitet. Handelsstanden, der er kendt som vaiśyaer, befinder sig i en blanding af lidenskab og uvidenhed, og śūdraerne eller arbejderklassen befinder sig i den materielle naturs uvidenhedskvalitet. På trods af, at Herren Kṛṣṇa har skabt menneskesamfundets fire inddelinger, tilhører Han ingen af disse inddelinger, for Han er ikke en af de betingede sjæle, af hvilke et udsnit udgør menneskesamfundet. Det menneskelige samfund ligner ethvert andet dyresamfund, men for at hæve mennesket fra dyrestadiet har Herren skabt de ovennævnte inddelinger med henblik på en systematisk udvikling af Kṛṣṇa-bevidsthed. Et bestemt menneskes tilbøjelighed til et bestemt arbejde afgøres af de af den materielle naturs kvaliteter, vedkommende har erhvervet sig. Sådanne livssymptomer ifølge den materielle naturs tre kvaliteter vil blive beskrevet i kapitel 18 i denne bog. En Kṛṣṇa-bevidst person står imidlertid over selv brāhmaṇaerne. Selv om det må forventes, at brāhmaṇaerne af natur kender Brahman, den Højeste Absolutte Sandhed, vender de fleste af dem sig kun til Herren Kṛṣṇas upersonlige Brahman-manifestation. Men et menneske, hvis viden om Guddommens Højeste Personlighed, Herren Śrī Kṛṣṇa, overskrider en brāhmaṇas begrænsede kundskab, bliver en Kṛṣṇa-bevidst person eller en vaiṣṇava med andre ord. Kṛṣṇa-bevidsthed indbefatter viden om alle Kṛṣṇas forskellige fuldstændige ekspansioner såsom Rāma, Nṛsiṁha, Varāha osv. Og ligesom Kṛṣṇa er transcendental til systemet med menneskesamfundets fire inddelinger, er en person i Kṛṣṇa-bevidsthed også hævet over alle menneskesamfundets kategorier, uanset om vi taler om opdelinger i samfund, nation eller race.