Skip to main content

TROISIÈME CHAPITRE

KAPITEL TRE:

Le karma-yoga

Karma-yoga

TEXT 1:
Arjuna dit: Si Tu estimes que la voie de l’intelligence est préférable à celle de l’action intéressée, ô Janārdana, ô Keśava, pourquoi m’inciter à prendre part à cette horrible bataille ?
TEXT 1:
Arjuna sagde: O Janārdana, O Keśava, hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens er bedre end frugtstræbende arbejde?
TEXT 2:
Tes instructions équivoques troublent mon intelligence. Indique-moi donc je T’en prie, de façon décisive, la voie qui me sera la plus favorable.
TEXT 2:
Min intelligens forvirres af Dine tvetydige instruktioner. Vil Du ikke derfor godt fortælle mig én gang for alle, hvad der er bedst for mig?
TEXT 3:
Dieu, la Personne Suprême, répond: Ô Arjuna, toi qui es sans péché, J’ai déjà expliqué que deux sortes d’hommes tentent de réaliser le soi. Certains sont enclins à essayer de le comprendre par la spéculation philosophique empirique, d’autres par la pratique du service de dévotion.
TEXT 3:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O du syndfrie Arjuna, Jeg har allerede forklaret, at to slags mennesker forsøger at erkende selvet. Nogle er tilbøjelige til at forstå selvet gennem empirisk filosofisk spekulation og andre gennem hengiven tjeneste.
TEXT 4:
Ce n’est pas simplement en s’abstenant de tout labeur que l’on peut se libérer des chaînes du karma, et le renoncement seul ne suffit pas non plus pour atteindre la perfection.
TEXT 4:
Man kan ikke blive fri for reaktioner blot ved at afholde sig fra at handle eller opnå fuldkommenhed gennem forsagelse alene.
TEXT 5:
Inéluctablement, l’homme est contraint d’agir en fonction des caractères acquis au contact des modes d’influence de la nature. Nul ne peut demeurer inactif, même pour un instant.
TEXT 5:
Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.
TEXT 6:
Celui qui retient ses organes sensoriels d’action, mais dont le mental s’attache encore aux objets des sens, s’illusionne indubitablement et n’est qu’un simulateur.
TEXT 6:
Den, der afholder sanserne fra at handle, men hvis sind dvæler ved sanseobjekterne, bedrager med sikkerhed sig selv og kaldes en hykler.
TEXT 7:
Par contre, ô Arjuna, celui qui tente sincèrement par le biais du mental de discipliner les organes des sens de l’action, et qui, sans attachement, s’engage dans la pratique du karma-yoga [dans la conscience de Kṛṣṇa], lui est de loin supérieur.
TEXT 7:
På den anden side er en oprigtig person, der uden tilknytning forsøger at beherske de aktive sanser med sindet og påbegynder karma-yoga [i Kṛṣṇa-bevidsthed], klart den bedste.
TEXT 8:
Remplis ton devoir, car l’action vaut mieux que l’inaction. Sans agir, il est impossible de subvenir même aux besoins du corps.
TEXT 8:
Gør din foreskrevne pligt, for at gøre det er bedre end at være uvirksom. Man kan ikke engang opretholde sin fysiske krop uden at arbejde.
TEXT 9:
L’action doit être accomplie en sacrifice à Viṣṇu, sinon elle enchaîne son auteur au monde matériel. Aussi, ô fils de Kuntī, remplis ton devoir afin de Lui plaire, et tu seras à jamais libéré des chaînes de la matière.
TEXT 9:
Arbejde skal gøres som et offer til Viṣṇu, ellers vil arbejde binde én til denne materielle verden. Gør derfor dine foreskrevne pligter for at tilfredsstille Ham, for på den måde vil du altid forblive fri for trældom, O Kuntīs søn.
TEXT 10:
Au début de la création, le Seigneur de tous les êtres peupla l’univers d’hommes et de devas avec l’injonction d’offrir des sacrifices à Viṣṇu. Il les bénit en ces termes: « Soyez heureux grâce à ces yajñas, car leur accomplissement répandra sur vous tous les bienfaits nécessaires au bonheur et à la libération. »
TEXT 10:
Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Viṣṇu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”
TEXT 11:
Satisfaits par vos sacrifices, les devas, à leur tour, vous satisferont, et de ces échanges mutuels naîtra pour tous la prospérité.
TEXT 11:
Når halvguderne finder behag i jeres offergaver, vil de også behage jer, og således vil der igennem samarbejde mellem mennesker og halvguder herske velstand for alle.
