TEXT 28

Texte

Tekst

tattva-vit tu mahā-bāho
guṇa-karma-vibhāgayoḥ
guṇā guṇeṣu vartanta
iti matvā na sajjate

Synonyms

tattva-vit: celui qui connaît la Vérité Absolue; tu: mais; mahā-bāho: ô Arjuna aux bras puissants; guṇa-karma: d’actes accomplis sous l’influence de la matière; vibhāgayoḥ: les différences; guṇāḥ: les sens; guṇeṣu: au plaisir des sens; vartante: sont engagés; iti: ainsi; matvā: en pensant; na: jamais; sajjate: ne s’attache.

tattva-vit — den, der kender den Absolutte Sandhed; tu — men; mahā- bāho — O du med de vældige arme; guṇa-karma — af handlinger under materiel indflydelse; vibhāgayoḥ — fra forskellene; guṇāḥ — sanserne; guṇeṣu — i sansenydelse; vartante — engageres; iti — således; matvā — idet han har forstået; na — aldrig; sajjate — han bindes.

Translation

Ô Arjuna aux bras puissants, celui qui a connaissance de la Vérité Absolue ne se rend pas esclave des sens et du plaisir, car il connaît bien la différence entre l’acte intéressé et l’acte dévotionnel.

O stærkarmede Arjuna, den, der har viden om den Absolutte Sandhed, involverer sig ikke i sanserne og sansenydelse, for han kender meget vel forskellen på arbejde i hengivenhed og arbejde for frugtstræbende resultater.

Purport

Qui connaît la Vérité Absolue se rend parfaitement compte qu’il occupe une position inconfortable à cause de son contact avec la nature matérielle. Il sait qu’il fait partie intégrante de Kṛṣṇa, le Seigneur Suprême qui est connaissance et félicité éternelles, et réalise que sa condition naturelle n’est pas de vivre dans le monde matériel. Il comprend que pour une raison ou pour une autre, il est maintenant prisonnier de son concept matériel de l’existence. La vocation de son existence, dans son état pur, étant de dédier ses activités au service dévotionnel de la Personne Suprême, il agit dans la conscience de Kṛṣṇa et se détache par là tout naturellement des actions liées aux plaisirs des sens, contingentes et éphémères.

Il sait que ses conditions de vie dépendent du Seigneur Suprême. Il n’est donc pas troublé par les diverses circonstances de la vie et les voit d’ailleurs comme autant de manifestations de la grâce divine. Selon le Śrīmad-Bhāgavatam, celui qui connaît les trois aspects de la Vérité Absolue – le Brahman, le Paramātmā et Bhagavān, la Personne Suprême – est tattva-vit, car il connaît également sa propre position par rapport à l’Absolu.

FORKLARING: Den, der kender den Absolutte Sandhed, er overbevist om sin prekære situation i forbindelse med materien. Han ved, at han er en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, og at han ikke burde være i den materielle skabelse. Han kender sin virkelige identitet som en uadskillelig del af den Højeste, der er evig lyksalighed og viden, og han kan forstå, at han på en eller anden måde er blevet fanget i den materielle livsopfattelse. I hans rene tilstand er det meningen, at han igennem hengiven tjeneste skal forbinde sine handlinger med Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Han engagerer sig derfor i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter og bliver naturligt utilknyttet til de materielle sansers virksomhed, der altid er midlertidig og betinget af omstændighederne. Han er klar over, at hans materielle livsbetingelser er underlagt Herrens højeste kontrol. Følgelig lader han sig ikke gå på af alle mulige materielle reaktioner, som han blot betragter som Herrens nåde. I Śrīmad-Bhāgavatam (1.2.7) kaldes den, der kender den Absolutte Sandhed i tre forskellige aspekter – Brahman, Paramātmā og Guddommens Højeste Personlighed – for tattva-vit, for han kender også sit eget virkelige forhold til den Højeste.