TEXT 64

Texte

Tekst

rāga-dveṣa-vimuktais tu
viṣayān indriyaiś caran
ātma-vaśyair vidheyātmā
prasādam adhigacchati

Synonyms

rāga: l’attachement; dveṣa: et du détachement; vimuktaiḥ: par celui qui s’est affranchi de; tu: mais; viṣayān: les objets des sens; indriyaiḥ: par les sens; caran: agissant sur; ātma-vaśyaiḥ: sous son contrôle; vidheya-ātmā: celui qui suit les règles de la liberté; prasādam: la miséricorde du Seigneur; adhigacchati: obtient.

rāga — tilknytning; dveṣa — og utilknytning; vimuktaiḥ — af den, der er blevet fri for; tu — men; viṣayān — sanseobjekter; indriyaiḥ — af sanserne; caran — handler på; ātma-vaśyaiḥ — under ens kontrol; vidheya- ātmā — den, der følger reguleret frihed; prasādam — Herrens nåde; adhigacchati — opnår.

Translation

Par contre, l’homme qui se libère de tout attachement et de toute aversion, qui parvient à maîtriser ses sens en observant les principes régulateurs de la liberté, reçoit du Seigneur Sa pleine miséricorde.

Men en person, der er fri for enhver tilknytning og aversion, og som kan beherske sine sanser med frihedens regulerende principper, kan opnå Herrens fulde nåde.

Purport

Nous avons déjà dit qu’on ne peut superficiellement se rendre maître de ses sens par quelque méthode artificielle, et qu’à moins de les mettre au service transcendantal du Seigneur, on a toutes les chances de choir. Bien qu’il puisse sembler qu’un être conscient de Kṛṣṇa agisse sur le plan matériel, il est en fait dénué de tout attachement aux objets des sens. Seule compte pour lui la satisfaction de Kṛṣṇa. Il transcende l’attachement comme le détachement. Si tel est le désir du Seigneur, le dévot est prêt à s’abstenir d’accomplir ce qu’il aurait normalement fait pour sa satisfaction personnelle, aussi bien qu’à faire des choses ordinairement déplaisantes pour lui. Il est donc libre d’agir ou de ne pas agir, puisqu’il ne fait que suivre les directives du Seigneur.

Le dévot atteint ce niveau de conscience par la miséricorde immotivée de Kṛṣṇa, et ce, en dépit de l’attachement qu’il peut encore éprouver pour les objets des sens.

FORKLARING: Det er allerede blevet forklaret, at man kunstigt kan beherske sanserne udadtil på en eller anden måde, men medmindre man engagerer sanserne i Herrens transcendentale tjeneste, er der al mulig risiko for at falde ned. Skønt den person, der er i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, tilsyneladende kan være på det sanselige plan, er der ingen tilknytning til sanselige aktiviteter, fordi han er Kṛṣṇa-bevidst. Den Kṛṣṇa-bevidste person er kun interesseret i at tilfredsstille Kṛṣṇa og intet andet. Derfor er han transcendental til enhver tilknytning og aversion. Hvis Kṛṣṇa vil have det, er en hengiven parat til at gøre hvad som helst, som han normalt ikke ville gøre. Og hvis Kṛṣṇa ikke ønsker det, lader han være med at gøre det, han ellers ville have gjort for sin egen tilfredsstillelses skyld. At handle eller ikke handle er således i hans fulde magt, for han handler kun på Kṛṣṇas tilskyndelse. Denne bevidsthed er Herrens årsagsløse nåde, som den hengivne kan opnå, selv om han er knyttet til det sanselige plan.