TEXT 62

Texte

Tekst

dhyāyato viṣayān puṁsaḥ
saṅgas teṣūpajāyate
saṅgāt sañjāyate kāmaḥ
kāmāt krodho ’bhijāyate

Synonyms

dhyāyataḥ: en contemplant; viṣayān: les objets des sens; puṁsaḥ: d’une personne; saṅgaḥ: l’attachement; teṣu: aux objets des sens; upajāyate: se développe; saṅgāt: de l’attachement; sañjāyate: se développe; kāmaḥ: le désir; kāmāt: du désir; krodhaḥ: la colère; abhijāyate: se manifeste.

dhyāyataḥ — idet han tænker på; viṣayān — sanseobjekterne; puṁsaḥ — en persons; saṅgaḥ — tilknytning; teṣu — til sanseobjekterne; upajāyate — udvikles; saṅgāt — fra tilknytning; sañjāyate — opstår; kāmaḥ — begær; kāmāt — fra begær; krodhaḥ — vrede; abhijāyate — manifesteres.

Translation

La contemplation des objets des sens fait naître l’attachement, lequel génère la convoitise qui, à son tour, engendre la colère.

Når man kontemplerer sanseobjekterne, udvikler man tilknytning til dem, fra en sådan tilknytning opstår begær, og fra begær kommer der vrede.

Purport

Celui qui n’est pas conscient de Kṛṣṇa se trouve submergé de désirs matériels lorsqu’il contemple les objets des sens. Les sens ont besoin d’être actifs, et s’ils ne sont pas engagés spirituellement dans le service d’amour du Seigneur, ils chercheront tout naturellement quelque engagement au service de la jouissance matérialiste. Dans l’univers matériel, tous les êtres, y compris Śiva, Brahmā et les devas des planètes édéniques subissent l’attrait des objets de plaisir. La seule issue à ce labyrinthe de l’existence matérielle est la conscience de Kṛṣṇa. Śiva était en méditation profonde lorsqu’un jour Pārvatī vint exciter ses sens. Il se rendit à ses désirs et de leur union naquit Kārttikeya. Haridāsa Ṭhākura, par contre, un dévot du Seigneur, fut lui aussi tenté dans sa jeunesse par une incarnation de Māyā Devī, mais il n’eut aucun mal à lui résister en raison de sa pure dévotion à Kṛṣṇa.

Comme l’indique le verset de Śrī Yāmunācārya cité précédemment, un dévot sincère peut facilement renoncer aux désirs de jouissance matérielle parce qu’il trouve un goût supérieur dans les plaisirs spirituels qu’il connaît en compagnie du Seigneur. Tel est le secret du succès. Ainsi, quiconque n’est pas conscient de Kṛṣṇa, fût-il expert dans l’art de contrôler ses sens par une répression artificielle, est certain de succomber un jour ou l’autre. La moindre tentation le poussera à se rendre aux désirs de ses sens.

FORKLARING: Hvis man ikke er Kṛṣṇa-bevidst, udsættes man for materielle begær, når man tænker på sanseobjekterne. Sanserne kræver virkelig beskæftigelse, og hvis de ikke bliver beskæftiget i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, vil de helt sikkert søge beskæftigelse i materialismens tjeneste. Alle i den materielle verden, Herren Śiva og Herren Brahmā indbefattet for ikke at tale om andre halvguder på de himmelske planeter, er underlagt indflydelsen fra sanseobjekterne, og den eneste måde, hvorpå man kan komme ud af denne forlegenhed i den materielle tilværelse, er ved at blive Kṛṣṇa-bevidst. Herren Śiva sad i dyb meditation, men da Pārvatī opildnede ham til sansenydelse, indvilligede han, og som resultat blev Kārtikeya født. Da en af Herrens hengivne, Haridāsa Ṭhākura, som ung på lignende måde blev fristet af selve inkarnationen af Māyā-devī, bestod Haridāsa let prøven på grund af sin uforfalskede hengivenhed til Herren Kṛṣṇa. Som illustreret i det ovenfor citerede vers fra Śrī Yāmunācārya undgår en oprigtig hengiven af Herren al materiel sansenydelse i kraft af sin højere smag for åndelig nydelse i Herrens selskab. Det er hemmeligheden bag fremskridt i denne disciplin. Hvis man ikke er Kṛṣṇa-bevidst, kan man derfor være sikker på at falde igennem, uanset hvor dygtig man ellers måtte være til at beherske sanserne med kunstig undertrykkelse, for den mindste tanke på sansenydelse vil opildne én til at tilfredsstille ens lyster.