Skip to main content

TEXT 4

TEXT 4

Texte

Tekst

na karmaṇām anārambhān
naiṣkarmyaṁ puruṣo ’śnute
na ca sannyasanād eva
siddhiṁ samadhigacchati
na karmaṇām anārambhān
naiṣkarmyaṁ puruṣo ’śnute
na ca sannyasanād eva
siddhiṁ samadhigacchati

Synonyms

Synonyms

na: ce n’est pas; karmaṇām: des devoirs prescrits; anārambhāt: par l’abstention; naiṣkarmyam: l’affranchissement des réactions; puruṣaḥ: un homme; aśnute: obtient; na: non plus; ca: aussi; sannyasanāt: par le renoncement; eva: simplement; siddhim: le succès; samadhigacchati: atteint.

na — ikke; karmaṇām — af foreskrevne pligter; anārambhāt — ved ikke at udføre; naiṣkarmyam — frihed fra reaktion; puruṣaḥ — et menneske; aśnute — opnår; na — heller ikke; ca — også; sannyasanāt — gennem forsagelse; eva — blot; siddhim — succes; samadhigacchati — opnår.

Translation

Translation

Ce n’est pas simplement en s’abstenant de tout labeur que l’on peut se libérer des chaînes du karma, et le renoncement seul ne suffit pas non plus pour atteindre la perfection.

Man kan ikke blive fri for reaktioner blot ved at afholde sig fra at handle eller opnå fuldkommenhed gennem forsagelse alene.

Purport

Purport

Une fois purifié par l’accomplissement des devoirs prescrits – qui n’ont d’autre but que de permettre aux matérialistes de nettoyer leur cœur – on peut accéder à l’ordre du renoncement. Sans s’être graduellement purifié, il est impossible d’atteindre la perfection de l’existence en adoptant brusquement le quatrième ordre de la vie humaine, le sannyāsa. Selon les philosophes empiriques, il suffirait d’embrasser l’ordre du sannyāsa, d’abandonner toute action intéressée, pour devenir l’égal de Nārāyaṇa. Mais Kṛṣṇa conteste ici le bien-fondé de cette théorie. À moins de s’être purifié le cœur, on ne peut devenir sannyāsī sans troubler l’ordre social. Par contre, si l’on s’engage dans Son service transcendantal (le buddhi-yoga), le moindre progrès est reconnu par le Seigneur, quand bien même on ne remplirait pas ses obligations matérielles. Sv-alpam apy asya dharmasya trāyate mahato bhayāt. Suivre ce principe, même dans une faible mesure, permet de surmonter de grands obstacles.

FORKLARING: Man kan acceptere forsagelsens orden, når man er blevet renset ved at udføre de foreskrevne pligter, der er blevet givet for at rense materialistiske menneskers hjerter. Uden at være renset kan man ikke opnå fuldkommenhed ved forhastet at indtræde i den fjerde orden (sannyāsa). Ifølge de empiriske filosoffer bliver man med det samme lige så god som Nārāyaṇa blot ved at tage sannyāsa eller trække sig tilbage fra frugtstræbende aktiviteter. Men Herren Kṛṣṇa bifalder ikke dette princip. Uden renselse af hjertet er sannyāsa blot en forstyrrelse for samfundsordenen. Hvis man på den anden side engagerer sig i Herrens transcendentale tjeneste selv uden at opfylde sine foreskrevne pligter, vil ethvert fremskridt, man gør i den tjeneste, blive accepteret af Herren (buddhi-yoga). Svalpam apy asya dharmasya, trāyate mahato bhayāt (Bg. 2.40). Selv om man kun efterlever dette princip en smule, sætter det én i stand til at overvinde store vanskeligheder.