Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Texte

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
imaṁ vivasvate yogaṁ
proktavān aham avyayam
vivasvān manave prāha
manur ikṣvākave ’bravīt
śrī-bhagavān uvāca
imaṁ vivasvate yogaṁ
proktavān aham avyayam
vivasvān manave prāha
manur ikṣvākave ’bravīt

Synonyms

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca: Dieu, la Personne Suprême, dit; imam: cette; vivasvate: au deva du soleil; yogam: science qui traite de la relation unissant l’être distinct à l’Absolu; proktavān: instruisis; aham: Je; avyayam: impérissable; vivasvān: Vivasvān, le deva du soleil; manave: au père de l’humanité (nommé Vaivasvata); prāha: dit; manuḥ: le père de l’humanité; ikṣvākave: au roi Ikṣvāku; abravīt: dit.

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; imam — denne; vivasvate — til solguden; yogam — videnskaben om ens forhold til den Højeste; proktavān — underviste; aham — Jeg; avyayam — den uforgængelige; vivasvān — Vivasvān (solgudens navn); manave — til menneskehedens fader (ved navn Vaivasvata Manu); prāha — fortalte; manuḥ — menneskehedens fader; ikṣvākave — til Kong Ikṣvāku; abravīt — talte.

Translation

Translation

Dieu, la Personne Suprême, Śrī Kṛṣṇa, dit: J’ai donné cette impérissable science du yoga à Vivasvān, le deva du soleil, qui la transmit à Manu, le père de l’humanité, lequel à son tour l’enseigna à Ikṣvāku.

Guddommens Personlighed, Herren Srī Kṛṣṇa, sagde: Jeg underviste solguden Vivasvān i denne uforgængelige yoga-videnskab, Vivasvān underviste Manu, menneskehedens fader, og Manu instruerede Ikṣvāku.

Purport

Purport

Ce verset relate l’histoire de la Bhagavad-gītā, depuis les temps très anciens où son enseignement fut dispensé aux rois de chaque planète, et en premier lieu, au roi du soleil. Les rois, qui ont pour devoir de protéger le peuple, sont tenus de connaître la science de la Bhagavad-gītā afin d’être aptes à gouverner les citoyens et à les préserver de la concupiscence qui les enchaîne à la matière. La vie humaine est faite pour cultiver la connaissance spirituelle, en relation éternelle avec Dieu, la Personne Suprême. Sur toutes les planètes et dans chaque nation, il incombe aux dirigeants de transmettre ce savoir, cette science de la conscience de Kṛṣṇa, à leurs concitoyens par le biais de l’éducation, de la culture et de la dévotion, afin que tous puissent tirer le meilleur parti de la forme humaine en suivant la voie qui mène à la réussite spirituelle.

FORKLARING: Her ser vi Bhagavad-gītās historie sporet tilbage til en fjern fortid, da den blev overdraget til den kongelige orden på alle planeterne med udgangspunkt i solplaneten. Regenterne på de forskellige planeter har som deres vigtigste opgave at beskytte indbyggerne, og derfor skal den kongelige orden forstå Bhagavad-gītās videnskab for at kunne regere over borgerne og beskytte dem mod materiel binding til begær. Formålet med menneskelivet er at udvikle åndelig viden om sit evige forhold til Guddommens Højeste Personlighed, og alle staters og planeters regenter er forpligtede til at bibringe borgerne denne lærdom gennem uddannelse, kultur og hengivenhed. Det er med andre ord alle statslederes opgave at udbrede videnskaben om Kṛṣṇa-bevidsthed, så folk kan drage fordel af denne storslåede viden og benytte den mulighed, de er blevet givet i den menneskelige livsform, til at efterstræbe et fremgangsrigt liv.