TEXT 12:
Parce qu’ils sont mandatés pour subvenir aux nécessités de la vie, les devas, satisfaits par ces yajñas [sacrifices], pourvoiront à tous vos besoins. Mais qui jouit de leurs dons sans rien leur offrir en retour est certes un voleur.
TEXT 12:
Når halvguderne, der har ansvar for de forskellige livsfornødenheder, bliver tilfredsstillet igennem yajña (offerhandlinger), vil de forsyne jer med alle nødvendigheder. Men den, der nyder disse gaver uden at give dem tilbage til halvguderne, er bestemt en tyv.
 
TEXT 13:
Les dévots du Seigneur sont affranchis de toute faute parce qu’ils ne mangent que des aliments d’abord offerts en sacrifice. Mais ceux qui préparent des mets pour leur seul plaisir ne se nourrissent que de péché.
TEXT 13:
Herrens hengivne bliver frigjort for enhver form for synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der blot tilbereder mad for deres egen sansenydelses skyld, spiser med sikkerhed kun synd.
TEXT 14:
Le corps de tout être subsiste grâce aux céréales dont les pluies permettent la croissance. Les pluies résultent de l’exécution du yajña [sacrifice] qui, lui, naît des devoirs prescrits.
TEXT 14:
Alle levende kroppe ernærer sig af korn, der frembringes af regn. Regn kommer som resultat af yajña [offer], og yajña udspringer af foreskrevne pligter.
TEXT 15:
Les devoirs sont prescrits par les Védas, lesquels sont directement issus de Dieu, la Personne Suprême. L’Absolu omniprésent Se trouve donc éternellement dans les actes de sacrifice.
TEXT 15:
Regulerede handlinger foreskrives i Vedaerne, og Vedaerne er manifesteret direkte fra Guddommens Højeste Personlighed. Følgelig er den altgennemtrængende Transcendens for evigt til stede i offerhandlinger.
TEXT 16:
Mon cher Arjuna, l’être humain qui n’accomplit pas le cycle de yajñas établi par les Védas vit assurément dans le péché. Ne vivant que pour le plaisir des sens, son existence est vaine.
TEXT 16:
Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af offerhandlinger, lever med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.
TEXT 17:
En revanche, il n’est point de devoir pour celui qui se réjouit dans le soi, qui consacre sa vie humaine à la réalisation spirituelle, et qui, parfaitement comblé, n’est satisfait que dans le soi.
TEXT 17:
Men for den, der finder glæde i selvet, hvis menneskeliv er et liv i selverkendelse, og som er tilfreds i selvet alene og helt fyldt op, findes der ingen pligter.
TEXT 18:
Celui qui a réalisé son identité spirituelle n’a pas plus d’intérêt personnel à s’acquitter de ses devoirs qu’il n’a de raison de fuir ses obligations. Il n’a aucun besoin non plus de dépendre d’autrui.
TEXT 18:
Et selvrealiseret menneske har intet formål at tjene ved at udføre sine foreskrevne pligter og ingen grund til ikke at gøre et sådant arbejde. Lige så lidt har den selvrealiserede sjæl behov for at afhænge af noget andet levende væsen.
TEXT 19:
Ainsi, l’homme doit agir par sens du devoir, détaché du fruit de l’acte, car par l’acte libre d’attachement on atteint le Suprême.
TEXT 19:
Man bør således handle af pligt uden at være knyttet til handlingens frugter, for ved at handle uden tilknytning opnår man den Højeste.
TEXT 20:
Des rois comme Janaka atteignirent la perfection par le seul accomplissement du devoir prescrit. Assume donc ta charge, ne serait-ce que pour l’édification du peuple.
TEXT 20:
Konger som Janaka opnåede fuldkommenhed blot igennem foreskrevne pligter. Du bør derfor gøre dit arbejde udelukkende for at uddanne folk i almindelighed.
TEXT 21:
Quoi que fasse un grand homme, la masse des gens marche toujours sur ses traces. Le monde entier suit la norme qu’il établit par son exemple.
TEXT 21:
Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.
TEXT 22:
Ô fils de Pṛthā, il n’est dans les trois mondes aucun devoir qu’il Me faille remplir. Je n’ai besoin de rien, Je ne désire rien non plus, et pourtant J’accomplis les devoirs prescrits.
TEXT 22:
O Pṛthās søn, der er Mig intet arbejde foreskrevet inden for de tre planetsystemer. Jeg savner heller intet, og Jeg har ikke behov for at skaffe Mig noget. Ikke desto mindre er Jeg beskæftiget med foreskrevne pligter.
