Skip to main content

TEXT 45

TEXT 45

Texte

Tekst

trai-guṇya-viṣayā vedā
nistrai-guṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān
trai-guṇya-viṣayā vedā
nistrai-guṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān

Synonyms

Synonyms

trai-guṇya: concernant les trois modes d’influence de la nature; viṣayāḥ: sur la question; vedāḥ: les Écritures védiques; nistrai-guṇyaḥ: transcendant les trois modes d’influence de la nature; bhava: soit; arjuna: ô Arjuna; nirdvandvaḥ: sans dualité; nitya-sattva-sthaḥ: dans la pureté de l’existence spirituelle; niryoga-kṣemaḥ: libre de pensées de gain et de protection; ātma-vān: fixé sur le soi.

trai-guṇya — vedrørende den materielle naturs tre kvaliteter; viṣayāḥ — om emnet; vedāḥ — vediske skrifter; nistrai-guṇyaḥ — transcendental til den materielle naturs tre kvaliteter; bhava — bliv; arjuna — O Arjuna; nirdvandvaḥ — uden dualitet; nitya-sattva-sthaḥ — i en ren tilstand af åndelig eksistens; niryoga-kṣemaḥ — fri for ideer om vinding og beskyttelse; ātma-vān — forankret i selvet.

Translation

Translation

Les Védas traitent essentiellement de sujets relatifs aux trois modes d’influence de la nature matérielle. Transcende ces trois guṇas, ô Arjuna, libère-toi de toute dualité, de tout souci de gain et de sécurité, et fixe ton attention sur le soi.

Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.

Purport

Purport

Tout acte matériel implique un enchaînement action-réaction qui est fonction des trois modes d’influence de la nature. Accompli dans l’espoir d’en recueillir les fruits, il ne peut que nous retenir prisonniers du monde de la matière. Si les Védas mettent essentiellement l’accent sur les actes intéressés, c’est pour que le commun des hommes s’élève progressivement du stade des plaisirs matériels à celui de la transcendance. Kṛṣṇa conseille donc à Arjuna, Son ami et disciple, d’élever sa conscience au niveau absolu du Vedānta, qui d’emblée recommande de s’enquérir de la transcendance suprême, le brahma-jijñāsā.

Tous les êtres vivants en ce monde doivent lutter pour leur survie. C’est pour eux que le Seigneur, après la création de l’univers matériel, révèle la connaissance védique afin qu’ils apprennent à vivre et s’échappent de la prison matérielle. Après en avoir terminé avec la section karma-kāṇḍa des Védas, qui traite des activités liées au plaisir des sens, l’opportunité d’atteindre la réalisation spirituelle s’offre à nous sous la forme des Upaniṣads. Tout comme la Bhagavad-gītā fait partie intégrante du cinquième Véda (le Mahābhārata), les Upaniṣads font partie des Védas et sont au fondement de la vie spirituelle.

FORKLARING: Alle materielle aktiviteter er forbundet med handlinger og reaktioner i den materielle naturs tre kvaliteter. Målet med alle materielle handlinger er frugtstræbende resultater, der forårsager trældom i den materielle verden. Vedaerne beskæftiger sig mest med frugtstræbende handlinger for gradvist at ophøje folk i almindelighed fra stadiet af sansetilfredsstillelse til en position på det transcendentale plan. Som Herren Kṛṣṇas ven og elev bliver Arjuna rådet til at hæve sig til Vedānta-filosofiens transcendentale niveau, der starter med brahma-jijñāsā eller spørgsmål om den højeste transcendens. Alle de levende væsener, der er i den materielle verden, kæmper hårdt for tilværelsen. Til dem gav Herren efter skabelsen af den materielle verden den vediske visdom, der vejleder dem i, hvordan de skal leve og blive fri for indviklingen i materie. Efter at handlinger for sansetilfredsstillelse (dvs. karma-kāṇḍa-delen) er overstået, gives muligheden for åndelig erkendelse i Upaniṣaderne, der er dele af forskellige Veda’er, ligesom Bhagavad-gītā er en del af den femte Veda, Mahābhārata. Upaniṣaderne markerer begyndelsen på transcendentalt liv.

As long as the material body exists, there are actions and reactions in the material modes. One has to learn tolerance in the face of dualities such as happiness and distress, or cold and warmth, and by tolerating such dualities become free from anxieties regarding gain and loss. This transcendental position is achieved in full Kṛṣṇa consciousness when one is fully dependent on the good will of Kṛṣṇa.

Så længe den materielle krop eksisterer, vil der være handlinger og deres medfølgende reaktioner i de materielle kvaliteter. Man må lære at være tålmodig, når man bliver konfronteret med dualiteter som lykke og lidelse eller kulde og varme, og ved at tolerere disse dualiteter holder man op med at bekymre sig om tab og vinding. Denne transcendentale tilstand opnås i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, når man er helt afhængig af Kṛṣṇas gode vilje.