Skip to main content

TEXT 62

TEXT 62

Texte

Tekst

tam eva śaraṇaṁ gaccha
sarva-bhāvena bhārata
tat-prasādāt parāṁ śāntiṁ
sthānaṁ prāpsyasi śāśvatam
tam eva śaraṇaṁ gaccha
sarva-bhāvena bhārata
tat-prasādāt parāṁ śāntiṁ
sthānaṁ prāpsyasi śāśvatam

Synonyms

Synonyms

tam: à Lui; eva: certes; śaraṇam gaccha: abandonne-toi; sarva-bhāvena: à tous les égards; bhārata: ô fils de Bharata; tat-prasādāt: par Sa grâce; parām: transcendantale; śāntim: la paix; sthānam: la demeure; prāpsyasi: tu obtiendras; śāśvatam: éternelle.

tam — til Ham; eva — afgjort; śaraṇam gaccha — overgiv dig; sarva- bhāvena — i alle henseender; bhārata — O Bharatas efterkommer; tat-prasādāt — ved Hans nåde; parām — transcendental; śāntim — fred; sthānam — bolig; prāpsyasi — du vil opnå; śāśvatam — den evige.

Translation

Translation

Ô descendant de Bharata, abandonne-toi entièrement à Lui. Par Sa grâce, tu connaîtras la paix absolue et atteindras l’éternelle et suprême demeure.

Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.

Purport

Purport

Ainsi, l’être vivant doit s’abandonner à la Personne Suprême, sise dans le cœur de chacun. Non seulement cet abandon le soulagera des souffrances engendrées par l’existence matérielle, mais il atteindra Dieu, l’Être Suprême. Les Textes védiques (Ṛg-veda 1.22.20) décrivent le monde spirituel comme étant tad viṣṇoḥ paramaṁ padam. Puisque le royaume de Dieu s’étend à toute la création, tout ce qui est matériel est en réalité spirituel, mais ici les mots paramaṁ padam désignent spécifiquement la demeure éternelle, le monde spirituel ou Vaikuṇṭha.

FORKLARING: Et levende væsen bør således overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i hjertet på enhver, hvilket vil udfri ham for alle mulige lidelser i denne materielle tilværelse. Ved at overgive sig på den måde bliver man ikke alene befriet for alle lidelser i dette liv, men når også til sidst den Højeste Gud. Den transcendentale verden er beskrevet i den vediske litteratur (Ṛg Veda 1.22.20) som tad viṣṇoḥ paramaṁ padam. Da hele skabelsen er Guds rige, er alt materielt i virkeligheden åndeligt, men paramaṁ padam refererer specielt til den evige bolig, der kaldes den åndelige verden eller Vaikuṇṭha.

Le quinzième chapitre de la Bhagavad-gītā enseigne: sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ. Le Seigneur est dans le cœur de chacun. Ainsi, quand il est recommandé de s’abandonner à l’Âme Suprême qui Se trouve en nous, cela signifie qu’il faut s’abandonner à la Personne Suprême, Dieu, Kṛṣṇa. Arjuna a reconnu en Kṛṣṇa le Seigneur Suprême. Déjà, dans le dixième chapitre, il voyait en Lui le paraṁ brahma paraṁ dhāma. Il avait réalisé que Kṛṣṇa est Dieu, la Personne Suprême, l’ultime demeure de tous les êtres, et cela non seulement sur la base de son expérience personnelle, mais aussi sur la foi des déclarations des grandes autorités en matière spirituelle que sont Nārada, Asita, Devala et Vyāsa.

Der står i Bhagavad-gītās 15. kapitel (vers 15), sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ: Herren befinder Sig i alles hjerter. Så denne henstilling om at overgive sig til Oversjælen, der sidder indeni, betyder, at man skal overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Arjuna har allerede accepteret Kṛṣṇa som den Højeste. I kapitel 10 (vers 12), blev Kṛṣṇa accepteret som paraṁ brahma paraṁ dhāma. Arjuna har accepteret Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed og den højeste bolig for alle levende væsener, ikke alene på grund af sin egen personlige erfaring, men også på baggrund af udtalelserne fra store autoriteter som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa.