Skip to main content

TEXT 35

TEXT 35

Texte

Tekst

śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ
śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ

Synonyms

Synonyms

śreyān: de loin préférable; sva-dharmaḥ: son devoir propre; viguṇaḥ: même imparfait; para-dharmāt: les devoirs prescrits pour autrui; su-anuṣṭhitāt: faits à la perfection; sva-dharme: en remplissant ses devoirs propres; nidhanam: la destruction; śreyaḥ: préférable; para-dharmaḥ: les devoirs prescrits pour autrui; bhaya-āvahaḥ: dangereux.

śreyān — langt bedre; sva-dharmaḥ — ens foreskrevne pligter; viguṇaḥ — selv fejlagtigt; para-dharmāt — end pligter angivet for andre; su- anuṣṭhitāt — udført fuldkomment; sva-dharme — i ens foreskrevne pligter; nidhanam — ødelæggelse; śreyaḥ — bedre; para-dharmaḥ — pligter, som foreskrives for andre; bhaya-āvahaḥ — farligt.

Translation

Translation

Mieux vaut s’acquitter de son devoir propre, fût-ce de manière imparfaite, que d’assumer parfaitement celui d’un autre. Mieux vaut échouer en remplissant son devoir que remplir celui d’autrui, car suivre la voie d’un autre est fort périlleux.

Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.

Purport

Purport

Mieux vaut remplir notre devoir en pleine conscience de Kṛṣṇa, plutôt que de chercher à accomplir celui d’autrui. Nos devoirs matériels nous sont assignés en fonction des traits psychiques et physiques acquis sous l’influence des trois guṇas. Nos devoirs spirituels, eux, nous sont donnés par le maître spirituel pour nous permettre de servir Kṛṣṇa. Plutôt que de copier les devoirs d’autrui, l’homme doit toujours s’efforcer de remplir les siens, tant matériels que spirituels, au risque même d’y perdre la vie. Bien que les devoirs spirituels puissent différer des devoirs matériels, il sera toujours avantageux pour nous dans l’un ou l’autre domaine de suivre les directives d’une autorité. Celui qui subit l’emprise des trois guṇas doit appliquer les règles propres à sa situation particulière sans chercher à imiter les autres. Le brāhmaṇa, par exemple, inspiré par la vertu, est non violent, alors que le kṣatriya, gouverné par la passion, peut être violent. Et mieux vaut pour un kṣatriya être vaincu en appliquant la violence que d’imiter le brāhmaṇa, qui, lui, pratique la non-violence.

Chacun doit purifier son cœur progressivement, jamais avec brusquerie. Néanmoins, celui qui transcende les trois guṇas, en étant entièrement dévoué à Kṛṣṇa, peut accomplir n’importe quel devoir sous la direction d’un maître spirituel authentique. Dans la pure conscience de Kṛṣṇa, un kṣatriya peut agir en brāhmaṇa, et inversement. Car au niveau spirituel, les distinctions du monde matériel ne tiennent plus. Viśvāmitra, par exemple, qui était kṣatriya de naissance, joua plus tard le rôle d’un brāhmaṇa, alors que Paraśurāma, qui était brāhmaṇa, joua le rôle d’un kṣatriya. Cela ne fut possible qu’en raison de leur conscience transcendantale. Mais tant que nous nous situons au niveau matériel, nous devons nous acquitter des devoirs que nous imposent les trois modes d’influence de la nature, tout en ayant une compréhension claire de la conscience de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Man bør derfor udføre sine foreskrevne pligter i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed i stedet for at gøre dem, der er foreskrevet andre. Materielt set er foreskrevne pligter de pligter, som det er pålagt én at gøre i overensstemmelse med ens psykiske og fysiske tilstand under fortryllelsen af den materielle naturs kvaliteter. Åndelige pligter er dem, der beordres af den åndelige mester for Kṛṣṇas transcendentale tjeneste. Men uanset om der er tale om materielle eller åndelige pligter, bør man holde sig til sine egne anviste pligter helt op til døden i stedet for at imitere en andens foreskrevne pligter. Pligter på henholdsvis det åndelige og materielle plan kan være forskellige, men princippet om at følge den autoriserede vejledning vil altid gavne den, der udfører pligterne. Så længe man ligger under for tiltrækningen til den materielle naturs kvaliteter, skal man følge de foreskrevne regler, der gælder for ens særlige situation, og ikke efterligne andre. En brāhmaṇa er for eksempel i godhedens kvalitet og dermed ikke-voldelig, imens en kṣatriya, der arbejder i lidenskabens kvalitet, har lov til at udøve vold. Derfor er det langt bedre for en kṣatriya at blive besejret i kamp, mens han følger reglerne for voldsudøvelse, end at efterligne en brāhmaṇa, der følger principperne for ikke-vold. Man bliver nødt til at rense sit hjerte gennem en gradvis proces og ikke brat. Når man imidlertid hæver sig over den materielle naturs kvaliteter og bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, kan man gøre hvad som helst, det skal være, under en ægte åndelig mesters vejledning. I en sådan tilstand af fuldkommen Kṛṣṇa-bevidsthed kan en kṣatriya handle som en brāhmaṇa, eller en brāhmaṇa kan handle som en kṣatriya. På det transcendentale niveau gælder den materielle verdens sondringer ikke længere. Viśvāmitra var for eksempel oprindeligt kṣatriya, men fungerede senere hen som brāhmaṇa, mens Paraśurāma var en brāhmaṇa, der senere hen handlede som en kṣatriya. Det kunne de gøre, fordi de befandt sig på et transcendentalt niveau. Men så længe man befinder sig på det materielle plan, må man udføre sine pligter i overensstemmelse med den materielle naturs kvaliteter. Samtidig skal man have en fuld forståelse af Kṛṣṇa-bevidsthed.