Sur le soleil, source de toutes les planètes du système solaire, le deva majeur porte, dans notre ère, le nom de Vivasvān. Brahmā, dans sa Brahma-saṁhitā (5.52), nous dit:

I denne tidsalder er solguden kendt som Vivasvān, der er konge over Solen, der er oprindelsen til alle planeter i solsystemet. I Brahma- saṁhitā (5.52) står der skrevet:

yac-cakṣur eṣa savitā sakala-grahāṇāṁ
rājā samasta-sura-mūrtir aśeṣa-tejāḥ
yasyājñayā bhramati sambhṛta-kāla-cakro
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
yac-cakṣur eṣa savitā sakala-grahāṇāṁ
rājā samasta-sura-mūrtir aśeṣa-tejāḥ
yasyājñayā bhramati sambhṛta-kāla-cakro
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

« J’adore Govinda [Kṛṣṇa], Dieu, la Personne Suprême et originelle. C’est Lui qui donne au soleil, roi de tous les astres, son immense pouvoir et son intense chaleur. Le soleil représente l’œil du Seigneur, et s’il parcourt son orbite, c’est pour répondre à Son ordre. »

Herren Brahmā sagde: “Lad mig tilbede Guddommens Højeste Personlighed, Govinda [Kṛṣṇa], der er den oprindelige person, under hvis indflydelse Solen, der er kongen over alle planeter, antager umådelig styrke og varme. Solen repræsenterer Herrens øje og følger sin bane i lydighed mod Hans ordre.”

Le soleil est le roi de toutes les planètes, car il donne à chacune chaleur et lumière. C’est sur l’ordre de Kṛṣṇa qu’il parcourt son orbite. Au deva du soleil, Vivasvān, Kṛṣṇa enseigna originellement la science de la Bhagavad-gītā, faisant de lui Son premier disciple. La Bhagavad-gītā n’est donc pas un recueil de spéculations destiné à quelque érudit profane, mais un ouvrage authentique présentant une connaissance spirituelle transmise depuis des temps immémoriaux.

Solen er konge over alle planeterne, og solguden (der for indeværende hedder Vivasvān) regerer over solplaneten, der styrer alle de andre planeter ved at forsyne dem med varme og lys. Han roterer i sin bane på Kṛṣṇas ordre, og Herren Kṛṣṇa gjorde oprindeligt Vivasvān til Sin første discipel, så denne kunne forstå Bhagavad-gītās videnskab. Bhagavad-gītā er derfor ikke en spekulativ afhandling for den ubetydelige verdslige lærde, men en stående kundskabsbog fra tidernes morgen af.

Le Mahābhārata (Śānti-parva 348.51–52) retrace ainsi l’histoire de la Bhagavad-gītā:

Vi kan spore Bhagavad-gītās historie i Mahābhārata (Śānti-parva 348.51–52) som følger:

tretā-yugādau ca tato
vivasvān manave dadau
manuś ca loka-bhṛty-arthaṁ
sutāyekṣvākave dadau
ikṣvākuṇā ca kathito
vyāpya lokān avasthitaḥ
tretā-yugādau ca tato
vivasvān manave dadau
manuś ca loka-bhṛty-arthaṁ
sutāyekṣvākave dadau
ikṣvākuṇā ca kathito
vyāpya lokān avasthitaḥ

« Au début du Tretā-yuga, Vivasvān enseigna à Manu la science de la relation qui unit l’homme à Dieu. À son tour, Manu, père de l’humanité, la transmit à son fils, Mahārāja Ikṣvāku, roi de la terre et ancêtre de la dynastie Raghu où Se manifesta le divin avatāra, Rāmacandra. » L’homme connaît donc la Bhagavad-gītā depuis l’époque de Mahārāja Ikṣvāku.

“I begyndelsen af tidsalderen Tretā-yuga videregav Vivasvān videnskaben om forholdet til den Højeste til Manu. Manu, menneskehedens fader, gav den til sin søn Mahārāja Ikṣvāku, denne jordplanets konge og forfader til Raghu-dynastiet, i hvilket Herren Rāmacandra åbenbarede Sig.” Bhagavad-gītā har derfor eksisteret i menneskesamfundet lige siden Mahārāja Ikṣvākus tid.

