TEXT 38

Texte

Tekst

dhūmenāvriyate vahnir
yathādarśo malena ca
yatholbenāvṛto garbhas
tathā tenedam āvṛtam

Synonyms

dhūmena: par la fumée; āvriyate: est couvert; vahniḥ: le feu; yathā: tout comme; ādarśaḥ: le miroir; malena: par la poussière; ca: aussi; yathā: tout comme; ulbena: par la matrice; āvṛtaḥ: est couvert; garbhaḥ: l’embryon; tathā: ainsi; tena: par cette concupiscence; idam: ceci; āvṛtam: est couvert.

dhūmena — af røg; āvriyate — er dækket; vahniḥ — ild; yathā — ligesom; ādarśaḥ — et spejl; malena — af støv; ca — og; yathā — ligesom; ulbena — af livmoderen; āvṛtaḥ — er dækket; garbhaḥ — et foster; tathā — således; tena — af det begær; idam — dette (levende væsen); āvṛtam — er dækket.

Translation

De même que la fumée masque le feu, que la poussière recouvre le miroir ou que la matrice enveloppe l’embryon, différents degrés de concupiscence recouvrent l’être.

Som ild er dækket af røg, som et spejl er dækket af støv, eller som et foster er dækket af moderlivet, er det levende væsen på samme måde tildækket af forskellige grader af dette begær.

Purport

Trois degrés d’obscurcissement peuvent voiler la conscience pure de l’être, et cet obscurcissement n’est autre que la concupiscence sous ses diverses formes, comparée tantôt à la fumée qui masque le feu, tantôt à la poussière qui couvre le miroir, ou encore à la matrice qui enveloppe l’embryon. Si l’on compare la concupiscence à de la fumée, c’est pour indiquer que le feu de l’étincelle spirituelle est légèrement perceptible. L’être manifestant de façon atténuée sa conscience de Kṛṣṇa est comparé au feu que voile la fumée. Il n’y a jamais de fumée sans feu, même si au départ le feu est presque invisible. Et il en est de même lors de l’éveil de la conscience de Kṛṣṇa. La poussière sur le miroir indique que le miroir du mental doit être nettoyé par des pratiques spirituelles – la meilleure étant le chant des saints noms du Seigneur. Quant à l’embryon qu’enveloppe la matrice, il renvoie l’image d’une condition désespérée, car l’enfant dans le sein de sa mère ne peut quasiment pas bouger.

Cette étape de l’existence est comparable à la vie d’un arbre. L’arbre – qui est aussi un être vivant – a fait montre d’une telle concupiscence qu’il a dû revêtir un corps presque entièrement dépourvu de conscience. L’exemple du miroir que recouvre la poussière peut s’appliquer aux oiseaux et aux mammifères, celui du feu et de la fumée à l’être humain.

La forme humaine offre à l’être vivant l’opportunité de raviver sa conscience de Kṛṣṇa. S’il poursuit son élévation dans cette forme, il parviendra à rallumer en lui le feu de la vie spirituelle, tout comme en manipulant soigneusement la fumée on peut transformer le feu en brasier. La forme humaine permet donc de se libérer des chaînes de l’existence matérielle. Elle est la seule forme qui permette à l’être de vaincre son ennemie, la concupiscence, en lui fournissant la possibilité de développer la conscience de Kṛṣṇa sous la conduite d’un guide compétent.

FORKLARING: Der findes tre grader af tildækninger, der tilslører det levende væsens rene bevidsthed. Denne tildækning er intet andet end begær under forskellige former såsom røgen i ild, støvet på et spejl og moderlivet omkring et foster. Når begær bliver sammenlignet med røg, betyder det, at ilden fra den levende gnist kan anes en smule. Når det levende væsen med andre ord udviser sin Kṛṣṇa-bevidsthed en anelse, kan det sammenlignes med ilden, der er indhyllet af røg. Skønt der nødvendigvis må være ild, hvor der er røg, er der i begyndelsen ingen synlig manifestation af ild. Dette stadie svarer til begyndelsen på Kṛṣṇa- bevidsthed. Støvet på spejlet sigter til de mange forskellige åndelige metoder, hvormed man kan rense sindets spejl. Den bedste måde er at recitere Herrens hellige navne. Fosteret i moderlivet er en analogi, der illustrerer en hjælpeløs tilstand, for barnet i livmoderen er så hjælpeløst, at det ikke engang kan bevæge sig. Denne livstilstand kan sammenlignes med træernes. Træer er også levende væsener, men de er blevet hensat i en sådan livstilstand, fordi de har udvist et begær så stort, at de næsten er blottet for al bevidsthed. Det tildækkede spejl bliver sammenlignet med fuglene og dyrene og den røgtilslørede ild med mennesket. I den menneskelige livsform kan det levende væsen genoplive en smule af sin Kṛṣṇa-bevidsthed, og hvis det gør yderligere fremskridt, kan det åndelige livs ild fænge i den menneskelige livsform. Ved at behandle røgen rigtigt kan man få ilden til at blusse op. Menneskelivet er derfor en mulighed for det levende væsen for at undslippe indviklingen i den materielle tilværelse. I den menneskelige livsform kan man besejre fjenden, begær, ved at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed under dygtig vejledning.