TEXT 23:
Car si Je ne M’acquittais pas avec soin de Mes obligations, ô Pārtha, tous les hommes suivraient la voie qu’ainsi J’aurais tracée.
TEXT 23:
For hvis Jeg nogensinde skulle undlade omhyggeligt at gøre Mine foreskrevne pligter, ville alle mennesker med sikkerhed følge i Mine fodspor, O Pārtha.
TEXT 24:
Si Je n’assumais pas ces devoirs, tous les univers sombreraient dans la désolation. Je serais la cause de l’apparition d’une population indésirable et Je mettrais fin à la paix de tous les êtres.
TEXT 24:
Hvis Jeg ikke fulgte de foreskrevne pligter, ville alle disse verdener blive styrtet i fordærv. Jeg ville være skyld i, at der opstod uønsket befolkning, og derved forstyrre freden hos alle levende væsener.
TEXT 25:
Les ignorants suivent leur devoir en s’attachant aux fruits de leurs actes, alors que les hommes éclairés, ô descendant de Bharata, s’en acquittent sans attachement, dans le dessein de guider le peuple sur la voie juste.
TEXT 25:
Ligesom de uvidende gør deres pligter på grund af tilknytning til resultatet, kan den vise også handle, men uden tilknytning, for at lede befolkningen på rette vej.
TEXT 26:
Le sage avisé ne doit pas perturber les ignorants attachés aux fruits du devoir en les incitant à cesser de travailler. Au contraire, œuvrant dans un esprit de dévotion, il doit les engager à toutes sortes d’activités [pour développer progressivement leur conscience de Kṛṣṇa].
TEXT 26:
For ikke at forstyrre sindet hos uvidende mennesker, der er knyttede til de frugtstræbende resultater af deres foreskrevne pligter, bør en lærd person aldrig opmuntre dem til at ophøre med deres arbejde. I stedet bør han ved at arbejde i en ånd af hengivenhed involvere dem i alle mulige handlinger [så de gradvist kan udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed].
TEXT 27:
L’âme égarée par le faux ego croit être l’auteur d’actes qui sont en réalité accomplis par les trois modes d’influence de la nature matérielle.
TEXT 27:
Den åndelige sjæl, der forvirres af indflydelsen fra det falske ego, anser sig selv for at være den, der udfører handlinger, der i virkeligheden bliver gjort af den materielle naturs tre kvaliteter.
TEXT 28:
Ô Arjuna aux bras puissants, celui qui a connaissance de la Vérité Absolue ne se rend pas esclave des sens et du plaisir, car il connaît bien la différence entre l’acte intéressé et l’acte dévotionnel.
TEXT 28:
O stærkarmede Arjuna, den, der har viden om den Absolutte Sandhed, involverer sig ikke i sanserne og sansenydelse, for han kender meget vel forskellen på arbejde i hengivenhed og arbejde for frugtstræbende resultater.
TEXT 29:
Dérouté par les trois guṇas, l’ignorant s’absorbe dans des activités matérielles auxquelles il s’attache. Le sage ne doit toutefois pas le troubler même si à cause d’un savoir déficient ses actes sont d’ordre inférieur.
TEXT 29:
Fordi de uvidende vildledes af den materielle naturs kvaliteter, involverer de sig helt i materielle handlinger og bliver tilknyttede. Men skønt deres pligter er af en lavere natur på grund af manglende viden, bør den forstandige ikke forstyrre dem.
TEXT 30:
Aussi, ô Arjuna, Me consacrant tous tes actes, en pleine connaissance de Ma personne, sans chercher le gain ou revendiquer la moindre possession, sans te laisser abattre, combats.
TEXT 30:
Kæmp derfor, Arjuna, og overgiv alle dine handlinger til Mig i fuld viden om Mig uden at begære vinding og uden nogen form for besiddertrang eller sløvhed.
TEXT 31:
Ceux qui remplissent leurs devoirs selon Mes instructions et suivent cet enseignement avec foi, sans envie, se libèrent des chaînes de l’action intéressée.
TEXT 31:
De personer, der gør deres pligter ifølge Mine anvisninger, og som trofast og uden misundelse følger denne lære, bliver befriet for de frugtstræbende handlingers trældom.
TEXT 32:
Mais ceux qui, par envie, négligent Mes enseignements et ne les suivent pas régulièrement sont tous illusionnés et dénués de connaissance. Leur marche vers la perfection est vouée à l’échec.
