TEXT 47

Texte

Tekst

karmaṇy evādhikāras te
mā phaleṣu kadācana
mā karma-phala-hetur bhūr
mā te saṅgo ’stv akarmaṇi

Synonyms

karmaṇi: les devoirs prescrits; eva: certes; adhikāraḥ: le droit; te: de toi; mā: jamais; phaleṣu: les fruits; kadācana: à aucun moment; mā: jamais; karma-phala: du résultat de l’action; hetuḥ: la cause; bhūḥ: ne devient; mā: jamais; te: de toi; saṅgaḥ: l’attachement; astu: il ne devrait y avoir; akarmaṇi: à ne pas faire tes devoirs prescrits.

karmaṇi — i foreskrevne pligter; eva — sandelig; adhikāraḥ — ret; te — din; mā — aldrig; phaleṣu — i frugterne; kadācana — på noget tidspunkt; mā — aldrig; karma-phala — i arbejdets resultater; hetuḥ — årsag; bhūḥ — bliv; mā — aldrig; te — din; saṅgaḥ — tilknytning; astu — der bør være; akarmaṇi — i ikke at udføre foreskrevne pligter.

Translation

Tu as le droit d’accomplir le devoir qui t’échoit, mais pas de disposer des fruits de l’acte. Jamais ne crois être la cause des suites de l’action, et à aucun moment ne rejette ton devoir.

Du har ret til at gøre dine foreskrevne pligter, men du har ingen ret til handlingens frugter. Anse aldrig dig selv som årsagen til dine handlingers resultater og vær aldrig knyttet til ikke at gøre din pligt.

Purport

Nous devons ici considérer trois facteurs: le devoir prescrit, l’action indépendante et l’inaction. Les devoirs prescrits sont les activités déterminées pour chacun en fonction des guṇas qui influent sur lui; les actions indépendantes, celles qu’on accomplit sans l’accord d’aucune autorité, et l’inaction, le refus du devoir. Le Seigneur conseille à Arjuna de ne pas emprunter la voie de l’inaction, mais bien plutôt de remplir son devoir, sans s’attacher aux résultats. Car celui qui s’attache aux fruits de l’action prend sur lui la responsabilité de ses actes, et doit donc jouir ou souffrir de leurs conséquences.

FORKLARING: Der er tre faktorer her: foreskrevne pligter, impulsive handlinger og uvirksomhed. Foreskrevne pligter er handlinger, som det er pålagt én at gøre i overensstemmelse med de materielle naturkvaliteter, man har pådraget sig. Impulsive handlinger er handlinger, der ikke er godkendt af nogen autoritet, og uvirksomhed vil sige ikke at gøre sine foreskrevne pligter. Herren rådede Arjuna til ikke at være uvirksom, men til at gøre sin foreskrevne pligt uden at være knyttet til resultatet. Den, der er knyttet til resultatet af sit arbejde, er også årsag til handlingen. Således vil han komme til at nyde eller lide under reaktionerne på sådanne handlinger.

Les devoirs prescrits peuvent être de trois ordres: les devoirs de routine, les devoirs d’urgence et les occupations librement choisies. Les devoirs de routine sont les devoirs imposés, accomplis selon les Écritures et sans attachement aux fruits qui en résultent. Ils relèvent du mode d’influence de la vertu. L’action que motive le résultat engendre au contraire l’asservissement, aussi est-elle de mauvais augure. Chacun peut accomplir son devoir en toute légitimité, mais doit agir sans attachement aux résultats. S’acquitter de ses obligations dans un esprit de détachement, c’est avancer d’un pas sûr vers la libération.

Hvad angår foreskrevne pligter, kan de inddeles i tre, nemlig rutinearbejde, nødarbejde og ønskede handlinger. Rutinearbejde, der gøres af pligt over for skrifternes pålæg uden ønske om resultater, er handling i godhedens kvalitet. Resultatorienteret handling forårsager binding. Derfor er den slags arbejde ikke godt. Alle har ret til at gøre deres foreskrevne pligter, og den ret kan ingen tage fra én, men man bør handle uden at være knyttet til resultatet. Sådanne uegennyttige tvungne pligter fører utvivlsomt én til befrielsens vej.

Le Seigneur conseille donc à Arjuna de combattre par devoir, sans s’attacher au résultat. Ne pas vouloir engager le combat, c’est encore faire montre d’une autre forme d’attachement. Bons ou mauvais, les attachements matériels sont toujours cause de servitude et ne peuvent en aucun cas nous aider à nous libérer de la matière. L’inaction, par ailleurs, est condamnable. La seule voie de salut est donc pour Arjuna de combattre comme son devoir l’exige.

Herren rådede derfor Arjuna til at kæmpe af pligt uden at være knyttet til resultatet. Hans manglende deltagelse i slaget er en anden side af tilknytning. Den slags tilknytning fører aldrig én til befrielsens vej. Enhver form for tilknytning, uanset om den er positiv eller negativ, forårsager binding. Uvirksomhed er syndig. At kæmpe af pligt var derfor den eneste forhåbningsfulde vej til befrielse for Arjuna.