Nous vivons à présent dans le Kali-yuga, âge d’une durée de 432000 ans, dont 5000 seulement se sont écoulés. Avant cet âge, il y eut le Dvāpara-yuga (864000 ans) et le Tretā-yuga (1296000 ans). Manu enseigna donc la Bhagavad-gītā à son fils et disciple, Mahārāja Ikṣvāku, roi de la terre, il y a plus de 2000000 d’années. La longévité du Manu de notre ère est d’environ 305300000 ans, dont 120400000 années sont déjà passées. Puisque le Seigneur énonça la Bhagavad-gītā à Son disciple, Vivasvān, le deva du soleil, avant la naissance de Manu, on peut estimer que cet enseignement fut donné il y a approximativement 120400000 ans. L’humanité quant à elle bénéficie de cette connaissance depuis plus de 2000000 d’années. Et le Seigneur la transmit de nouveau à Arjuna il y a 5000 ans. Tel est donc, sommairement, d’après l’écrit lui-même et selon Son auteur, Kṛṣṇa, l’origine historique de la Bhagavad-gītā.

Parce qu’il était un kṣatriya et l’ancêtre originel des kṣatriyas sūrya-vaṁśas – descendants du deva du soleil – Vivasvān fut choisi en premier pour recevoir cette sagesse. La Bhagavad-gītā ayant la même authenticité que les Védas puisqu’elle fut énoncée par le Seigneur Lui-même, elle est dite apauruṣeya, « au-delà du savoir humain ». Il convient donc de la recevoir comme on le fait pour toute instruction védique, c’est-à-dire sans l’interpréter. Les ergoteurs ont beau spéculer à leur façon sur la Gītā, les conclusions qu’ils en tirent n’ont rien à voir avec le livre originel. On doit en effet accepter la Bhagavad-gītā telle qu’elle est, par le biais d’une filiation spirituelle authentique, à la manière dont Ikṣvāku la reçut de son père Manu, et Manu de son propre père Vivasvān, qui lui-même l’avait reçue de Kṛṣṇa.

På nuværende tidspunkt er der gået 5.000 år af Kali-yuga, der i alt varer 432.000 år. Før det var der Dvāpara-yuga (864.000 år) og før da Tretā-yuga (1.296.000 år). Således er der rundt regnet gået 2.165.000 år, siden Manu talte Bhagavad-gītā til sin discipel og søn, Mahārāja Ikṣvāku, kongen over denne jord. Den nuværende Manus tidsalder forventes at vare omkring 305.300.000 år, hvoraf 120.400.000 år allerede er gået. Hvis man accepterer, at Bhagavad-gītā blev talt af Herren til Hans discipel, solguden Vivasvān, før Manus fødsel, kan man løst anslå Bhagavad-gītā til at være blevet talt for mindst 120.400.000 år siden, og i menneskesamfundet har den eksisteret de sidste to millioner år. Herren talte den igen til Arjuna for omkring 5.000 år siden. Det er et løst skøn over Bhagavad-gītās historie ifølge Bhagavad-gītā selv og ifølge taleren, Herren Śrī Kṛṣṇas, egen udlægning. Den blev talt til solguden Vivasvān, fordi han selv er kṣatriya og fader til alle de kṣatriyaer, der er efterkommere af solguden, dvs. sūrya-vaṁśa-kṣatriyaer. Eftersom Bhagavad-gītā er lige så god som Vedaerne, fordi den blev talt af Guddommens Højeste Personlighed, er denne kundskab apauruṣeya, overmenneskelig. Fordi de vediske instruktioner bliver accepteret, som de er, uden menneskelig fortolkning, skal Bhagavad-gītā accepteres uden verdslige fortolkninger. Verdslige ordkløvere kan spekulere over Bhagavad-gītā på deres egen måde, men det er ikke Bhagavad-gītā, som den er. Bhagavad-gītā skal accepteres fra discipelrækken, som den er, og her beskrives det, at Herren talte til solguden, solguden talte til sin søn Manu, og Manu talte til sin søn Ikṣvāku.