TEXT 32:
Men de, der af misundelse lader hånt om denne lære og ikke følger den fast, må anses for at være berøvet al kundskab og holdt for nar, og alle deres bestræbelser efter fuldkommenhed vil være dømt til undergang.
TEXT 33:
Même l’érudit agit selon sa nature propre, car chacun agit selon la nature qu’il a acquise au contact des trois guṇas. À quoi bon la refouler ?
TEXT 33:
Selv et forstandigt menneske handler i overensstemmelse med sin egen natur, for alle følger den natur, de har erhvervet sig fra naturens tre kvaliteter. Hvad kan undertrykkelse udrette?
TEXT 34:
Il existe des principes aidant à maîtriser l’attraction et la répulsion que l’on éprouve pour les objets des sens. On ne doit se laisser dominer ni par l’attachement, ni par l’aversion, car ils font obstacle à la réalisation spirituelle.
TEXT 34:
Der er principper, hvis formål er at regulere tiltrækning og aversion over for sanserne og deres objekter. Man må ikke lade sig styre af tiltrækning og aversion, for de er forhindringer på vejen mod selverkendelse.
TEXT 35:
Mieux vaut s’acquitter de son devoir propre, fût-ce de manière imparfaite, que d’assumer parfaitement celui d’un autre. Mieux vaut échouer en remplissant son devoir que remplir celui d’autrui, car suivre la voie d’un autre est fort périlleux.
TEXT 35:
Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.
TEXT 36:
Arjuna dit: Ô descendant de Vṛṣṇi, qu’est-ce qui pousse contre son gré l’homme au péché, comme s’il y était contraint ?
TEXT 36:
Arjuna sagde: O Vṛṣṇis efterkommer, hvad er det, der driver én til syndige handlinger selv mod ens vilje, som om man var tvunget til at handle?
TEXT 37:
Dieu, la Personne Suprême, répond: C’est la concupiscence seule, Arjuna, qui naît au contact du guṇa de la passion, et qui, par la suite, se transforme en colère. Immense péché, elle est l’ennemi dévastateur du monde.
TEXT 37:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Arjuna, denne verdens altfortærende syndige fjende er intet andet end begær eller lyst, der affødes af kontakt med lidenskabens materielle kvalitet og senere forvandles til vrede.
TEXT 38:
De même que la fumée masque le feu, que la poussière recouvre le miroir ou que la matrice enveloppe l’embryon, différents degrés de concupiscence recouvrent l’être.
TEXT 38:
Som ild er dækket af røg, som et spejl er dækket af støv, eller som et foster er dækket af moderlivet, er det levende væsen på samme måde tildækket af forskellige grader af dette begær.
TEXT 39:
C’est ainsi, ô fils de Kuntī, que la conscience pure de l’être connaissant devient voilée par son ennemi éternel, l’insatiable désir qui flambe comme le feu.
TEXT 39:
Således bliver det vise levende væsens rene bevidsthed tilsløret af dets evige fjende i form af begær, der aldrig kan tilfredsstilles, og som brænder som ild.
TEXT 40:
C’est dans les sens, le mental et l’intelligence, que se loge cette concupiscence. Par leur intermédiaire, elle recouvre le savoir véritable de l’être vivant et l’égare.
TEXT 40:
Sanserne, sindet og intelligensen er sædet for dette begær. Igennem disse tilslører begæret det levende væsens virkelige viden og forvirrer ham.
TEXT 41:
Aussi, Arjuna, ô meilleur des Bharatas, commence par enrayer le fléau de la concupiscence, symbole même du péché, en disciplinant tes sens. Écrase ce destructeur de la connaissance et de la réalisation spirituelle.
TEXT 41:
O Arjuna, du bedste blandt Bharataerne, hold derfor allerede fra første færd dette mægtige symbol på synd [begær] nede ved at regulere sanserne og slå denne ødelægger af viden og selverkendelse ihjel.
TEXT 42:
Les sens prévalent sur la matière inerte; supérieur aux sens est le mental, et l’intelligence surpasse le mental. Mais plus élevée encore est l’âme.
TEXT 42:
De aktive sanser står over død materie; sindet er overordnet sanserne; intelligensen står endnu højere end sindet; og han [sjælen] står endog over intelligensen.
TEXT 43:
Ainsi sachant le soi au-delà des sens, du mental et de l’intelligence matériels, ô Arjuna aux bras puissants, tempère ton mental par l’action délibérée de l’intelligence spirituelle [la conscience de Kṛṣṇa] et de par cette force spirituelle, conquiers cet ennemi insatiable qu’est la concupiscence.
TEXT 43:
O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Kṛṣṇa-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.